Læsetid: 3 min.

Strid blandt patrioter

Kapitalister og patrioter har ikke meget til fælles i en globaliseret verden, viser en aktuel debat i Tyskland
2. april 2004

BERLIN – Patriotisme har en kedelig klang i Tyskland – en klang af fanatisk nationalisme. I årevis var ordet en evergreen på landets autonome venstrefløj, der råbte, at »tyske patrioter er alle idioter!« Ordet anvendtes især af højreorienterede mørkemænd, der ville formidle en fællesskabsfølelse, som store dele af befolkningen ikke ville vide af.
På det seneste har begrebet dog fået et mere positivt indhold – som et bolværk mod den nådesløse globalisering. Værdiskiftet blev indvarslet under socialdemokraternes landsmøde i Berlin for et par uger siden, hvor både den afgående og den tiltrædende landsformand, Gerhard Schröder og Franz Müntefering, brugte ordet som en anklage mod virksomheder, der tænker mere på profit end på fædrelandet.
Schröder lagde ud med at kalde SPD for et patriotisk parti – hvad der skulle betyde, at alle de reformer, som partiets vælgere fortvivler over, alene tjener til formål at redde nationen.
»Først landet og så partiet,« formanede Schröder.
Münteferings mente, at virksomheder ikke må »løbe væk« fra Tyskland, »hvor de er blevet rige.« Udflytningen af arbejdspladser strider mod moral og etik, slog han fast.

Fædrelandsløs
Hvad de to topsocialdemokrater sagde på landsmødet ville ikke have fået nogen større betydning, hvis ikke formanden for det tyske industri- og handelskammer (DIHK) Ludwig Georg Braun næsten simultant tog ordet:
»Jeg anbefaler virksomhederne at lade være med at vente på en bedre politik, men i stedet at handle selv og udnytte de muligheder, som for eksempel østudvidelsen giver,« sagde han til Berlin-avisen Tagesspiegel.
Konsekvensen af investeringer i udlandet er kapitalflugt og eksport af landets arbejdspladser. Med 11 procents ledighed er Tyskland allerede hårdt ramt. Svaret kom omgående fra SPD.
Schröder kaldte Brauns opfordring for en »upatriotisk handling«, partiets nyvalgte organisatoriske leder Klaus-Uwe Benneter brugte ordet »fædrelandsløs«, og så var debatten godt i gang.
Kernespørgsmålet blev, om det er patriotisk at forblive i det dyre Tyskland og dermed risikere at køre en virksomhed i sænk, eller om det kan forsvares at overflytte (en del af) produktionen til udlandet og redde et (mindre) antal job i Tyskland.
»En flytning af arbejdspladser til udlandet er beviseligt en sikring af de tilbageblevne – men reducerer dem på samme tid. Hvis alene en udflytning af en del af virksomheden betyder redningen af en hel virksomhed, kan den ikke være umoralsk,« belærte den konservative lokalavis Berliner Morgenpost.
At udflytning kan være en gevinst for Tyskland viser i det mindste eksemplet DaimlerChrysler.
»For hver tre arbejdspladser i udlandet opstår der skønsmæssigt én i Tyskland,« forklarede bilkoncernens chef Jürgen Schrempp til avisen Die Welt.

Arbejderne taber
Rygdækning var der også fra de økonomiske eksperter.
»Hvis for eksempel de løntunge afdelinger flyttes til udlandet, støtter det konkurrenceevnen for arbejdspladserne hjemme,« forklarede Rüdiger Pohl, der er leder af det økonomiske forskningsinstitut IWH i Halle.
Kollegaen Hans-Werner Sinn fra Ifo-instituttet forklarede, at globalisering er en god ting – den er til fordel for alle medvirkende lande, fordi den forbedrer fordelingen af arbejdet.
»Men desværre vil ikke alle tyskere få fordele af den. Det er globaliseringens store dilemma,« påpegede Sinn i Die Welt.
Vinderne er kapital-ejerne og mennesker med gode uddannelser, blandt taberne ser Hans-Werner Sinn »de jævne arbejdere«.
»Vi er nødt til at give efter for lønpresset. Sker det ikke, opstår der endnu mere ledighed, og på et eller andet tidspunkt er der heller ingen fordele for tyskerne. Så er alt forbi,« spåede han.
Lønpres mærker f.eks. tekstilbranchen, hvor virksomheden Steilman har besluttet at lukke sin sidste fabrik i Østtyskland. Månedslønnen til de tyske syersker er for høj (6.700 kr.), det kan bedre svare sig at flytte produktionen til Rumænien (1.100 kr.), hvor Steilman beskæftiger i alt 10.000.
Men også arbejderne i Rumænien kan blive ramt af globalisering og udflytning af job; Steilman har på det seneste fået øje på Moldavien som produktionsland. Her er månedslønnen kun 600 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu