Læsetid: 3 min.

RUC + Novo – Bertel2 = gymnasiereform

Engang blev projektarbejdet bandlyst af tidligere undervisnings-minister Bertel Haarder (V). Nu har den borgerlige regering med gymnasiereformen indført det igen
7. april 2004

Gymnasiereform
I begyndelsen af 80’erne talte man om daværende undervisningsminister Bertel Haarders opgør mod ethvert forsøg i gymnasiet. Fra august 2005, hvor gymnasiereformen skal føres ud i livet, kan man passende begynde at tale om, at forsøgene efter 20 års pause er blevet genoplivet.
For hovedessensen i den gymnasiereform Venstres undervisningsminister Ulla Tørnæs med et stort og bredt flertal fik kørt gennem Folketinget, er, at eleverne skal arbejde projektorienteret, der skal være samspil mellem fagene og ansvar for egen læring. Kort sagt en uddannelsesform, der flytter fokus fra den lærerstyrede undervisning til en elevorienteret uddannelse, hvor fagene skal have indbyrdes sammenhæng.

Tilbage til Bertel
»Tendensen er, at vi er vendt tilbage til alt det, Bertel Haarder gjorde oprør imod. Du kan godt sige, at nutidens borgerlige regering indfører det, den daværende borgerlige regering med et smalt flertal forkastede,« siger Gitte Ingerslev, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har en fortid som gymnasielærer og har lavet en Ph.d.-afhandling om overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.
Anders Østergaard var med i den stærkt kritiske opposition af Gymnasieskolernes Lærerforening GLOP, der i 70’erne kæmpede for projektorienteret og tværvidenskabelig undervisning. Også han ser en klar parallel fra nutidens reformtanker til datidens kritiske pædagogik.
»Det, den etablerede stat gennemfører 25 år senere i en ny kontekst er de idealer, vi havde. Men samfundet har jo forandret sig,« siger Anders Østergaard, der i dag er rektor på Langkjær Gymnasium.
Gitte Ingerslev fremhæver, at pædagogikken fremover skal defineres bredere, så eleverne ved siden af den snævre vidensdimension, også skal udvikle fagrelaterede og tværfaglige kompetencer – præcis som dengang gymnasiet tog første runde med reformpædagogikken.
»Eleverne skal selv kunne tilrettelægge processen. Det er deres spørgsmål, der skal styre undervisningen,« siger Gitte Ingerslev.
Nutidens reform handler også om, at gymnasiet i højere grad skal give eleverne de kompetencer, erhvervslivet efterspørger – men også det er prøvet før.
»Her 20 år efter er det jo præcis det samme, regeringen vil. De vil have projekter med erhvervslivet. Jamen vi havde da virksomhederne med til eksamen. Vi havde tværfaglige eksamener med to-tre fag. Det kan virke helt barokt, at den dybe tallerken nu skal opfindes igen. Men vi var måske ikke så gode til at formidle vores erfaringer og tiden var måske heller ikke helt moden,« siger Marianne Abrahamsen, der var rektor på Marselisborg Gymnasium, da projektpædagogikken blev bremset af Bertel Haarders reformer.

Te sig i grupper ...
Under Bertel Haarder blev forsøgsgymnasier som Herlev Statsskole, Gentofte Statsskole og Marselisborg Gymnasium midt i 80’erne tæmmet og presset ind under en gymnasiereform, der var resultatet af et smalt politisk forlig, hvor De Radikale sikrede den borgerlige regering de afgørende stemmer.
Opgøret mod de pædagogiske forsøg ramte også RUC, der følte sig alvorligt presset i defensiven, blandt andet af denne udtalelse fra Bertel Haarder:
»Det drejer sig om, hvorvidt mennesket er et socialt væsen, som mest skal lære at te sig i grupper og finde løsninger på samfundsrelevante problemer, eller om menne-sket først og fremmest er et historisk væsen, et åndsvæsen, som skal udvikles personligt og åndeligt gennem faglig fordybelse, som er vejen til det almene.«
I dag er RUC-kandidaterne for længst accepteret, og tendensen er tilmed, at erhvervslivet efterspørger de kvalifikationer, projektarbejde kaster af sig.
»Allerede dengang var erhvervslivet og de aftagende virksomheder meget begejstrede for projektformen. De studerende lærte at samarbejde. Jeg tror, der har været et pres fra erhvervslivet op til denne reform. De ønsker unge mennesker der er fleksible, omstillingsparate og gode til at samarbejde,« siger Ingerslev.
Hun undrer sig over, at tværfaglighed, projektorienteret undervisning og gruppearbejde introduceres som nyt og ubetrådt land; »Hvor er historien og bekendelsen til rødderne? Hvor er erfaringerne fra 80’ernes forsøg? Der ligger meget værdifuldt stof i forsøgsrapporterne fra 80’erne, som med fordel kunne danne grundlag for de store initiativer der tages nu i Undervisningsministeriet,« siger hun.
Skeptikere har påpeget, at gymnasiereformen betyder, at den klassiske faglighed går fløjten. Eleverne kan måske nok finde informationer – men de ved ikke noget.
»Det er der noget om. Men hele faglighedsbegrebet er under omdefinering. Det kan godt være, at eleverne i det gammeldags faggymnasium lærte den danske litteraturhistorie. Måske fik de også 11 i den til eksamen. Men i hvor lang tid huskede de? Hvornår glemte de det hele? Nutidens elever får større læsekompetence,« siger Gitte Ingerslev.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu