Læsetid: 3 min.

Rektorer: Tidstyrani skal afskaffes

Gymnasierektorer ønsker en mere fleksibel arbejdskraft. Lærerne advarer mod at fjerne lysten ved arbejdet
14. april 2004

»Den privatpraktiserende lærer er død!«
Sådan lyder et motto, man godt kan have landets rektorer mistænkt for at have spredt. Det dækker over, at under den kommende gymnasiereform er det slut med, at lærerne gennemfører deres undervisning uden det store samspil med kolleger. Reformen kalder på planlægning af fælles tværvidenskabelige forløb – men landets rektorer frygter, at lærerne ikke er klar til at replicere med det rette ekko: At opgive den time- og minuttælling som er dikteret af overenskomsten.
Peter Kuhlman har både kasketten som rektor for Frederiksborg Gymnasium og som formand for alle landets rektorer i Rektorforeningen. Han lægger ikke fingrene imellem, når han formulerer nødvendigheden af, at den overenskomst, der træder i kraft til april 2005, skal være et radikalt opgør med den aktuelle overenskomst.
»Uden en helt anderledes overenskomst bliver det totalt umuligt at gennemføre gymnasiereformen,« siger han.
Også fra det sønderjyske hjørne af Danmark lyder kravet om forandring. Som chef for næsten 90 lærere og ansvarlig for cirka 750 elevers uddannelse, fremhæver rektor på Haderslev Katedralskole Lars Kofoed-Jensen, at fremtidens overenskomst skal være mere fleksibel. Ellers kuldsejler reformen, mener han.
»Reformen lægger op til en varieret arbejdsdag, men hvis det skal ske under overenskomstens time- og minuttælleri, så bliver det helt håbløst at opbygge en samarbejdskultur,« siger Lars Kofoed-Jensen.
»Lærere, der underviser et hold, skal ikke pludselig sige, at de da ikke har tid til at deltage i de møder, hvor kollegerne planlægger undervisningen. Sker det, så bliver det meget svært.«

Fælles forberedelse
De absolutte meldinger skyldes ikke mindst, at der fra august 2005 skal være tid til fælles forberedelse – ellers kan samspillet mellem fagene ikke gennemføres. Men i dag disponerer læreren ofte selv over forberedelsestiden.
Endnu er de konkrete forhandlinger ikke gået i gang. Tiden er til sonderinger, hvor parterne – Amtsrådsforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening – afsøger hinandens argumenter og krav. Men Rektorforeningens formand Peter Kuhlman – der ser til fra sidelinjen – er fortrøstningsfuld. Han understreger, at parterne jo for det første er forpligtet til at lave en overenskomst, der passer til reformen. Og dernæst mener han at kunne afkode, at gymnasielærerne er i bevægelse.
»Jeg synes, de virker positive. De ved godt, at det her er en ny begyndelse. Forberedelsestiden kan i fremtiden ikke kun være individuel. Den skal også være fælles,« siger han.
Den helt store knast i forhandlingerne skal høvles i det øjeblik, der skal fastsættes normer for antallet af opgaver, der kan udgøre en dags arbejde.
»Jeg tror sagtens, parterne kan blive enige om de store træk. Slagsmålet kommer til at handle om, hvordan opgaverne gøres op,« siger rektor Lars Kofoed-Jensen, der advarer mod at bruge reformen til at drive rovdrift på lærerne.
Ingen af parterne ønsker at gennemføre forhandlinger – der først begynder i efteråret 2004 – i medierne nu. Men alligevel løfter formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly lidt på låget. Han er ikke afvisende over for kravet om mindre timetælling og mere fleksibilitet.
Også forestillingen om, at lærerne skal være mere på skolen for at kunne forberede sig sammen, kan han se fornuft i. Men: »Der skal jo være mening i, at lærerne er på skolen. Det skal ikke være ren eftersidning. Hvis man piller for meget ved lærernes frihed, så ryger hele lærerglæden. Lærere er ikke funktionærer,« advarer han.
Han påpeger samtidig, at der allerede under den nuværende overenskomst kan laves såkaldte helhedsaftaler, hvor der ikke skal tælles timer.

*Dette er den syvende artikel i en serie om gymnasiereformen. De forrige artikler blev bragt den 7. og den 10.-11. april. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu