Læsetid: 2 min.

Skuffet Kim Jong-il er vendt hjem

Nordkoreas ‘kære leder’ måtte i Beijing tåle den ydmygelse at høre sine gamle allierede i Kinas kommunistparti råde ham til at lære af det blomstrende Sydkorea
23. april 2004

TOKYO – En usynlig gæst er i sit lige så usynlige pansertog nr. 251 vendt tilbage til Pyongyang efter hemmelige topmøder med Kinas ledere. Først nu bekræftes Kim Jong-ils tre dage lange besøg i Beijing officielt i den statslige tv-kanal CCTV, som viste billeder af hans hjertelige omfavnelse af præsident Hu Jintao og dennes forgænger, Jiang Zemin.
Hvad man skal lægge i budskabet om »bred konsensus i en venskabelig og åben atmosfære« er uigennemskueligt. Men at det ikke blev til noget nyt gennembrud i det kritiske spørgsmål om Nordkoreas kernevåben er evident. ’Den kære leder’ skal have tilbudt at indefryse sit nukleare program til gengæld for økonomisk bistand og sikkerhedsgarantier. Heri var intet nyt, og med Nordkoreas tidligere løftebrud in mente var udspillet uacceptabelt for såvel Washington og Tokyo, som fortsat insisterer på »fuldstændig, verificerbar og uigenkaldelig« demontering af de nordkoreanske atomanlæg.
Kina skal have stillet sig positiv over for en tredje runde af seksnationers-samtalen og et møde i en arbejdsgruppe allerede i slutningen af maj.
Diplomatiske kilder i Beijing og Seoul tvivler på, at der er de mindste indrømmelser i vente fra nordkoreansk side før det amerikanske præsidentvalg i november. Kim håber på en sejr til John Kerry, mens George Bush på sin side ikke har råd til endnu en betændt konfrontation.

Sydkorea er vigtigst for Kina
Trods hemmelighedskræmmeriet omkring besøget er noget dog sluppet ud fra samtalerne.
Allerede da Kims halvt antikke og luksuriøst udstyrede tog – en gave fra Stalin til faderen Kim Il-sung i 1954 – rullede over Yalu-floden til Dandong søndag aften, var sydkoreanske journalister på plads og har siden kunnet berette om forløbet af besøget.
Det formede sig på alle måder som en bitter bekræftelse af Kims værste anelse: Sydkorea er i dag alle henseender vigtigere for Kina end hans eget Nordkorea.
Avisen Munhwa Ilbo afslører, at Kinas ministerpræsident, Wen Jiabao, foreslog ham, at »besøge Sydkorea og iagttage den udvikling, der havde fundet sted der, med egne øjne.«
Både Hu og Jiang skal også have betonet, at risikoen for et amerikansk angreb på Nordkorea er minimal og opfordret ham til større fleksibilitet.
Kina har længe søgt at påvirke både Nordkorea og USA til et kompromis i den nukleare krise. Men Beijings indflydelse er i bedste fald begrænset. Ved Dick Cheneys besøg i forrige uge søgte Kina for første gang at knytte Taiwan-spørgsmålet til desarmeringen af Kims bomber.
»Hjælp os med Taiwan, så hjælper I jer selv,« sagde kineserne.
Kim drog næppe til Beijing for at lade sig belære – han begiver sig normalt aldrig udenlands uden på forhånd at have sikret sig et resultat. Efter alt at dømme har han fået ekstra økonomisk bistand og investeringer ud over de 50 mio. dollar, som Beijing lovede i vinter, med sig hjem, således at hans rejse kan gøres til en propagadatriumf på hjemmeplan.
Det var hans første møde med Kinas fjerde generation af ledere, og meget kom til at handle om bilaterale spørgsmål og om økonomi. Der blev måske nok talt mere uforblommet ud om tingene end ved tidligere møder, men Kina er fortsat ikke til sinds at lade Nordkorea sejle sin egen sø, selv om skibet er så synkefærdigt som nogensinde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her