Læsetid: 3 min.

OVERBLIK - Kultur

6. april 2004

Priser på NatFilm Festival
*Joe Berlinger og Bruce Sinofskys portræt af rockbandet Metallica Some Kind of Monster løb med Publikumsprisen på årets NatFilm Festival, der søndag sluttede i København for at drage vestpå.
Prisen, der uddeles i samarbejde med Det Danske Filminstitut, er på 125.000 kroner og øremærket til en dansk biografdistribution. Dermed kan danske biografgængere se frem til at følge Metallica under op- og nedture under indspilningen af bandets Grammy-vindende come back-album, St. Anger.
Også NatFilm Festivalens nyindstiftede Kritikerpris på 25.000 kroner blev uddelt. Blandt de otte nominerede film valgte juryen svenske Tomas Alfredson for den over tre timer lange Fire nuancer af brunt. Af motiveringen lyder: »Det myldrer med sære og sjove ideer og skæve og skøre personer i denne gavmilde freske af en film, der nok er lang og bred, men også instrueret med artistisk konsekvens og stor fotografisk skønhed.«
Kritikerjuryen bestod af Informations Morten Piil, Ebbe Iversen fra Berlingske Tidende, og Jacob Neiiendam fra Screen Daily. msk

Speciale i computerspil
*Computerspil som akademisk disciplin har langsomt sneget sig ind på de videregående og kunstneriske uddannelser. En række kunstskoler og universiteter på tværs af landet er nu blevet enige om at etablere Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning. De første studerende kan starte 1. september.
Specialiseringen i computerspil bliver et tilbud til de studerende på en række af de ordinære uddannelser ved de deltagende institutioner: Den Danske Filmskole, Danmarks Designskole, CVU Midt-Vest, IT-universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, it-vest samt universiteterne i København, Aalborg og Århus. De studerende skal gennemgå fælles forløb, og akademiets plan er hvert år at samle de studerende om fælles produktion af computerspil.
»Udvikling af computerspil er så komplekst, at det er nødvendigt at trække på den viden, der er i alle de forskellige miljøer,« siger Gunnar Wille, der er leder af animationsinstruktøruddannel-sen ved Den Danske Filmskole til Ritzau. msk

Nordbrandt på fransk
*Ponts des rêves hedder Henrik Nordbrandts digtsamling Drømmebroer fra 1998 i Monique Christiansens nyudkomne franske version i en nydelig, tosproget paperback-udgave på forlaget Circé. Den erfarne oversætter, der før har omplantet bl.a. William Heinesen, Svend Åge Madsen, Ib Michael, Villy Sørensen og Rifbjerg til fransk, giver i sin efterskrift et signalement af digteren og hans skandinaviske særpræg, der trods hans internationale tilværelse er umiskendeligt, målt med franske øjne: den bløde, flertydige sprogbrug, de impressionistiske konturer, rejselivets melankoli, distancen og nærheden, noget temmelig ufransk – som dog går godt igennem, ikke mindst fordi Nordbrandt også er en præcis digter. At lyrikere i Danmark har en anderledes høj status og flere læsere end almindeligt i Frankrig, noteres for en ordens skyld. Man skal helt tilbage til Jacques Préverts dage for at finde noget tilsvarende, hævder Monique Christiansen. tb

Simpsons stemmer strejker
*De skuespillerne, der lægger stemmer til de umiskendligt gule medlemmer af den dysfunktionelle tegneserie-familie, The Simpsons, er gået i strejke. De vil have mere i løn og er derfor udeblevet fra manuskriptlæsningen de forgangne to uger. Ifølge filmmagasinet
Variety kan det betyde, at 16. sæson den politisk ukorrekte serie forsinkes på amerikansk tv. De strejkende stemmer kræver 2,2 millioner kroner per episode mod de godt 750.ooo kroner de tjener for indeværende.
msk

Kortest muligt
*Jesus-film Mens de danske anmeldere synes uenige om kvaliteten af Mel Gibsosn episke storværk The Passion Of The Christ, indløste 27.809 danske billet til filmen i åbningsweekenden. Mange flere forventes at strømme til i påskedagene, hvor filmen vises i 28 biografer landet over. msk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu