Læsetid: 4 min.

En præsident gør status

Slovakiets gode internationale forbindelser kan være i fare, frygter landets afgående præsident Rudolf Schuster, der anser tæt samarbejde med især USA for nødvendigt
30. april 2004

BRATISLAVA — Præsidenten er lidt bange. Han er ikke meget for at indrømme det, men Rudolf Schuster frygter, at hans efterfølger formår at forpurre Slovakiets gode internationale forhold. Dem er præsident Schuster nemlig svært tilfreds med.
Fra sit palæ midt i hovedstaden, Bratislava, beretter han stolt om sit hårde arbejde med at bryde Slovakiet ud af international isolation og ind i varmen.
»Jeg har opbygget gode forhold til alle de lande, jeg har besøgt,« siger han, mens han sidder afslappet og tilbagelænet med et roligt og overlegent smil, der udstråler lige så stor selvtilfredshed som ordene antyder.
Rudolf Schuster nævner i flæng USA, Canada, Kina, Rusland, Israel, flere arabiske lande og Sydamerika. Og selvfølgelig også EU og NATO. For en måneds tid siden blev Slovakiet medlem af NATO, så når landet den 1. maj bliver EU-medlem, kan præsident Schuster med rette sige, at have mere end holdt sit valgløfte om at åbne døren til de to fællesskaber.

Opgør med fortiden
Løftet gav han i 1999, da han vandt Slovakiets første direkte præsidentvalg foran Vladimir Meciar. Samme Meciar blev i lørdags, fem år senere, endnu engang nummer to, da han tabte til sin tidligere partifælle og højre hånd Ivan Gasparovic.
Netop Gasparovic’s fortid som Meciars allierede bekymrer præsident Schuster. De to herrer stod for en kombination af populistisk nationalisme og kommunisme i 1990’erne, der kombineret med diktatorisk lederstil isolerede Slovakiet internationalt.
»Gasparovic var nummer to i HZDS (Meciars parti, red.), og det kan intet ændre på,« siger Rudolf Schuster.
»Det er klart, at jeg er en smule bange for at miste alt det, vi har arbejdet for i fem år.«
Ivan Gasparovic, der blev uvenner og brød med Vladimir Meciar for to år siden, har undskyldt for nogle af fortidens synder, og præsident Schuster er da også optimist.
»Den eneste måde, han kan få succes på, er ved at fortsætte den udvikling, vi har indledt. Og jeg tror, han er erfaren nok til at gå i den rigtige retning.«
En retning der, ifølge Rudolf Schuster, involverer et tæt samarbejde med USA.
»Verden har mange problemer, og der er ikke andre løsninger end at samarbejde med USA,« siger han og erkender, at de nye EU-lande generelt er meget positivt stillet over for amerikanerne.
»USA er en strategisk vigtig partner for os, hvad enten vi kan lide det eller ej. Du må forstå, at vi er nye medlemmer af NATO. Selvfølgelig vil vi udfylde vores rolle i EU, men USA er en vigtig partner for fremtiden.«

Upopulære reformer
Rudolf Schuster er 70 år gammel. På den baggrund passer det ham fint, at han overlader præsident-palæet til Ivan Gasparovic den 15. juni. Alligevel er det ikke frivilligt, at Rudolf Schuster nu må sige farvel til sit embede. Han genopstillede ved det netop overståede præsidentvalg, men de slovakiske vælgere var ikke nær så begejstrede for ham, som de var i 1999. Han høstede sølle 7,4 procent af stemmerne og var ikke i nærheden af at gå videre til anden valgrunde.
Schusters egen forklaring på nederlaget er enkel. Befolkningen er trætte af regeringen, og det lader de gå ud over præsidenten.
»Denne regering har gennemført meget svære reformer. Folk har set, at jeg støtter regeringen, og det er en af grundene til, at de ikke stemte på mig. Men jeg fortryder ikke. Det ville selvfølgelig have været nemmere ikke at tvinge reformerne igennem. For reformer er aldrig populære. Men de er nødvendige.«
Præsidenten erkender, at måden, det er blevet gjort på, ikke har været optimal. Det er gået for stærkt. For mange reformer er blevet gennemført på mange forskellige områder på kort tid. Og det har i høj grad været reformer til fordel for de velstillede. Så en stor del af befolkningen er simpelthen stået af, forklarer han.
»Reformerne har ikke været koordinerede,« siger Rudolf Schuster.
»Inden for sundhedssektoren, transport, økonomi og sociale problemer fjernede ministrene penge fra folket. På samme tid. For der er konkurrence mellem ministrene om, hvem der er stærkest og mest magtfuld. Det er problemet.«

Ombord på EU-toget
Omstillingen fra kommunisme til markedsøkonomi kom senere i gang i Slovakiet end i nabolandene Tjekkiet, Polen og Ungarn. Det skyldes ikke mindst Vladimir Meciars regeringsperiode i 1990’erne. Derfor har landet særligt travlt med at indhente det tabte. En travlhed, der ifølge Rudolf Schuster, har ført til et opskruet tempo.
»Vi er kommet med på det tog, de andre har været på længe. Men det går lidt for hurtigt. Jeg siger ikke, at vi skal gennemføre reformerne langsomt, men med sådan en hastighed, at vi får befolkningen med på toget mod EU. Også de fattige. Det skal foregå i en hastighed, så vi ikke på et tidspunkt bliver nødt til at stoppe, men derimod kan bevæge os støt fremad,« siger han.
Ifølge Rudolf Schuster kræver det et andet politisk miljø. Et hvor langsigtede visioner prioriteres højere end personlige fjendskaber og egeninteresser. På det punkt indrømmer præsidenten blankt, at han ikke har slået til.
»Jeg har ikke formået at skabe bedre samarbejde mellem regeringen og oppositionen,« siger han og beskriver et parlament indeholdende inkompetente, underuddannede politikere.
Selv er præsident Schuster yderst kompetent. I hvert fald når det kommer til sprog. Han slutter interviewet af med adskillige eksempler på, hvordan han har betaget fremmede statsmænd og befolkninger ved altid at holde en del af sine taler på deres sprog. Om gentagende, stående bifald i Ungarn og om Frankrigs præsident, Jacques Chirac, der blev så imponeret af Schusters franskkundskaber, at han sidenhen har insisteret på kun at tale fransk med ham.
Det bliver der dog næppe meget af fremover. Om mindre end to måneder er det slut, og Rudolf Schuster krydser fingre for, at hans efterfølger kan løfte arven. Og så er Rudolf Schuster heller ikke længere væk, end at han give en hånd med.
»Jeg vil gerne hjælpe Gasparovic med at åbne nogle døre.«
Medmindre, selvfølgelig, at den kommende præsident finder Rudolf Schuster ligeså undværlig, som befolkningen for nylig gjorde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her