Læsetid: 3 min.

Studenterhue med slagside

Svage elever er dårligere stillet i fremtidens gymnasium end de er i dag
21. april 2004

Dur/dur ikke
De ændrede arbejdsformer gymnasiereformen dikterer i gymnasiet fra august 2005 kan betyde at flere elever udstødes. Enten klarer de ikke kravene, eller de risikerer at blive isoleret i klassens gruppeprocesser. Det er projektarbejdet og den deraf følgende lavere grad af lærerstyring, der kan skabe polariserede grupper af vindere og tabere. Taberne kan blive de elever, der ikke magter det selvstændige initiativ og opsøgende arbejde, mens vinderne vil blive unge fra boglige hjem, hvor diskussionen kører mellem karriereforældre, der også gerne arbejder om aftenen.
»Der er en social slagside i hvilke elever, der kan tage ansvar for egen læring.« siger Tine Ottesen, der har erfaringer fra flere forsøg med projektbaseret undervisning og i dag er ledende inspektor og dermed vicechef på Vester Borgerdyd Gymnasium.
Unge fra hjem, hvor man er vant til at læse, vil trives i fremtidens gymnasium, hvor der er mindre strukturerede arbejdsformer og eleverne selv skal søge den viden, de skal bruge. Men:
»Børn af typiske lønmodtagere, der har fri, når de har fri, er ikke så motiverede til projektarbejdsformen, hvor man ikke graver et bestemt stykke tid, men indtil har fundet svaret,« mener Tine Ottesen.

Analfabeter
I dag er cirka 18 procent af de unge, der forlader folkeskolen, såkaldt funktionelle analfabeter, der har svært ved at forstå og anvende visse typer af tekster. En del af disse unge går også i gymnasiet og hf, hvor de i dag kan blive båret igennem af opmærksomme lærere. Det er slut.
»Reformen vil uden tvivl sortere fårene fra bukkene,« siger lektor i dansk og tysk Inge Heise, der netop er blevet pensioneret fra Ishøj Amtsgymnasium. Hun var med til at forberede 80’ernes store projektforsøg på Herlev Statsskole og har lavet pædagogisk forskning for Undervisningsministeriet.
»De svage elever har bedre af at blive styret. Projektarbejde kræver stor selvdisciplin, hvis der skal komme noget fagligt forsvarligt ud af et forløb på to-tre uger, så det svarer til tidsforbruget,« siger Inge Heise, der også forudser, at hele gruppedannelsen i projektforløbene kan blive ubehagelig, fordi eleverne vil være meget opmærksomme på, at projektarbejdet ender med en karakter, der kommer på eksamensbeviset.
De svagere elever risikerer at blive tildelt sekundære funktioner i gruppearbejdet, fordi de stærke elever ønsker det bedst mulige resultat. Dermed kan gymnasiet fremover blive endnu dårligere til at bryde den såkaldt negative sociale arv.

Stor differentiering
»Der er en oplagt fare for, at grupperne laver en arbejdsdeling, hvor de efterligner arbejdsmarkedet. Sofus forstår alligevel ingenting, men han er god til det med computere, så han kan lave layoutet. Det er præcis som i erhvervslivet, du bruger din kompetence, og det er jo fint – men Sofus skulle jo også gerne lære noget matematik,« siger Flemming Clausen, der som lektor i mange år har været formand for gymnasiets opgavekommission i matematik.
De ændrede arbejdsformer, hvor elever selv skal til at tage ansvar for egen læring, kan dermed ende med at sætte øget pres på de lærere, der ikke ønsker at elever udstødes på grund af arbejdsformen. Tine Ottesen understreger, at det kræver stor opmærksomhed fra lærerne at undgå, at nogle elever kobles af.
»Hvis lærerne ikke tager ansvaret for dem, der har behov for støtte, vil det fremtidige gymnasium få en stor differentiering. På den måde er reformen elitær,« siger hun.

Projektarbejde
Allerede i dag findes der gymnasier, hvor projektarbejdet fylder meget. På Langkær Gymnasium i Tilst er der obligatorisk projektarbejde for alle klasser, og ifølge rektor Anders Østergaard, er det blevet mere synligt, hvem der kan, og hvem der ikke kan med netop denne arbejdsform.
»Når den lærerstyrede undervisning afløses af arbejdssituationer, hvor den enkelte elev selv skal tage initiativ, vise ansvar og bringe erhvervede faglige kompetencer i spil, skilles fårene fra bukkene,« siger Anders Østergaard.
»Det er godt i den forstand at kravstillelsen og realiteterne i jernindustrien går op for den enkelte elev tidligere. Vi får mindre varmestue i gymnasiet fremover,« siger Anders Østergaard, der for 25 år siden var med til at formulere tankerne om forsøg med projektarbejde i et uddannelsespolitisk manifest, der udkom som indstik i Gymnasieskolen. Han understreger, at gruppearbejdet skaber sine tabere.
»Vi har elever, der er efterladt isoleret, fordi viljen eller evnen mangler. De bogligt mindre stærke elever vil måske i højere grad ryge ud. Men omvendt, hvis undervisningen tager udgangspunkt i noget anvendelsesorienteret, kan det tiltale de praktisk orienterede, eller dem, der kan designe eller bruge computer. Vi kommer under alle omstændigheder til at gå tættere på den enkeltes personlige og faglige kompetence fremover,« siger Anders Østergaard, der påpeger, at lærerne fremover skal bruges mere differentieret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her