Miljøanalyse
Regeringen, DF, KD, S, R og SF indgik den 29. marts en aftale om »fremtidssikring af energiinfrastrukturen«. Hvilken fremtid? For hvem? Aftalen drejer sig hovedsageligt om el-sektoren. Et nyt statsligt selskab, EnergiNet Danmark, overtager systemansvaret og ansvaret for den overordnede el-transmission og dermed »ansvaret for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem«.
Systemet er en markedsplads med el-forbrugerne på den ene side og el-producenterne på den anden. Den eneste markedsplads hvor staten opfordrer forbrugerne til at nedbringe deres forbrug. Forbrugerne kan imidlertid i princippet vælge hvilke kraftværker, der skal producere de kilowatt-timer, de forbruger. Dvs. at de kan bestemme, hvor meget de enkelte kraftværker på markedet skal producere på et givet tidspunkt. F.eks. kan en dansk industrivirksomhed købe el fra svenske atomkraftværker, samtidig med at el-forbruget i Danmark overstiger forbruget, så der ikke transmitteres en eneste kilowatt-time fra Sverige til Danmark.
På producentsiden er det et særegent marked. Radiatorer i huse bruges til at køle store og små kraftværker (som så kaldes kraftvarmeværker). Dvs. at el- og varmesystemet er koblet sammen, så en stor del af vores el-produktion er knyttet til varmeforbruget. En voksende del af vores el-produktion sker i vindmøller, der producerer, som vinden blæser. I det norsk-svensk-danske markedsområde udgør vandkraft ca. 60 procent og atomkraft ca. 20 procent af el-produktionen. Vandkraftproduktionen kan reguleres time for time, men den årlige produktion afhænger stærkt af nedbørsmængden. Atomkraftværkerne kører med nogenlunde konstant produktion, når de ikke er lukket ned på grund af fejl eller eftersyn.
På dette marked underholder man sig med gevaldige prisudsving time for time afhængigt af hvor meget vand, der er tilbage i vandkraftreservoirerne, om det er blæsevejr, og om det er koldt, så kraftvarmeværkerne kører for fuld udblæsning. I dette spil er der tabere og vindere, men udfaldet har ikke megen indflydelse på, hvor meget el, der i årets løb produceres på de forskellige kraftværker og således ikke på el-produktionens samlede økonomiske og miljømæssige omkostninger. Og som det fremgår af de 22 sider om el-forsyning i »Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning«, er det ikke nemt at konstruere dette marked, sådan at vindmøller, der hverken kan regulere deres produktion eller deres omkostninger, og kraftvarmeværker, hvis varmepris afhænger af elpris og naturgaspris, også kan spille med.
En aftale om »vindenergi og decentral kraftvarme« blev også indgået den 29. marts. Af den fremgår det, at det ikke går an, at overlade den fremtidige udvikling af energiinfrastrukturen til markedskræfterne.
Aftalen omfatter bygning af to store havvindmølleparker, én ved Omø og én på Horns rev, begge på 200 MW; en skrotnings/udskiftningsordning for gamle møller, der skal tilvejebringe yderligere 350 MW ny vindkraftkapacitet; og en ny ordning for afregningsregler for decentrale kraftvarmeværker for, som det hedder »at sikre et mere velfungerende elmarked, herunder en større reguleringsevne«.
En ændring af afregningsreglerne kan i et vist omfang få kraftvarmeværkernes driftsledelser til at regulere deres produktion i løbet af døgnet, som vinden blæser, men hvis de skal holde husene varme, vil deres samlede produktion over et par dage være bestemt af vejret. Så efterhånden som vindkraftproduktionen forøges og kraftvarmeproduktionen udbygges yderligere, vil el-produktionen i en kold, blæsende uge komme til at overstige el-forbruget, uanset hvordan afregningsreglerne er. Dette anses for at være et problem, som til dels kan løses ved at bruge el-varme i huse og fjernvarmeværker!
Så er det på tide at minde om, hvad det hele går ud på. Formålet med vindmøller og decentrale kraftvarmeværker er at nedbringe forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet.
Når de i løbet af en uge eller en måned producerer så meget el, at den samlede el-produktion overstiger el-forbruget, så betyder det ikke, at vi har et problem, men at vi har en kraftressource til rådighed. Den kan bruges til at producere brint til brændselsceller i biler. Det betyder, at energisystemet bliver et integreret system, der også omfatter transport.
I et sådant system bliver det helt umuligt at opnå en optimal ressourceudnyttelse at få mest miljø for pengene hvis el-produktionen skal handles på et el-marked.
Energiplanlægning opstod i slutningen af 1970erne som følge af olieprisstigningerne. Siden har el-besparelser været på den energipolitiske dagsorden, men oliebesparelser på transportområdet er aldrig kommet alvorligt på tale. Staten bygger nu motorvej mellem Odense og Svendborg, prøver at få tyskerne med på en Femern-bro og øger olieforbruget ved at sætte farten op på motorvejene samtidig med at den prøver at dæmpe omsætningen på el-markedet. El-sparepærer og flere og større biler på flere motorveje !
I dag kommer 29 procent af olieproduktionen fra felter med faldende produktion på grund af udtømning. Det betyder, at en årlig global forbrugsstigning på 1,6 procent (hvoraf Kina tegner sig for en voksende andel) skal dækkes ved at øge produktionen fra de felter, der ikke er på nedtur, og nye felter med 4,1 procent om året. Det meste af denne produktionsstigning skal komme fra Mellemøsten, men ingen ved, hvor meget tilgængelig olie der er tilbage i Mellemøsten. Olieselskabet Saudi Aramco har for nylig udtalt stor optimisme, hvad angår Saudi-Arabiens fremtidige produktionskapacitet, men uafhængige eksperter påpeger, at reserveopgørelserne for Mellemøsten er yderst mangelfulde, og at de anvendte udvindingsteknologier kan føre til pludselige fald i produktionen. En global oliekrise kan derfor komme før en global klimakrise. Afværgelse af oliekrisen kan imidlertid bidrage til at dæmpe klimakrisen.
I 50 år har det været så nemt med al den olie, gas og kul, vi har kunnet bruge. Nu skal der virkelig ingeniørkunst til for at konstruere nye, sammenhængende energisystemer, der kan opretholde et velfærdssamfund på længere sigt. Men kræfterne bruges på at vride en del af systemet, så det passer ind i den markedsideologiske skabelon.
*Klaus Illum er civilingeniør og konsulent
