Læsetid: 4 min.

Stærk opposition savnes

10 år efter, at apartheid blev afskaffet i Sydafrika, har landet meget at være stolt af – og en lang, svær vandring frem mod en virkelig frihed foran sig
14. april 2004

KAPSTADEN – »Lad os smøge ærmerne op og begynde at arbejde.«
Sådan afsluttede Nelson Mandela, Sydafrikas første sorte leder, sin tale ved præsidentindsættelsen i 1994. Den forhenværende politiske fange og symbolet for Sydafrikas overgang fra apartheid til demokrati, vidste kun alt for godt, hvad han talte om. Uden et helhjertet engagement fra alle sydafrikanere vil det nye Sydafrika ikke kunne opbygges.
I dag opfordres landets 20,7 mio. registrerede vælgere til at deltage i landets tredje demokratiske valg. Præsidenten kommer derefter til at aflægge ed i forbindelse med fejringen af det 10 år gamle demokrati den 27. april.
Men valgresultatet er i det store og hele givet, ligesom der ikke hersker tvivl om, hvem der bliver Sydafrikas ’nye’ præsident. Alt tyder på, at Thabo Mbeki vil komme til at regere i yderligere en valg-periode over Afrikas stærkeste økonomi.

Dominerende parti
Det eneste som ikke er til at forudsige er, om det vil lykkes for regeringspartiet ANC at vinde mere end to tredjedele af parlamentets pladser.
»Det er måske ikke almindeligt i de vestlige lande, at et parti er så dominerende. Men det er muligt at forfalske et valgresultat i vores land. Hvis folk vælger at give ANC to tredjedels majoritet, er vil det gå helt legitimit til. Det spørgsmål, vi i stedet må stille os, er, om vores grundlov er stærk nok til at kunne håndtere, at vi har et så dominerende parti,« siger Richard Calland, som er ansat på demokrati-instituttet IDASA i Kapstaden.
Han ser ikke nogen direkte fare ved et stærkt, dominerende regeringsparti, i stedet udtrykker han en vis bekymring for de svage oppositionspartier.
»De savner politisk, strategisk og intellektuel kapacitet. Jeg kunne godt tænke mig et stærkt regeringsparti holdt i ligevægt af en stærk opposition,« siger Calland.
Styrken i det sydafrikanske demokrati er baseret på dets grundlov, mener han. Grundloven er et levende dokument, som enkeltpersoner og uafhængige organisationer udnytter og påberåber sig for at afprøve deres rettigheder og teste landets love.
For to år siden lavede IDASA en undersøgelse for at se, hvor dybt demokratiet var forankret i samfundet. Den viste tre hovedtræk:
*På et formelt plan var demokratiet stærkt i form af institutioner og valghandlinger.
*Trods stor valgdeltagelse befandt størstedelen af befolkningen sig uden for det daglige, aktive demokrati.
*De socialøkonomiske rettigheder var ikke blevet indfriet. De 16 mio., som regnes for landets fattigste befandt sig både økonomisk og politisk uden for det almindelige samfund.
»På den positive side er Sydafrika blevet et politisk stabilt land uden en alt for stor politisk fragmentering af den art, som jeg har set i Latinamerika. Vi har et stærkt valgsystem og uafhængige, ikke-korrupte domstol. På den anden side tror jeg, at regeringen har glemt at det er en forfatningsmæssig forpligtelse at få alle, selv de fattige, til at blive en del af vores demokrati,« opsummerer Calland de 10 år, som er gået.

Ikke som i Skandinavien
Peter Vale, der er professor i politik ved Rhodes Universitetet, betragter heller ikke det politiske landskab i Sydafrika som en ’trussel’ mod demokratiet.
»Kritikken er en naturlig reaktion på ANC’s dominans. Men der vil altid eksistere en græsrodspolitik, som dannes på gader og torve. Hvis der var et punkt, hvor denne type af bevægelser fik regeringen til at vakle, så var det i spørgsmålet om hiv og aids.«
»Trods det synes jeg ikke, vi har et folkedemokrati som i Skandinavien. Demokratiet eksisterer endnu ikke i menneskenes hverdag. Eliten taler om demokrati, men ikke folket,« siger Peter Vale.
»Et af de vigtigste spørgsmål for øjeblikket er at skabe nye jobs. Sydafrika kan sammenlignes med Brasilien og Indien, hvor kløfterne mellem en lille håndfuld rige og den fattige masse er meget dybe,« siger Vale.
»Den følelse af fællesskab som det lykkedes for Mandela at indgyde er blegnet. Men det afgørende er heller ikke, hvad den ældre generation mener. Det vigtige er den yngre generations evne til at omdanne samfundet til en raceblind enhed,« mener han.
I en rapport fra Centeret for internationale politiske studier i Pretoriaskriver Gerrie Swart:
»Sydafrika har gjort nogle bemærkelsesværdige fremskridt i overgangen til demokrati og frihed. Men de kommende 10 år bliver endnu vigtigere, efter som de skal sikre at transformationen ikke går i stå på grund af dårligt gennemtænkte politiske programmer, økonomisk stagnation, korruption, kriminalitet og moralsk forfald.«
Ironisk nok er det NNP (Det Nye Nationalistparti og efterfølgeren til Nationalistpartiet som styrede landet under apartheid tiden), som i dag er Sydafrikas egentlige regnbueparti, ifølge et vælgerbarometer fra Human Sciences Research Council.
Mens 90 procent af ANC’s vælgere er sorte og DA’s (Den Demokratiske Alliance) vælgere for 80 procents vedkommende er hvide, så er størstedelen af NNP’s vælgere farvede, tæt fulgt af hvide, sorte og indere.
Valgkampagnen har været livlig nok. Sorte ledere har ladet sig fotografere sammen med hvide vælgere. Hvide partipampere har poseret med sorte børn i favnen.
De valgspørgsmål som de store partier er optagede af handler om stort set det samme: arbejdsløshed, fattigdom, kriminalitet, hiv og landfordeling. Men Thabo Mbeki har vægret sig mod at stille op til en tv-debat mod lederen af det største oppositionsparti, DA’s Tony Leon.
DA har kaldt beslutningen for »arrogant«. ANC kaldte den foreslåede debat for »spild af tid«. Og aviserne har hver dag været fyldt med nye partiangreb og personlige anklager.
10 år efter apartheids fald handler valget mere om følelser og race end om politiske ideologier.

*Görrel Espelund er svensk journalist bosat i Sydafrika

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

FAKTA
ANC’s bedrifter
Siden ANC kom til magten i 1994 er:
*der bygget 1,6 mio. huse til landets fattige
*70 pct. af befolkningen har fået adgang til el
*Ni mio. mennesker har fået rent vand
*Over halvdelen af alle husstande har nu tilfredsstillende sanitære forhold

Men:
*Arbejdsløsheden ligger på mellem 30 og 40 pct.
*Syv mio. borgere bor i rønner
*Ca. fem mio. savner rent vand
*Det skønnes, at 5,3 mio. mennesker er hiv-smittede
*16 mio. lever i fattigdom

ANC lover at den i den næste 10-års periode vil:
*halvere arbejdsløsheden
*halvere fattigdommen
*sætte massivt ind over for hiv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu