Læsetid: 8 min.

’Nykonservative har kapret Bush-regeringen’

CIA-veteran under syv præsidenter siger, at præsident Bush er blevet kapret af en kreds af arrogante, uvidende ideologer, der bevidst har bedraget det amerikanske folk og ledt amerikanske soldater i ud i en blodig, ulovlig krig
15. april 2004

Misbrug
Den amerikanske præsident er offer for kombinationen af arrogant overmod og dyb uvidenhed hos en lille kreds af yderligtgående ideologer, der har haft held til at kidnappe den amerikanske regering og lede USA ud i en skæbnesvanger, ulovlig krig, hvis reelle motiver er nogle ganske andre end de officielt præsenterede.
Sådan lyder anklagen fra en mand, der i 27 år har arbejdet i USA’s centrale efterretningstjeneste, CIA, og som siden Vietnam-krigen har tjent syv amerikanske præsidenter, fra John F. Kennedy til George Bush senior. Igennem 1980’erne var det ham, der hver anden morgen fremlagde de nationale efterretningsvurderinger for USA’s vicepræsident, udenrigsministeren, forsvarsministeren samt den øverste chef for de militære værn i USA.
Dette er en mand uden sentimentale illusioner om, hvordan beslutninger træffes og magten forvaltes i og omkring Det Hvide Hus.
Alligevel er han så chokeret og oprørt over måden, USA blev manipuleret ind i den blodige Irak-krig, at – som han siger – »det engelske sprog savner ord for det«.

En kapret regering
Ray McGovern er i København for at aflægge vidnesbyrd ved den uafhængige høring om Irak-krigen, som i dag afholdes af Grundlovskomitéen 2003 på Christiansborg. Høringen med de internationale eksperter, som den danske regering har afvist at lytte til.
Information har talt med den erfarne, forhenværende CIA-analytiker før høringen.
– Hvordan kan det gå til, at verdens mægtigste nation med al tænkelig efterretningskapacitet, de skarpeste hjerner, en fri presse og et vågent demokrati går så fuldstændig galt i byen som i Irak – med forfalskede begrundelser for krig og et udfald meget langt fra det, der blev stillet i udsigt?
»Netop det spørgsmål stiller mange i dag. Kernen i svaret er den kendsgerning, at Bush-regeringen fra starten blev kapret af en gruppe mennesker med nogle meget mærkelige ideer om, hvordan ’den eneste tilbageværende supermagt i verden’ burde opføre sig.«
»Jeg taler om kredsen af såkaldt nykonservative omfattende vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld, viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, viceudenrigsminister John Bolton og en række andre. Disse menneskers syn på verden rummes i dokumenterne fra den nykonservative tænketank Project for the New American Century – her findes den ideologiske og strategiske retfærdiggørelse af, hvad USA, Storbritannien og – beklageligvis – Danmark besluttede at gøre tidligt sidste år.«
»Det formulerede mål for denne kreds er at sikre USA’s magtposition ethvert sted på kloden, som har strategisk betydning.«
»Da præsident Bush tiltrådte sit embede, var et altoverskyggende problem for USA adgangen til energi. Vi havde oplevet strømafbrydelser, der havde været brændstofmangel, og for første gang i nationens historie måtte vi importere mere end 50 procent af den olie, vi forbruger. Det var et meget kritisk punkt, og regeringen stod over for en grundlæggende beslutning: Skal vi forsøge at udvikle alternative kilder til energiforsyning, eller skal vi tage skridt til at sikre, at olie fra andre stater vil være tilgængelig for USA i de kommende årtier.«
Ray McGovern siger, at vurderingerne af den valgsituation fandt sted i den såkaldte Energy Task Force under vicepræsident Cheney.
»Men gruppens papirer er tophemmelige. Hvad, vi ved, er, at det reelt var i Cheneys gruppe, man traf det valg at satse på sikringen af den udenlandske olie. Og det var her, man kastede blikket på Irak med verdens næststørste oliereserver.«
»Ræsonnementet lød således: ’Irak har en diktator, som vi let kan fremstille som den inkarnerede ondskab. Irak er samtidig meget svagt som konsekvens af krigen i 1991 og de efterfølgende FN-sanktioner. Så lad os gøre, hvad der er nødvendigt for at overtage kontrollen med regionen og sikre, at disse olieforsyninger bliver tilgængelige for Vesten.’«

Inkompetente medier
Ifølge McGovern hører det med i forståelsen af beslutningen om at gå efter Irak, at de nykonservative havde svært ved at skelne Israels strategiske interesser fra USA’s strategiske interesser.
»Mange af de nykonservative har arbejdet for den israelske regering og f.eks. lavet analyser for daværende ministerpræsident Benjamin Netanyahu.«
»Det tredje reelle motiv til krigen var behovet for en logistisk basis i regionen. Hvis man vil have kontrol, må man have steder, hvor ens væbnede styrker kan stationeres. Militærbaser. Det var også del af visionen.«
– Du har beskrevet motiverne. Men hvordan kan det gå til, at efterretningsvæsenet lader sig misbruge, at Kongressen og den frie presse ikke reagerede stærkere?
»Vi har ikke længere en fri presse i dette land. Vi har en presse ejet af store selskaber, der tjener milliarder på denne krig. Den almindelige amerikanske borger får sine nyheder fra især Fox News Channel, der giver en fuldstændig fordrejet version af nyhederne. Mainstream-medierne – New York Times, Washington Post – har vist sig både inkompetente og uoprigtige.«
»Vi har ikke længere den presse, vi havde under Watergate, under Vietnam og under Iran-Contra-sagen. Det er en tæmmet, lydig presse. Først inden for de seneste uger ser vi svage tegn på, at end ikke mainstream-medierne bryder sig om, at man lyver for dem.«

’Vi-ved-bedst’
– Da modstanden i Irak fortsatte efter krigens officielle afslutning den 1. maj sidste år, sagde Donald Rumsfeld, at ’Måske har vi alligevel ikke rigtig forstået disse shia-
muslimer’. Hvordan kan det være tilfældet i en regering, der må have adgang til de skarpeste analytikere og mest vidende eksperter på arabisk og islamisk kultur og identitet?
»Det er udtryk for hybris. Der er i de kredse en utrolig arrogance, en ’vi-ved-bedst’-attitude og en foragt for fag-analytikere, der har brugt et halvt liv på at studere disse landes historie.«
»I Udenrigsministeriets regi var der en meget grundig arbejdsgruppe, der på forhånd analyserede situationen efter en sejr i Irak. Denne gruppes omfattende arbejde blev fuldstændig affejet af Donald Rumsfelds forsvarsministerium, der havde og stadig har kontrollen med hele operationen. En central person som Kenneth Adelman fra Defense Policy Review Board sagde, at krigen ville blive ’a cake walk’, en let sag,« siger Ray McGovern.
»Lad mig give dig en interessant sammenligning med Vietnam: I 1946 blev den franske general Philippe Leclerc sendt til Vietnam for at finde ud af, hvad det ville kræve at generobre Vietnam som fransk koloni. ‘500.000 mand men selv med den indsats ville det ikke lykkes’, meldte han tilbage. Sidst i 1960’erne besluttede USA at gøre netop dette i overbevisningen om, at vi ville sejre, hvor franskmændene ikke kunne. Det var hybris. Vi sendte 536.000 mand til Vietnam, og det var ikke nok til at sejre.«
»Hvad er analogien til Irak? Analogien er, at hærens øversbefalende, general Eric Shinseki før Irak-krigen fortalte Kongressen, at det ville kræve ’adskillige hundrede tusind soldater’ at besætte og kontrollere Irak. Han blev hånet af Paul Wolfowitz, der sagde at det var ’vildt overdrevet’. Det viste sig, at Shinseki – ligesom general Leclerc – ramte i plet. De vanskeligheder, vore tropper møder i Irak i dag, kan ikke overvindes, selv med 500.000 soldater.«

Korrumperet
McGovern vender tilbage til spørgsmålet om, hvordan også efterretningsvæsenet kunne lade sig korrumpere til at gå med til alt dette.
»I afgørende situationer, som i konflikten med Irak, har man brug for mænd og kvinder med integritet. Mænd og kvinder, som vil fortælle præsidenten og hans vicepræsident, når kejseren ikke har noget tøj på. CIA’s nuværende chef, George Tenet, er ikke sådan en person. Han er et politisk dyr, der har gjort hele sin karriere i det mest politiserede miljø, man kan forestille sig. Grunden til at man beholdt ham efter hans fatale fiasko med at forhindre 11. september, er simpelthen, at han er brugbar for præsidenten og vicepræsidenten. Han vil gøre, hvad han får besked på – selv hvis det indebærer at ødelægge efterretningsprocessen – for at skaffe de svar, som præsidenten beder om.«
– Er det forholdene der har ændret sig, eller har du fået øje på ting, du ikke kunne se før?
»Jeg har set efterretningssystemet blive korrumperet før. Det mest oplagte eksempel var Vietnam. Tag CIA-analytikeren Sam Adams. Han påviste, at der var dobbelt så mange bevæbnede viet cong’er, som man havde troet, men han kunne ikke få CIA’s chef, Richard Helms, til at fortælle præsidenten, at hans militære styrker bevidst undervurderede fjenden. De sagde 200.000, Adams sagde op til 500.000.«
»Helms gav præsident Johnson de falske tal i januar 1968, og den 31. januar 1968 startede Tet-offensiven, hvor dobbelt så mange viet cong’er angreb overalt i landet og beviste, at Adams havde ret. Det var slemt, men det var en erfaring for os, en erfaring der formentlig kostede 30.000 amerikanske soldaters liv og mange flere vietnameseres.«
»Vi efterretnings-analytikere var fast besluttede på at hindre den slags uærlighed i at fordærve efterretningstjenesten og koste yderligere amerikanske og andre landes soldater livet. Så da vi for to år siden så, at Bush-regeringen begyndte at spille højt spil og sagde ting, som under ingen omstændigheder kunne underbygges, så begyndte vi at skrive offentligt, og vi etablerede Veteran Intelligence Professionals for Sanity i januar sidste år og gjorde alt, hvad vi kunne for at fortælle den amerikanske offentlighed, at den var ved at blive ledt på gale veje. At dette var en uprovokeret og ulovlig krig.«
»Så ja, jeg og mine kolleger har stærke følelser, fordi vi før har set, hvad det koster – ikke mindst i menneskeliv – når efterretningstjenesten bliver misbrugt og offentligheden vildledt. Selv om det, vi tidligere har oplevet, var slemt nok, så har vi aldrig før oplevet en 18 måneder lang, bevidst og planlagt kampagne baseret på falske beviser om masseødelæggelsesvåben, al-Qaeda-forbindelser, uran-køb fra Niger osv.«
»Aldrig tidligere har vi set en amerikansk regering fremlægge forfalskede begrundelser for krig og skjule de virkelige grunde. I denne sag var det overlagt og med vilje.«

Militærkup i USA
– Har præsident Bush været klar over, hvad der foregik?
»Det er det store spørgsmål. Vi ved ikke, hvor involveret præsident Bush er. Det synes klart, at Cheney, Rumsfeld og Wolfowitz reelt kører vores udenrigspolitik. Det er derfor, mange af mine venner i Udenrigsministeriet taler om et militærkup i regeringens øvre cirkler.«
– Hvad er det mest sandsynlige scenarie i Irak? Og det klogeste?
»Der er ingen gode valgmuligheder nu, men den bedste er at bringe FN ind med reel magt. Hvis ikke denne krig handlede om olie og logistik og israelske interesser, så er der ingen argumenter i verden for, at Bush ikke skulle give FN virkelig magt og sige: ’Vi lader vores tropper blive i Irak i den tid, det tager FN at rykke ind, men vi opgiver vore egentlige grunde til at angribe Irak, for vi har set, at vi ikke blev modtaget med åbne arme og blomster, og vi tror ikke længere på, at vi kan opretholde en besættelse af dette land.«
»Men dette er gætterier,« siger McGovern.
»Disse mennesker ved simpelthen ikke, hvad de gør. De har ingen forståelse for historie og ingen forståelse for realiteterne i den arabiske verden. Så for mig er det lige så tænkeligt, at de vælger at eskalere situationen.«

*En længere version af samtalen med Ray McGovern kan læses på tema.information.dk/FE

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu