Læsetid: 8 min.

Projektarbejdets Århushistorie

På Marselisborg Gymnasium i Århus afskaffede lærerne for 20 år siden den sproglige og matematiske linje. Dengang stoppede Bertel Haarders reformer forsøget. Med den nye gymnasiereform gentages manøvren.
7. april 2004

Gymnasiereform
Alene titlen på skriftet indikerer, at vi er nogle år tilbage: »Strukturforsøg«. Årene er 1981 - 84 og Marselisborg Gymnasium tilbyder én klasse at blive undervist på en såkaldt fælleslinje, der skal give eleverne »en almen og studieforberedende uddannelse.« Sigtet er dermed præcis det samme, som optræder i loven om gymnasiereformen 2005 – godt 20 år senere.
Det store strukturforsøg var finansieret af den socialdemokratisk ledede regering, hvor undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S) så med milde øjne på forsøg med alternativ pædagogik. Ideologisk var der da også en vis samklang mellem datidens socialdemokratiske retorik, og den terminologi, der blev brugt på de progressive gymnasier.
Lærerne på Marselisborg Gymnasium ville lære eleverne at handle aktivt i forhold til deres egen og den samfundsmæssige situation. Lærerne mente, at det eksisterende gymnasium med sin opsplittede dagligdag gav eleverne en ’atomiseret’ verdensopfattelse.
I stedet for hurtigt forældet faktaviden, skulle gymnasiet skabe omstillingsparate elever, der skulle lære at lære. Eleverne valgte et emne, hvorpå de kun fik de fag, der var relevante.
»Det er ikke lavet magen til siden. Det var moderne, måske for moderne – også i dag,« siger lektor Erik Prinds.
Eleverne var hverken matematiske eller sproglige, en opdeling, der også forsvinder i det nye gymnasium. De var både og.
»Dengang brugte vi formuleringen, at de skulle have bred dannelse. Nu taler man om studiekompetence,« siger Erik Prinds, der ler af det barokke i, at noget kan være nyt i dag, når det i den grad blev afprøvet for 20 år siden.

Fagenes kamp
Marianne Abrahamsen var rektor på Marselisborg Gymnasium fra 1984 til 2000. Hun ser datidens reformpædagogik som et opgør med fagene som rent videnskabsstyrede.
»Fra midt i 50’erne handlede gymnasiet om, at eleverne skulle lære de klassiske videnskabelige fag. Det var læreren, der med sin faglige ballast tolkede videnskaben. Der blev overhovedet ikke talt pædagogik. Det var fagenes kamp mod hinanden. Ud af det voksede behovet for forsøg i 70’erne og 80’erne. Det var ikke et krav fra samfundet, men fra progressive gymnasielærere, ofte de såkaldte 68’ere,« forklarer Marianne Abrahamsen, der i dag forsker i ledelse i gymnasieskolen på Syddansk Universitet.
Præcis som nogle af slagordene i nutidens reform minder om datidens forsøg, så udløser reformen også samme mekanismer på lærerværelset, som lærerne oplevede dengang.
Når fagene skal samarbejde, vil det enkelte fag i sig selv fylde mindre. Og det giver modstand.
»Sprogfagene følte de blev hjælpefag til historie eller samfundsfag. Matematik sagde det samme. Den diskussion kører nu igen på gymnasierne, fordi hvert gymnasium skal have sin faglige profil, der vil tilgodese nogle fag og nedprioritere andre. Men man skal ikke grave sig ned i sit fag. Man skal tænke offensivt og forsøge at nå op på næste trin og koble fagene sammen, så de supplerer hinanden,« siger Marianne Abrahamsen.

Højteknologisk praktik
I dag er Erik Prinds gymnasielærer med samfundsfag og oldtidskundskab på Viborg Amtsgymnasium. Hans cv klæder ham på til at mene noget om udviklingen i gymnasiet. I 10 år har han siddet i uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), fem år som formand. Han var medansvarlig for GL’s reformpolitik i 80’erne. Og i dag er han med i den referencegruppe, der for regeringen skal sikre, at målsætningen i nutidens gymnasiereform bliver til virkelighed på gymnasierne. Erik Prinds oplever den nutidige diskussion om gymnasiet som en film fra gamle dage, hvor kun enkelte scener er klippet om.
»Det eneste, vi ikke havde med dengang, var læringsteorien om hvordan elever bedst lærer. Vi troede på, at hvis man gav eleverne større ansvar, så lærte de også mere,« forklarer han.
De første forsøg på Marselisborg Gymnasium var humanistiske, mens de næste tog udgangspunkt i matematik og fysik. Det udløste en flirt med erhvervslivet, som nærmest overhaler nutidens reformtanker højre om. Alle elever skulle dengang i praktik. Gymnasiet rejste rundt og bød sig til hos lokale virksomheder. Erik Prinds og Marianne Abrahamsen besøgte blandt andet den store damekjolefabrik Brantex og Fly Electronics, der lavede dele til F-16 jagerflyet. Det var ofte højteknologivirksomheder, der havde gymnasiets opmærksomhed
»Jeg husker en postterminal, hvor man kunne sige til pakkerne, hvilken sæk de skulle ned i. Jeg fattede ikke en skid. Og vi var på en ismaskinefabrik, der havde en omsætning på 400 millioner kroner blandt andet på salg med Kina,« siger Erik Prinds.
Marselisborg Gymnasium gjorde nogle dyrekøbte erfaringer med samarbejde mellem erhvervsliv og gymnasium. Alene det at finde et fælles sprog at tale på mellem offentlig og privat virksomhed, var en stor udfordring.
»Her 20 år efter er det jo præcis det samme regeringen vil. De vil have projekter med erhvervslivet. Jamen vi havde da virksomhederne med til eksamen. Vi havde tværfaglige eksamener med 2-3 fag. Det kan virke helt barokt, at den dybe tallerken nu skal opfindes igen. Men vi var måske ikke så gode til at formidle vores erfaringer og tiden var måske heller ikke helt moden,« siger Marianne Abrahamsen.

Slagtet
Da Venstre og Bertel Haarder gennemførte gymnasiereformen i 1987 var Erik Prinds som repræsentant for Gymnasieskolernes Lærerforening medlem af regeringens koordinationsgruppe. Det gav ham fuldt udsyn fra første parket til de reformer, der bremsede for forsøg.
»Vi blev jo slagtet af reformen, som var et stort tilbageskridt. Her handlede det absolut ikke om sammenhæng mellem fagene, men kun om snæver viden og faglighed i det enkelte fag. Der kunne ikke rokkes ved det. Alle alternative eksamensformer, herunder gruppeeksamener, forsvandt også,« siger han.
I de to år 1986 og 1987 blev der gjort meget for at stramme op på den enstrengede faglighed i gymnasiet. Der var tale om et regelret ministerielt opgør med de foregående 15 års mange forsøg, som også kræfter internt i gymnasieskolen og i Gymnasieskolernes Lærerforening var imod. Nogle lærere var usikre på den tværfaglige og problemorienterede metode. Andre fandt den opslidende. Og nogle mente ganske enkelt ikke eleverne lærte nok.
»Forsøgene stoppede. Det var slut med »de 1000 blomsters bed«. Nu brugte vi kræfterne på at få Bertel Haarders reform fra 1986 på plads. Alle forsøg skulle ligge inden for de givne rammer,« siger Marianne Abrahamsen.
Samtidig blev den offentlige sektor udsat for en gennemgribende modernisering. Hvor gymnasierne tidligere havde søgt Undervisningsministeriet om penge til forsøg, så blev pengene i første omgang lagt ud på de enkelte gymnasier, der hver især skulle administrere både egne penge og eventuelle ønsker om forsøg. I næste fase samlede amterne nogle af pengene i forsøgs-puljer. Resultatet var, at amterne kunne afgøre hvilke forsøg, der skulle støttes, og der kom alt i alt en styring i forsøgsarbejdet, som var med til at bremse det.
»Som rektor oplevede jeg en stramning. Vi forsøgte at fortsætte med at lave forsøg, men det var tydeligt at mærke, at der ikke skulle satses på støtte pædagogi-ske forsøg. Vi fik ikke penge til lige så meget,« siger Marianne Abrahamsen.
»Jo mere eleverne er involveret og får tid til at tilegne sig og forstå begreber, desto mere lærer de. Det er vigtigt, at eleverne selv arbejder med tingene på baggrund af den faglige viden, læreren har været med til at give dem,« siger Erik Prinds.
Men lige så vigtig er lærerens engagement i den enkelte elev.
»Du skal se den enkelte elev. Der skal være omsorg. Derfor er klasseundervisningens effekt begrænset. Jeg tror på træningsrum, hvor eleverne forstår den faglige viden og selv begynder at stille spørgsmål,« siger Erik Prinds.

Erhvervslivets behov
Det store spørgsmål er, hvorfor terminologien fra dengang har fået en reprise. Marianne Abrahamsen mener, der er tale om, at uddannelse er blevet et parameter på fremgang.
»Kompetencer bygges ind i det enkelte menneske. Vi skal ikke først og fremmest have konkret viden om enkeltområder for at modsvare erhvervslivets krav. Men de unge skal være fleksible og kunne koble mange forskellige vidensområder.«
Måske klinger det mindre visionært, at det er erhvervslivets behov, der tilgodeses. Men sandheden er også, at nok var idealet på Marselisborg, at eleverne skulle have indflydelse på egen læring – men studerer man evalueringen af, hvordan det kunne gå for sig, var det så som så med elevindflydelsen.
Efter en runde, hvor eleverne uden lærerstyring har brainstormet en række emner på tavlen, falder lærernes dom:
»Stor var skuffelsen i lærergruppen – mage til uopfindsomhed og manglende forståelse for egen situation,« noterer lærerne, der derpå fra hvert deres faglige tempel tager fat på at gelejde eleverne den rette vej:
»Vi skulle – så lidt manipulatorisk som muligt – forholde os til, hvilke muligheder vi så i emnerne.«
Efter så lidt manipulation som mulig er elevernes forslag barberet godt og grundigt ned. En proces, der måske nok var fagligt forsvarlig – men stik imod hele strukturforsøgets annoncerede ånd. Og lærerne ved det godt:
»Den reelle elevindflydelse på emnernes indhold kunne efterhånden ligge på et meget lille sted. Det blev ikke de emner, som de havde forventet.«

FAKTA
Gymnasiet og tværfaglighed
* I begyndelsen af 70’erne udvikler gymnasiet sig under Socialdemokratiet fra et dannelsesgymnasium til et såkaldt kritisk faggymnasium. Projektorientering, tværfaglighed, medbestemmelse og evaluering er nøgleordene. Landet over bliver der gennemført forsøg med nye undervisningsformer.

*Venstres Bertel Haarder er undervisningsminister fra 1982 i den nye borgerlige regering. Han retter hård kritik mod den socialdemokratiske uddannelsespolitik. Bertel Haarder er inspireret af Storbritanniens uddannelsessystem og ser skolen som den enkeltes vej til status og indsigt.

*De Radikale afgør sagen: Folketingsforhandlingerne om gymnasiet er midt i 80’erne præget af stor uenighed. Socialdemokratiet, SF og VS er modstandere af Bertel Haarder reformforslag. De fire borgerlige regeringspartier og Fremskridtspartiet er for. Det Radikale Venstre endte med at stemme for gymnasiereformen i 1987.

*Slut med forsøg: Forsøgsgymnasierne fik ingen indflydelse på reformen. Ingen lærere fra de statslige forsøgsgymnasier fik sæde i de udvalg, Haarder nedsatte om reformen. I 1985 var Ole Vig Jensen(R) på skolebesøg på Herlev Statsskole. Han lovede at stemme mod en lukning af skolen. Næste dag stemte R for at Herlev Statsskole skulle have frataget sin forsøgsstatus.

Fremtidens gymnasium
*Gymnasiereformen træder i kraft 1. august 2005 og er blevet kaldt den største reform på området i 100 år. Den gælder for de fire gymnasiale uddannelser: Det almene gymnasium, Hf, og de to erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Alle partier i Folketinget, undtaget Enhedslisten, stemte 28. maj 2003 for reformen.

*Målet er:
*Større faglighed og parathed til videre studier
*Øget integration mellem fagene og samarbejde mellem lærerne
*Aktiverende studieformer der kræver og fremmer elevernes engagement
*Opdaterede dannelsesbegreber
*Krav om elevernes aktive deltagelse

*Hovedtræk:
Det almene gymnasium får et grundforløb på et halvt år, der skal introducere eleverne til metoderne i et studie. Derpå et to et halvt år langt studieforløb med faglig specialisering, for eksempel moderne sprog, naturvidenskabelige fag, klassisk sprog. Parallelt hermed fælles obligatoriske fag, blandt andet dansk og historie, samt en række valgfag. Det linjeopdelte gymnasium med sproglig og matematisk linje er dermed afskaffet.

*Alle skoler skal:
Tilbyde mindst fire forskellige studieretninger. Mindst én med overvejende humanistisk-sproglig retning; én med overvejende samfundsvidenskabelig retning, og én med naturvidenskabelig retning. ØH

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu