Læsetid: 4 min.

Teater på møre planker

Teatret er gået død. Det mest spændende teater i dag laves i skovene – som rollespil i hjemmelavede dragter, siger teaterekspert
10. april 2004

Interview
Der er stilstand i dansk teater. Det har der været siden engang i sidste halvdel af 1990’erne. Så meget ligger fast, ifølge Janek Szatkowski, lektor ved Institut for Dramaturgi på
Aarhus Universitet. Og hvad værre er: Det er svært at få øje på, hvorfra der skal komme et nybrud.
»Teatret har ligget vældig underdrejet i nogle år. Der har i løbet af de sidste fem-otte år ikke rigtig været noget, der har kunnet give en fornemmelse af nybrud eller en ny bølge. Derfor står vi i et mærkeligt vadested, hvor vi venter på noget nyt, der skal bryde frem, og det er rigtigt svært lige nu at se, hvor det skal komme fra,« siger Janek Szatkowski.
Årsagerne til dette er mange: Et manglende vækstlag og de store teatre, der har været tilbøjelige til at rette ind og gå efter de lette penge, mener Janek Szatkowski. Han har som teatermand fulgt teaterlivet på tæt hold – både som universitetsforsker og som dramaturg og tidligere rektor for dramatikeruddannelsen på Århus Teater.
»Ser man ned gennem teaterhistorien, er den præget af en række bølger, som er blevet oplevet som forfriskende nybrud. F.eks. gruppeteaterbevægelsen i 1960’erne eller opkomsten af børneteatret i slut-60’erne og begyndelsen af 1970’erne, der har givet os noget af verdens bedste børneteater, som i den grad undervurderes i dagens debat.«

Ude i skoven
»Senere kom der en bølge af dansk dramatik, som for alvor tog fart i midt-80’erne, og parallelt hermed performancebevægelsen med Odin Teatret, Hotel Pro Forma og andre, der var en slags anti-tekstbølge, hvor det handlede om det visuelle og det billedlige,« siger han.
Og selv om konturerne af den næste teaterbølge kan være svære at få øje på, er Janek Szatkowski ikke i tvivl om, hvad den vil indeholde: interaktivitet.
»Vi har en opvoksende generation, som tilbringer en stor del af deres tid foran computerskærme og computerspil, og som – med god ret – forventer en interaktivitet – at man aktivt kan forholde sig til værket. Jeg tror, vi i den grad vil se et nybrud omkring teatereksperimenter, hvor muligheden for at ’gå ind i’ værkerne vil blive mere og mere omfattende. Men det kræver altsammen tid, mod,
eksperimenter og støtte. Så mens vi venter på fremtidens teater, skal vi til at kigge på noget af den inspiration, der kommer fra de eksperimenter, hvor teatret ikke bare er for sit publikum, men også er med sit publikum.«
»Hvis nogen spørger mig, hvor det spændende teater er i øjeblikket, vil jeg sige, at det sker ude i skovene – i hele den bølge af live-rollespil, der puster liv i det levende teater. Det er helt tydeligt, at de unge ønsker at tage noget til sig og gøre det selv, og vi ved, at en meget stor del af ungdomsgenerationen spiller rollespil,« siger
Szatkowski.

Elitær forskrækkelse
– Hvor befinder teatret sig henne i forhold til publikum sammenlignet med populære kulturtilbud som film og musik?
»Lige nu er dansk film jo enormt god til at fortælle gode mainstream historier, som er feel good historier, men jo også ’feel-lidt-sad-historier’, hvor vi bliver mindet om livets tilfældighed, de små sejre i hverdagen og den slags. Det er filmen fantastisk god til at beskrive, og den har nærmest fået patent på at fortælle den
type af historier.«
»Dansk teater forsøger så at fortælle en anden slags historier, hvor der ofte er en mere kompleks dramaturgi. Og det er klart, at de ikke taler så bredt. Det er ikke feel good, medhårs-fortællinger, men fortællinger, der forlanger noget. Så i den forstand er teatret elitært, og det synes jeg, det skal stå ved i stedet for at prøve at passe sig ind. Den danske kulturdebat lider for tiden af en alvorlig forskrækkelse over sætninger, der er længere end fem ord, og den er fuldstændig teorifraværende.«
– Oplever du det ikke som et problem, at teatret for mange har fået lidt sådan en pligtkarakter – noget man bør, og måske ikke synes, man gør nok?
»Det vil jeg sgu nødig vurdere på. Teatrets tilskuertal ligger nogenlunde stabilt, så jeg mener ikke, at den store krise ligger der. Krisen ligger snarere i legitimeringen: Hvorfor det er nødvendigt at have et teater, som fortæller historier, der ikke nødvendigvis er ligesom alle de andre historier, vi hele tiden får i hovedet. At få sagt, at det er okay. Det er okay, at der er nogle, der gerne vil gå i teatret for at opleve nogle lidt anderledes historier. Så billedet af et fortabt teater er skudt ved siden af, men der kan gøres meget for at fremme eksperimenter af forskellig art, mens vi venter på fremtidens teater,« siger Szatkowski.

’Stop lidt, Trads’
– Er det rigtig set, når Information vælger at nedprioritere teatret, fordi det ikke rigtig rykker?
»Jeg synes, den meget strudseagtige strategi er et voldsomt fejlgreb. Og betragter man det som en provokation, er det en tom provokation, fordi man ikke tør stille noget i stedet. David Trads, som i øjeblikket kører avisen fra sin lidt enevældige, venstreorienterede liberal-anarkistiske drejestol, skulle tage at stoppe lidt, inden han bliver alt for rundtosset. Og det må du godt citere mig for! Teatret har tværtimod brug for nogle, der siger: ’Så lad os for helvede se at få den teaterdebat i gang’,« siger Janek Szatkowski.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu