Hvert år får ca. 450.000 kvinder i den indiske delstat Uttar Pradesh sat en clips eller ring på æggelederen. Ved at lade sig sterilisere imødekommer de delstat-regeringens ønske om, at der skal fødes færre børn i det folkerige område. Men hvad der er godt for delstatsregeringen, er langt fra altid godt for de steriliserede kvinder. Nogle af dem er blevet tvunget til indgrebet, andre dør af det, og halvdelen får komplikationer efterfølgende.
Ar på krop og sjæl hos steriliserede kan lederen af den indiske kvindeorganisation Sahayog, Jashodhara Dasgupta, tale med om. Under et besøg i København hos foreningen Sex & Samfund fremdrager Dasgupta eksempler på, hvordan befolkningspolitikken i Uttar Pradesh (UP) virker.
»I december 2000 blev 13-årige Rani Jaiswal fra UP lokket til et hospital af sin kæreste. Her blev hun indskrevet som værende 23 år og mor til tre børn. På trods af at hun protesterede, blev hun steriliseret. Det var først, da en lokal avis og nogle organisationer begyndte at interessere sig for sagen, at hun 42 dage efter operationen fik fjernet sine sting. Hvor mange kvinder, der bliver tvunget til sterilisation, ved vi ikke. Men vi ved, at det forekommer,« fortæller Dasgupta.
Det nationale regeringsparti BJP, der for tiden fører valgkamp i det økonomisk fremstormende land under mottoet »Shining India«, har sine rødder og magten i UP. Her er der i hvert fald på befolkningsområdet imidlertid ikke så meget for BJP at prale af, hvis man spørger Dasgupta. Eksempelvis påstår delstatsstyret, at ingen kvinder dør i forbindelse med sterilisationer. Det på trods af at Sahayog hver eneste måned registrerer kvinder, der er døde under eller efter sterilisationer. Sahayogs tal viser, at 20 ud af 100.000 steriliserede årligt dør mod tre ud af 100.000 på verdensplan.
»Vi har i flere tilfælde oplevet, at læger har forfalsket dødsattester, eller at de har forsøgt at bestikke efterladte til ikke at stille spørgsmål. I dag er der i UP så godt som straffrihed for at sjuske under operationer,« siger Dasgupta.
Bonus-system
På nationalt plan godkendte Indien i 1993 FNs kvindekonvention, som forpligter landet til at sørge for, at alle kan få adgang til information om prævention og rådgivning, så de kan beskytte sig mod usikker sex og uønskede børn. Men i delstater som UP og Bihar bliver konventionen langt fra efterlevet.
»Langt de færreste kvinder bliver ordentlig informeret om, hvad sterilisation indebærer af risici, og kun sjældent bliver de oplyst om, at der er andre former for prævention. Delstatsregeringen har et mål om, at et sted mellem 600.000 og 1,2 millioner skal steriliseres hvert år, og derfor er man ikke interesseret i at opstille andre muligheder,« siger hun.
UP med sine 170 millioner indbyggere har ligefrem oprettet et system, der uddeler belønninger for sterilisationer.
»Ifølge vores oplysninger blev 13-årige Rani Jaswal steriliseret, fordi den lokale sygeplejerske ikke kunne leve op til det mindstemål af kvinder, hun skulle sørge for blev steriliseret. Der er adskillige eksempler på, at lønnen til sygeplejersker er blevet tilbageholdt i op til et halvt år, fordi de ikke kunne udfylde deres kvota,« fortæller Dasgupta og fortsætter: »Landsbyledere og lærere, som overtaler mange kvinder til sterilisation, bliver ofte belønnet med f.eks. flere vandpumper i byen eller andre former for udviklingsstøtte. Det giver et øget pres på kasteløse kvinder i ludfattige landsbyer.«
En anden årsag til de 450.000 årlige sterilisationer i UP er, at den amerikanske bistandsorganisation USAID bidrager med millioner af dollar til at fremme sterilisation.
»Fattige organisationer i UP, der samarbejder med USAID, bliver frataget livsvigtig støtte, hvis de nægter at propagandere for sterilisation,« siger Dasgupta.
Adspurgt, om det ikke er et reelt problem med de mange mennesker i UP, siger hun: »Siden 2001 har befolkningstilvæksten i UP været status quo. At nedbringe den er som at standse et tog i fuld fart. Der går et stykke tid, før toget holder stille. Jeg betragter de mange mennesker som en ressource frem for et problem. Og andre delstater f.eks. Kerala formår trods mange mennesker at skabe stor økonomisk vækst.«
Dasgupta, som er 42 år, har i en årrække været aktivist i kvinde- og familieplanlægningsorganisationer. Nogle af de konflikter, hun har oplevet, får danske kvinders stræben for ligebehandling til at ligne en cykeltur i medvind.
»I 2000 var jeg med til at udarbejde en større undersøgelse af risikoen for spredning af hiv/aids i et område af UP. Vi fandt frem til, at mange var i farezonen, bl.a. fordi unge kvinder blev seksuelt misbrugt af de lokale godsejere. Den oplysning brød godsejerne sig ikke om at se på tryk i den færdige rapport.«
»En dag dukkede politiet op på vores lokale kontor i Almora. En del af personalet fik bank, og vi blev allesammen arresteret. Den falske anklage lød på, at vi havde gået rundt om morgenen og uddelt pornografisk materiale. Seks af os endte med at sidde 40 dage i fængsel, før vi blev løsladt mod kaution. Retssagen er endnu ikke afsluttet. Ting tager tid i Indien.«
