Læsetid: 2 min.

Privatisering ad bagdøren

Regeringens skjulte plan er at omdanne sygehusene til selskaber, siger Amtsråds-foreningens næstformand, Bent Hansen
29. april 2004

Sygehuse
Om seks til otte år bliver sygehusene omdannet til selskaber a la Post Danmark eller TDC, spår Amtsrådsforeningens næstformand, Bent Hansen (S).
I følge regeringens udspil til en ny opgavefordeling i den offentlige sektor skal fem regioner fremover have ansvaret for sygehuse og praktiserende læger. I denne konstruktion øjner Bent Hansen en skjult masterplan med tre elementer, der danner fundamentet til etablering af fremtidige sygehusselskaber:
»For det første skrælles regionernes opgaver ned til udelukkende at beskæftige sig med sundhedsvæsenet.«
»For det andet lænses regionsrådene reelt for politiske opgaver. Fremtidens regionspolitikere skal bare administrere sygehusdriften bedst muligt i forhold til centralt fastsatte budgetter.«
»For det tredje lægger regeringen op til at udbrede taktstfinansieringssystemet.«
»Hvis de tre elementer bliver realiseret, skal man blot knipse med fingrene for at sætte sygehusene på selskabsform,« siger Bent Hansen.
Regeringen lægger op til en radikalt anderledes finansiering af fremtidens sygehuse.
Størstedelen af driften skal finansieres af bevillinger fra staten, resten kommer fra kommunerne, der skal betale op til ti procent af udgifterne for behandling af deres borgere, dog maksimalt 3.000 kroner pr. indlæggelse.

A/S sygehus
Carsten Greve, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, medgiver, at sundhedsregionerne »snerper hen i mod selskabslignende konstruktioner.« Han fortsætter:
»Regeringens fokus på effektivitet, sprogbrugen og den underliggende tankegang i modellen med fem sundhedsregioner minder i høj grad om moderne virksomhedsledelse. Muligheden for at omdanne sundhedsregionerne til formelle selskaber ligger lige for.«
Som eksempler på fortilfælde nævner Carsten Greve Post Danmark og TDC:
»I begge tilfælde blev gamle statsvirksomheder omdannet og drevet efter forretningsmæssige principper i 80’erne og 90’erne – og nu er Post Danmark også på vej til at blive omdannet til et egentligt aktiselskab.«
Der er intet formelt til hinder for, at regeringen på længere sigt vælger samme vej for sygehusene:
»Om man betragter det som en chance for at få et bedre sundhedsvæsen eller en risiko afhænger af ideologi og temperament,« understreger Carsten Greve.
Sundhedsøkonom Jacob Kjellberg fra Institut for Sundhedsvæsen har tidligere påpeget, at takstfinansiering fremmer privatisering af sundhedsvæsenet. Men selvom kommunerne – som regeringen ønsker det – får større muligheder for at vælge behandlingssteder, ser han dog ikke umiddelbart privatiseringstendenser i det aktuelle regeringsudspil:
»Langt den største del af indlæggelserne på sygehuse er akutte – og akutte indlæggelser er et område, som det slet ikke kan betale sig for private klinikker og hospitaler at konkurrere på.«
»De private har kun interesse i at udbyde planlagt kirurgi – og helt ærligt: hvis de kan gøre det billigere end offentlige sygehuse, så lad dem dog,« siger han.

FAKTA
Hvem skal betale
Regeringens udspil lægger op til en helt ny finansiering af sundhedsvæsenet:
*Antallet af skatteopkrævere reduceres fra tre (stat, amt, kommune) til to (stat og kommune).
*Der indføres en særlig statslig sundhedsskat på cirka otte procent.
*Staten fordeler sundhedsskatteprovenuet efter en fast fordelingsnøgle og
*Afregning for hver patient for at fremme effektiviteten.
Kommunerne får delvis betalingsansvar for behandling af deres egne borgere i sundhedsvæsenet – med det formål at fremme forebyggelse og genoptræning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu