Læsetid: 5 min.

Det store eksperiment

Gabet mellem offentligt og privat forbrug kan forandre den offentlige sektor
16. april 2004

Analyse
Om få måneder vil en stor del af befolkningen tage hul på en forbrugsfest, hvis politiske perspektiver rækker mange år frem og kan betyde kolossale forandringer i den offentlige sektor.
Skattelettelserne, den midlertidige aflysning af den tvungne pensionsopsparing, lav rente, gigantiske boligformuer, nye afdragsfrie lån, lønstigninger og en inflation på laveste niveau i 50 år vil i kombination skabe forbrugsmuligheder, som ifølge bankøkonomer ikke er set siden 1994.
Sideløbende med boom’et i det private forbrug tager en anden kurve en opsigtsvækkende hældning: Væksten i det offentlige forbrug kommer ned på 0,5 procent og skal fastholdes på det niveau i de næste mange år. Til sammenligning har væksten i de offentlige forbrug i flere af de foregående år ligget på en-to procent.
Sammenkædningen af de to kurver er interessant af flere grunde: Op gennem det meste af 80’erne og 90’erne har væksten i det offentlige og i det private forbrug fulgtes ad. De to kurver kørte parallelt opad, men nu skilles vejene: Mens væksten i de offentlige udgifter skal flade ud, svinger kurven over det private forbrug kraftigt opad og vil være fire-fem gange så stor eller mere. Sammenhængen er politisk interessant, fordi den efter alt at dømme får stor indflydelse på, hvordan danskerne vil opleve og reagere på serviceniveauet i den offentlige sektor. Regeringens centrale ministre, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), finansminister Thor Pedersen (V), og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsømmer sjældent en lejlighed til at understrege, at der ikke direkte bliver skåret ned i den offentlige sektor. Korrekt er det da også, at amter og kommuner hvert år får tilført flere pen-ge – men væksten aftager kraftigt og hertil kommer, at almindelige effektiviseringer ikke kan undgå lokalt at føre til noget, der kun kan opleves som nedskæringer: Mangel på vikarer i skolen på grund barberede budgetter, dårligere bemanding i børnehaver og vuggestuer, afskaffelse af madordninger til børnene, pres på hjemmehjælpen til de gamle. Spørgsmålet er, om danskerne i det store hele vil acceptere discount-løsninger i den offentlige service, hvis privatsfæren byder på Porche-modeller. Historisk set har øget velstand i de private husholdninger som regel ført til højere forventninger om bedre offentlig service.
Socialdemokraterne, der som bekendt har afskrevet målsætningen om at begrænse det offentlige forbrug til 0,5 procent, sætter deres lid til de mange opinions-undersøgel-ser, der viser, at danskerne eksempelvis prioriterer bedre offentlig service frem for skattelettelser. Partiformand Mogens Lykketoft fremhævede da også ved fremlæggelsen af Socialdemokraternes investeringspakke, at de fleste mennesker nok hellere vil have en ordentlig folkeskole end en dyrere bil eller længere udlandsrejse. Omvendt slog Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen fast, at regeringen har valgt den rigtige strategi:
»Derfor bliver Socialdemokraterne også stadig mere skingre i deres angreb på regeringen. For selvfølgelig er det bedre, at pengene er i borgernes lommer end i statskassen. Det er vist kun Lykketoft, som ikke kan se fornuften i det,« lød det i Løkkes nyhedsbrev.
Det er imidlertid et helt åbent spørgsmål, hvem af parterne, der får ret. Forskydningen mellem det offentlige og det private forbrug har ingen fortilfælde i de seneste mange år, som kan sammenlignes med situationen i dag. Hertil kommer, at regeringen nu forsøger at sætte fart på udviklingen af frit-valgs-ordninger og muligheden for tilkøbsydelser. Blandt andet på grund af bureaukrati har de fleste ordninger indtil nu ikke været en succes, men i takt med, at ordningerne videre-udvikles samtidig med, at danskerne får langt flere penge mellem hænderne, kan reformen af den offentlige sektor gribe om sig. Forvandlingen vil trække i retning af mere bruger- og efterspørgselsstyrede ydelser. Helt i tråd med regeringens noget for noget-strategi.

Inden for en række felter bliver det muligt at supplere et kommunalt ’skrabet’ tilbud med en privat løsning eller en form for tilkøb: Det skal være muligt at etablere dyrere daginstitutioner, hvor forældre eksempelvis kan betale for en bedre personalenormering end i de almindelige kommunale institutioner. Der bliver indført forældrebetalte madordninger i børnehaver og vuggestuer, så de små kan slippe for madpakken. Det er allerede muligt – mod ekstrabetaling – at vælge daginstitution uden for kommunegrænsen, at ansætte private børnepassere med offentligt tilskud, at vælge et privathospital frem for et offentligt eller en privat hjemmehjælper frem for den kommunale. Selv om ingen af ordningerne er slået rigtigt igennem, har de en stor symbolsk effekt – blandt andet som værn mod anklager om dårlig offentlig service. Politikerne vil altid kunne sige: Så vælg et andet tilbud.
At folk gerne vil betale for ordentlig service viser et pilotforsøg, der har kørt inden for hjemmeplejen i Vendsyssel. Her ville over halvdelen af de ældre i forsøget gerne betale 250 kroner i timen for at sikre sig hjælp til morgenbad flere gange om ugen end de to-tre ugentlige bade, som var den kommunale standardpakke.
Mens regeringens Venstre-ministre er yderst påpasselige, når de udtaler sig om visionerne for den offentlige sektor på længere sigt, lægger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, ikke skjul på, at han ser nogle vidtrækkende perspektiver i, at der nu sker en forskydning mellem det offentlige forbrug og det private.
»Der opstår et fantastisk råderum at gøre godt med. Der er klare, liberale perspektiver i, at vi ikke bare fortsætter linjen med offentlig udgiftsvækst, der blev finansieret over ekstra skatter eller afgifter. Nu får folk i højere grad økonomisk mulighed for at købe sig til noget ekstra, og vi får dermed et opgør med det prisløse samfund – uden at vi gennemfører massive nedskæringer,« siger Jens Rohde.
At regeringen ofte får skyld for ikke at føre ægte liberal politik, er fordi, kritikerne ikke kan se de vidtrækkende konsekvenser af at en større del af samfundsøkonomien skal skubbes fra det offentlige og over i private hænder, mener Rohde.
Tilkøbsydelser ser han gerne udbredt til alle tænkelige områder.
Jens Rohde erkender, at forskydningen mellem den offentlige og den private økonomi er en slags eksperiment, ingen rigtigt kender den folkelige opbakning til:
»Det vil jo vise sig, hvad befolkningen siger. Mogens Lykketoft ved det heller ikke.«

*Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her