Læsetid: 2 min.

Oprør ulmer i Venstre

Venstre i Viborg Amt opfordrer forsvarsministeren til at lave et nyt forsvarsudspil
2. april 2004

Forsvaret
Det er ikke kun dele af forsvaret, forsvarspolitiske eksperter og oppositionen på Christiansborg, der er utilfredse med regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.
Internt i Venstre er der også murren i krogene.
Formanden for Venstres udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Viborg Amt, Poul Dahl, opfordrer direkte forsvarsministeren til at folænge det nuværende forsvarsforlig et år, fordi udspillet ikke lever op til ambitionen om at tegne fremtidens totalforsvar.
»Jeg mener, at man skulle overveje en tænkepause. Den hjemlige samfundsstruktur står over for gennemgribende forandringer med helt nye og forskellige betingelser for vort nationale beredskab. På den internationale scene har vi vores forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU, NATO’s nye rolle og FN’sproblemer med at få tilstrækkelig indflydelse. Altså en masse uafklarede spørgsmål,« siger Poul Dahl der er tidligere chef for jærgerkorpset og nuværende bataljonschef ved Skive Kasserne.
I sidste uge sendte Viborg udvalget en seks sider lang analyse til de øvrige 13 amters tilsvarende udvalg. Her konkluderes det, at regeringens udspil ikke lever op til fremtidens trusler, og at der er behov for et mere tidssvarende analysegrundlag. Derfor lyder anbefalingen på at det nuværende forlig fremskrives et år, for at give forsvarsministeriet og forsvarskommandoen tid til at tænke sig om.
Poul Dahl forholder sig også meget kritisk til regeringens ambition om at forkorte værnepligten til tre måneder, og han stiller sig tvivlende overfor nødvendigheden af ubåde til fire milliarder samtidig med at man afskaffer dyre våbensystemer, der knapt er kommet i brug.
Landsformanden for Venstre udvalget lektor Jørgen Granum-Jensen stiller sig også kritisk over for ministerens ambition om den drastiske forkortelse af værnepligten: »Det er et enig landsudvalg, der står bag anbefalingen om en værnepligt periode på omkring seks måneder. Men i sidste ende er det selvfølgelig de folkevalgte og ministeren der bestemmerÇ« siger han.

Overflødigt arbejde
Den udlægning er Poul Dahl enig i, men han er ikke desto mindre meget utilfreds med den lukkethed han mener kendetegner udformningen af regeringens forsvarsoplæg: »Der er ingen grund til at have et landsudvalg, der laver et seriøst og grundigt stykke arbejde, hvis politikerne på Christiansborg ikke gider høre på det.«
Jørgen Granum-Jensen, der er mere diplomatisk i sin udtryksform henviser til et citat for den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag: »Den minister, der kun lytter til embedsmænd holder hurtigt op med at kunne drive politik.«
Det har ikke været mulig at få en kommentar fra forsvarsminister Svend Aage Jensby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her