Læsetid: 4 min.

Slut med hjælp til USA i Irak

Hverken USA’s viceforsvarsminister eller danske sikkerhedseksperter tror på, at flere lande vil hjælpe USA i Irak, FN-resolution eller ej
23. april 2004

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der har den reelle magt over USA’s operation i Irak, er ikke til sinds at overgive ansvaret til FN. I stedet kan en anmodning om flere penge til den amerikanske militæraktion være på vej til USA’s kongres.
Meldingerne gør det ifølge danske sikkerhedseksperter svært at se, hvordan USA skal kunne skaffe øget legitimitet til Irak-operationen, som foreløbig tre lande nu har besluttet at forlade.
USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz har under disse dages Irak-høringer i den amerikanske kongres sagt, at en ny FN-resolution næppe vil få flere lande til at sende tropper til Irak.
»De kan sige, at der mangler det ene eller det andet, én bestemt FN-resolution eller en anden. Kendsgerningen er, at dette ikke handler om fredsbevarelse. Det handler fortsat om krigsførelse, og indtil det bliver fredsbevarelse, vil en masse lande sikkert blive stående på sidelinjen,« sagde Wolfowitz.
Flere Pentagon-medarbejdere har meddelt kongressen, at USA vil fastholde den militære kommando, også over nye irakiske tropper, efter den planlagte overdragelse af den politiske magt til irakerne med udgangen af juni.
Pentagon vurderer i disse dage behovet for at sende flere amerikanske soldater til Irak, hvor sikkerhedssituationen betegnes som værre end på noget tidspunkt siden krigens officielle ophør 1. maj sidste år.

Norge trækker sig
Spanien er ved at trække sine 1.300 soldater hjem fra Irak, og Honduras og Den Dominikanske Republik har meddelt, at de gør det samme. Der er rejst tvivl om Polens og Thailands fortsatte deltagelse, og i Norge har den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorbjørn Jagland forlangt de 150 norske soldater hjemkaldt. Både Storbritannien og Australien har meddelt, at de ikke vil sende flere soldater til at lukke hullet efter dem, der rejser.
USA har på papiret uddannet 200.000 irakiske soldater og civilforsvarsfolk, men den amerikanske administrator i Irak Paul Bremer erkendte forleden, at de ikke vil være i stand til at håndtere sikkerhedsproblemerne. Hverken kompetencen eller loyaliteten er på plads.
Derfor vokser risikoen for, at USA selv må sende flere soldater. I øjeblikket har man 135.000 mand i Irak, og foreløbig er det besluttet at forlænge et kontingent på 20.000 soldater med tre måneder – til en ekstraomkosting af 700 millioner dollar.
Den republikanske senator Chuck Hagel sagde sent onsdag, at der alene i år vil blive brug for yderligere 50-75 milliarder dollar til at finansiere den nødvendige indsats. Det Hvide Hus afviser ikke, at der vil komme en ny ansøgning, men siger, at det først vil ske efter nytår, dvs. efter det amerikanske præsidentvalg.
Pentagons signaler om, at USA vil fastholde den militære kommando i Irak, mødes med kritiske kommetarer fra EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana.
Dette »er stadig et åbent spørgsmål,« fastslår Solana over for Reuters.
»Det vil,« mener Solana, »blive et af de store slagsmål,« når FN’s Sikkerhedsråd inden den planlagte magt-overdragelse den 30. juni skal diskutere anbefalinger desangående fra FN’s Irak-udsending Lakhdar Brahimi.

Hvem skulle have lyst?
To ud af tre adspurgte danske sikkerhedseksperter mener, at USA får meget svært ved at tiltrække nye landes soldater til Irak-opgaven, FN-resolution eller ej. En tredje siger, at en reel overdragelse af ansvaret til FN er eneste spinkle mulighed for at bremse modstandsgrupperne i Irak.
»Få lande er i virkeligheden i stand til at sende militære styrker til denne type opgaver. Så selv med opbakning fra en eventuel FN-resolution tvivler jeg på, at mange flere soldater kan sendes til Irak. Tyskland er hårdt spændt for i Afghanistan, Frankrig har styrker på Balkan osv. Hvis amerikanernes reelle behov f.eks. er 50.000 mand, så vil de sandsynligvis selv skulle skrabe dem sammen. Dette er i sidste ende amerikaneres problem,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Peter Viggo Jacobsen, afdelingsleder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er enig.
»Det skal nok lykkes at formulere et eller andet FN-kompromis, der gør det spiseligt for de fleste af de lande, der allerede er i Irak, at blive der. Men der vil ikke komme mange nye til. Derfor vil det reelt og i praksis være USA, der fortsat står med den helt dominerende militære byrde og ansvaret for at etablere sikkerhed i Irak,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Det afgørende bliver derfor efter hans mening, om USA formår at håndtere den eksisterende modstand »mere intelligent« end hidtil.
»Gør man ikke det, får man alle imod sig, og så risikerer man at presse moderate folk som shiaernes åndelige leder, ayatollah Sistani, til at vende sig mod amerikanerne,« mener han.
Bjørn Møller, sikkerhedsforsker ved DIIS, vil ikke udelukke, at den nuværende koalition smuldrer, efter at foreløbig tre lande har besluttet at trække sig.
»Jo flere der forsvinder, jo mindre attraktivt bliver det for dem, der er tilbage. Og med den forværrede sikkerhedssituation bliver det stadig mere omkostningsfuldt for de tilbageværende,« siger Bjørn Møller.
Han mener, at en resolution, der reelt giver FN kontrol med sikkerhedsindsatsen, er eneste mulighed for at få arabiske lande til at stille tropper i Irak, og deres tilstedeværelse kan være afgørende for, om modstanden stopper.
Bjørn Møller tvivler dog på, at USA vil lade sine styrker stille under andres, dvs. FN’s, kommando.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her