Læsetid: 4 min.

Statsmuseum lefler for penge og populistisk smag

Udstillingen af Georg Jensens smykker på Statens Museum for Kunst møder kritik af en professor i Kunsthistorie og et medlem af Kunstrådet. Ideen bag udstillingen er for kommerciel og fordummende, lyder det
20. april 2004

Museumskritik
Statens Museum for Kunst svigter sin opgave som kunstinstitution, når ledelsen vælger at invitere private virksomheder indenfor. For tiden lægger museet udstillingslokaler til en fremvisning af Georg Jensens smykker gennem de sidste 100 år i anledningen af sølvsmedens jubilæum.
Professor i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet, Jacob Wamberg, bryder sig ikke om den populistiske linje, som museet har anlagt, hvor populære kunsthåndværkere stilles op mod museets egne værker:
»Det er en leflen for pengene på den ene side og en leflen for den nemme smag på den anden side,« siger han.

Kommercielt museum
Han kan godt forstå, at museer lejer lokaler ud til private arrangementer i en tid, hvor kunstinstitutionerne skal fungere på markedets præmisser. Men han sætter grænsen ved offentlige udstillinger:
»Man kan tilbyde museet til lukkede arrangementer, men så snart udstillingen er åben for offentligheden, skal der være strenge krav til integriteten,« siger han. Han er klart imod ideen bag den aktuelle Georg Jensen-udstillingen, hvor filminstruktøren Bille August har udvalgt både smykker og kunst til udstillingen.
»Det er et skråplan at lade folk, der ikke har et fagligt kendskab til kunst vælge ud, hvad der skal udstilles,« siger han.

En dyne over hovedet
Jacob Wamberg er ligeglad med, hvor pengene kommer fra, hvis bare det er folk med forstand på kunst, der vælger ud. Han mener nemlig, at en af museernes vigtigste opgaver er, at opdrage og uddanne publikum: »Kunstmuseerne må gerne provokere og gå stik i mod den populistiske smag.«
Problemet med udstillinger som Georg Jensen–udstillingen er ifølge Jacob Wamberg, at folk kun bliver bekræftet i det, de kender i forvejen.
»Statens Museum for Kunst burde vise noget, der bryder med folks vaneforestillinger, og som kan kuldkaste dem og omvælte deres forestillinger,« siger han.
Han mener, at museet stryger publikum for meget med hårene, når udstillingerne sigter efter det velkendte.
»Det er ufarligt, fordummende og som at lægge en dyne ned over hovedet på folk,« siger han. Hvis kunstmuseet satser mere på kommercielle udstillinger end på udstillinger, de selv har prioriteret, mener han, at kunstinstitutionerne mister deres berettigelse.
»Hvis ikke kunstmuseerne udfordrer publikum, kan folk lige så godt blive derhjemme foran tv’et og se quiz-programmer,« siger han.

Ensformigt koncept
Medlem af Kunstrådet og lektor ved Kunstakademiet, Frans Jacobi, er ligeledes skeptisk overfor konceptet bag udstillingen af Georg Jensens smykker. Han påpeger, at alle udstillinger i den tid, hvor Allis Helleland har været direktør for museet, har været skåret over det samme koncept.
Ideen har været, at få kunstnere til at forholde sig til kunstværker fra museets egen samling. I forbindelse med Georg Jensen–udstillingen bliver en sølvkande eksempelvis sat over for et billede af kunstnerenTal R.
»Konceptet er interessant første gang, men fra Statens Museum for Kunst, som trods alt er en af landets største kunstinstitutioner, burde man kunne forvente, nogle mere visionære udstillinger og en større faglig dybde,« siger Frans Jacobi.
En anden aktuel udstilling, som skulle markere Kunstakademiets 250 års jubilæum, er ligeledes tilrettelagt efter samme koncept. Frans Jacobi mener ikke, at udstillingen handler specielt meget om Kunstakademiet.
»Jeg synes, at det er en meget mærkværdig udstilling, fordi den handler mere om Statens Museum for Kunst, end den gør om Kunstakademiet,« siger han.
Ifølge Frans Jacobi har kun fire af de 27 inviterede kunstnere en tilknytning til Kunstakademiet i dag. Han så hellere, at man havde fejret Kunstakademiets jubilæum ved at lave historisk udstilling om, hvad der har været på Kunstakademiet gennem tiderne. Det kunne have været en udstilling af, hvem der tidligere har været professorer og studerende.
Han mener, at jubilæumsudstillingen, Clinch, først og fremmest handler om, hvad de to kuratorer, direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, og rektor for Kunstakademiet, Else Marie Bukdahl, kan lide.

Oversete kunstnere
Selv om professor Jacob Wamberg synes, at udstillingen, Clinch, er interessant og på mange måder vellykket, er han enig i kritikken:
»Jeg er fuldstændig enig i, at udstillingen ikke er repræsentabel i forhold til, hvad der sker på den danske kunstscene.«
Pressematerialet lover ellers, at udstillingen viser 27 af Danmarks væsentligste kunstnere. Som han ser det, er der i høj grad tale om, at de udstillede kunstnere er nogle, som Else Marie Bukdahl og Allis Helleland er positivt stemt over for.
Han Nævner kunstnerne Thomas Kluge, Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes, som eksempel på kunstnere, der hverken har gået på akademiet, eller som efter hans mening er særligt interessante.
Han karakteriserer udstillingen som en 80’er udstilling, fordi det mest er kunstnere, som var fremme i det årti, der er repræsenteret. Han bemærker fraværet af yngre kunstnere fra 90’erne.
»Det er i orden at foretage en bortselektering, men det er bemærkelsesværdigt, at yngre kunstnere, som har været orienteret mod det sociale og kontekstafhængige, er fraværende.«
Han nævner kunstneren Peter Holst Henckel fra kunstnergruppen Baghuset, der var fremme i 90’erne og Jens Haaning som nogle, der havde været oplagt at invitere.
Direktør for Statens Museum for Kunst Allis Helleland har ingen kommentarer til kritikken og rektor for Kunstakademiet Else Marie Bukdahl er bortrejst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her