Læsetid: 3 min.

Politikernes og erhvervslivets reform

Et diktat ovenfra. Sådan lyder skepsisen over for dele af gymnasiereformen hos de lærere, der for godt 20 år siden lavede det første projektarbejde
10. april 2004

Gymnasiereform
På trods af at alle partier undtagen Enhedslisten har stemt for den gymnasiereform, der fra august 2005 vil indføre projektarbejde, samspil mellem fagene og ansvar for egen læring, bliver dele af reformtankerne mødt med skepsis hos flere af de gymnasielærere, der for godt 20 år siden lavede de første forsøg med samme tværvidenskabelige projektmetode.
»Reformen giver ikke lærerne det ansvar og den indflydelse, vi havde dengang. Kvaliteten dengang var lærernes samlede faglige aktivitet. Lærerne er ikke medejere til den ny gymnasiereform,« siger Henrik Adrian, lektor på Herlev Gymnasium, der under navnet Herlev Statsskole var statsfinansieret scene for et af de mest radikale pædagogiske forsøg i 70’erne og 80’erne.
Herlev Statsskoles forsøg med projektarbejde døde efter Undervisningsminister Bertel Haarders (V) reformer midt i 80’erne, hvor gymnasiet blev mere fokuseret på den enstregede faglighed.
En anden platform for 70’ernes og 80’ernes tværvidenskabelige projektpædagogik var Marselisborg Gymnasium i Århus, der blandt andet dengang havde afskaffet opdelingen i matematisk og sproglig linje – hvilket også er en del af nutidens reform. Marianne Abrahamsen var rektor på Marselisborg Gymnasium fra 1984 til 2000, og hun genkender Henrik Adrians beskrivelse af et projektarbejde, der voksede op nedefra – og ikke udsprang af behov fra for eksempel erhvervslivet.
»Hvor projektarbejdet i 70’erne og 80’erne var båret af progressive lærere, er det i dag et udefrakommende behov. Det er erhvervslivet og det internationale samfund, der ønsker disse kompetencer,« fastslår Marianne Abrahamsen, der i dag forsker i gymnasie-ledelse på Syddansk Universitetscenter.

Skjulte besparelser
Gymnasiereformen er blevet lanceret som en forløsning, der skal bringe gymnasiet på omgangshøjde med nutidens krav til elevengagerende pædagogik. Men Henrik Adrian, der var den uformelle lederfigur på datidens Herlevs Statsskoles projektforsøg, ser ingen forløsning i nutidens gymnasiereform. Han mener tværtimod, der er tale om skjulte besparelser, fordi lærerne samlet skal tage sig af flere elever. Og netop den gode kontakt til eleverne var omdrejningspunktet for arbejdet på Herlev Statsskole – lærerne kunne godt have mange timer, men de skulle kun have et begrænset antal elever i bevidstheden.
»Den nye gymnasiereform er ikke en tilbagevenden til det projektarbejde, vi kæmpede for,« siger Henrik Adrian. Han påpeger, at det bliver umuligt at opbygge en hverdag i gymnasiet med en lille gruppe lærere, der følger eleverne alle tre år. Fremtidens gymnasium bliver derimod også atomiseret i fag-, time- og holdopdelinger.
»De grundlæggende erfaringer med projektarbejde kræver læreropfølgning og kendskab til eleverne og deres arbejdsmåde. Det får man ikke, når man som historie- og religionslærer skal have seks eller otte hold med 30 elever for at opfylde sin årlige arbejdsnorm og samtidig være teamlærer og samarbejde om projekter,« siger Henrik Adrian, der også mener, at hele gymnasiereformen baserer sig på nogle fuldstændigt urealistiske forventninger om, hvad computere kan gøre for både mennesker og undervisning.
Andre lærere, der har erfaringer fra fortidens projektarbejde, påpeger, at projektarbejde i sig selv ikke er løsningen på noget som helst. Det er tværtimod en krævende arbejdsform, der kræver, at lærerne både skal give fagligt input og samtidig slække på tøjlerne.
»Det er det helt svære i forløbet. At sikre både dybden og demokratiet i processen,« siger Inge Heise, der var med til at forberede det store forsøg på Herlev Statsskole.
Hun er glad for, at projektarbejdet har vundet anerkendelse igen, men advarer mod »folkeskolens sandkasselege«: »Der, hvor man vælger et emne, og eleverne laver noget interessant layout og fremlæggelse, mens det faglige indhold er uhyre tyndt i forhold til tidsforbruget,« som hun siger det.

*Dette er den tredje artikel i en serie om gymnasiereformen. De to første artikler blev bragt den 7. april. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu