Læsetid: 2 min.

Symbolske bygninger

Det er historien om hvorfor det danskeste bygningsværk står opført i Australien og ikke på Langelinie. Louisiana slog i går dørene op til den første retrospektive udstilling om Jørn Utzon
3. april 2004

Udstilling
Jørn Utzon er feteret i Danmark, som danske verdensnavne gerne er. Men nu hvor Louisiana festligholder arkitekten og før jublen tager til, kan det være værd at minde om, at det er på et museum, Utzons visioner fejres, og
ikke rundt om i det danske landskab. Det skal ikke ligge Louisianas glimrende initiativ til last, men det skal være en og anden forundt at ømme sig: Mens Utzon gennem sin søn, men fortsat kompromisløst, fuldender Operahuset i Sydney, tager Henning Larsens Mærsk Mc-Kinney Møller-censorerede klump af et operahus form på Holmen i København.
Man kunne indvende at Operahuset i Sydney efterhånden ikke så meget er et bygningsværk, som det er et ikon: Det er det, man kan vise i et splitsekund i en film eller tegnefilm, for derved at gøre det klart for alle og enhver: Vi er i Sydney. På samme måde som man vel – mindre grandiøst – ville vise den Lille Havfrue for at signalere Danmark. En succes af den slags bliver naturligvis kopieret igen og igen: Selv den mindste provinsby drømmer om et globalt (eller i det mindste nationalt) genkendeligt vartegn. Nogen gange lykkes det at sætte det ukendte på verdenskortet og tune turistindtægterne. Det bedste eksempelvis er naturligvis Frank Gehrys Guggenheim i Bilbao, men langt de fleste af den slags ambitioner har mindre gennemslagskraft.
Tag for eksempel forsøget på at sætte det anonyme amerikanske midtvest på kortet: Har De hørt om de internationalt ambitiøse bygningsværker i byer som Milwaukee, Cincinnati, Minneapolis, Cleveland med flere? I 2001 åbnede eksempelvis den spanske arkitekt Santiago Calatravas tilbygning til Milwaukee Art Museum og i maj den irakiske arkitekt Zaha Hadids Rosenthal Center for Contemporary Art i Cincinnati.
Ambitionen begge steder var at skabe et ikon for
byen og det lidt af den samme ambition man kan læse ud af lanceringen af Århus’ nye kunstmuseum. Det bliver et slag på tasken, men mit bedste bud er: I ni ud af ti tilfælde fungerer det ikke efter hensigten. Så må man bare håbe at hensigten alligevel generer duelige bygninger, for det er en omsiggribende tendens, Utzon – med eller uden hans tilsagn – kan siges at stå fader til.

På tegnebrættet
Nu bliver bygninger ofte ikke så voluminøse i lille Danmark, hvor den slags enten skal gennem konsensus eller falde i hak med en aldrende skibsreders smag. Tænk på blot debatten om teaterfuglen.
Utzon bød i 1953 ind på at udstyre København med et vartegn ved vandet, men forslaget blev af dommerkomitee – med deltagelse blandt andre af Arne Jacobsen – kun belønnet med en tredjeplads. Det er derfor Bagsværd Kirke ofre fremhæves, når snakken falder på Utzon, for der er ikke så meget at give af i danske landskab.
Det er derfor lidt af en kirkegård for urealiserede ideer, Louisiana har sat sammen med hjælp fra Utzons søm, men så meget desto mere interessant, også når det gælder Operahuset i Sydney og de dele af det, hvor Utzon ikke fik in vilje.

*Jørn Utzon, Arkitektens univers. Louisiana. Til 29. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her