Læsetid: 5 min.

Tøsne i maven

Favoritterne i cykelklassikeren Flandern Rundt havde is i maven, da de lod et udbrud køre langt væk, men den smeltede i forhold til en iskold outsider
5. april 2004

Cykling
Den 33-årige tidligere østtysker Steffen Wesemann fra Magdeburg, nu med hjemstavn i Schweiz, vandt sin 11-årige karrieres største sejr med Flandern Rundt i går. Hele fire gange har han vundet Fredsløbet, som var de gamle østbloklandes svar på Tour de France, og det har fortsat stor, omend nostalgisk, prestige for folk fra de egne. Således er en Jan Ullrich vokset op i bevidstheden om, at han en dag måske kunne vinde det løb, mens han dårligt kendte Tour de France og navnene på dem, der vandt det.
Wesemann har gjort Fredsløbet til sit i sin karrieres 34 sejre, men de 257 kilometer over 18 skrappe stigninger, brostensbelagte de fleste, er ganske anden snaps. Et løb, der for en flamlænder tæller mere end et verdensmesterskab, og derfor også i dette cykelgale område af Europa tæller lige så meget for alle de andre, der skal byde de lokale helte trods. Flandern Rundt vindes kun af de allerstørste ryttere, og er man det ikke om morgenen før starten, så bliver man det ved at køre først over stregen i flækken Meerbeke ud på eftermiddagen.
Steffen Wesemann har i de senere år vist sin flair for at køre de flamske brostensklassikere, med blandt andet en andenplads i Paris-Roubaix, men i dag er han en stjerne og nu blandt de allervarmeste favoritter til at vinde også i Roubaix på søndag.
Som den ene af de lokale favoritter, Peter van Petegem, gjorde det sidste år. Vinde den flamske double. Flandern og Roubaix.
Men storfavoritten Peter van Petegem kørte et mærkeligt løb og gjorde med sin mærkelighed hele løbet mærkeligt. Og måske var det blot en næsten umærkelig trækning af ærgrelse i mundvigen, der løste gåden, da han kom temmelig besværet over Muren ved Gerardsbergen, der er næstsidste bakke og med sin sindssygt stejle – godt nok nye – brostensbelægning det traditionelle sidste udskilningspunkt, og så sig overhalet af folk af lavere rang.

Havde ikke benene
At van Petegem ikke havde benene i går, forklarede hvorfor han tilsyneladende også havde mistet hovedet. Hans Lotto-hold havde to hårdtarbejdende mænd med fremme i det tidlige morgenudbrud efter blot 10-12 kilometer, Thiery Marichal og Leif Hoste, som blev reduceret fra 26 til syv, men som med sammensmeltning med en efterfølgende forfølgergruppe, havde et foruroligende forspring på fem minutter usædvanligt langt henne i løbet og truede med at holde feltet med Peter van Petegem og alle favoritterne uden for afgørelsen.
Det kunne være fint nok, hvis hensigten var at lade de andre favorithold tage ansvar for forfølgelsen, men Lotto var også meget aktivt i forsøg på enkeltudbrud fra feltet, og så havde den ellers meget snu van Petegem ingen folk bagude ved sig til at gribe ind i krisesituationer, og selv rørte han ikke på sig på de sene bakker, hvor han plejer at gå ud af dækning.
Van Petegems maskering af sin egen svaghed, for det var det vel, havde korthuseffekt. CSC’s Michele Bartoli orienterede sig løbet igennem efter den flamske favorit, og det var en rigtig dårlig idé. Og det samme gjorde den anden og største flamske helt Johan Museeuw, der i sit 38.år kørte sit sidste Flandern med mulighed for at vinde det for fjerde og dermed rekordsættende gang. Hans hold Quickstep havde godt nok en bedre kørende rytter i Paulo Bettini, men der var tydeligt lagt op til, at den skulle serveres for den gamle. Smukt som alt-eller-intet-gestus over for Flanderns Løve, og det blev intet. Den gamle havde simpelhen ikke ben til fortids bedrifter på yndlingsbakken Tenbosse, og så er den vel ikke længere. Det er vemodigt, at Johan Museeuw ikke skal køre og vinde her mere, men det var stort i de mange år, han gjorde det, og det var ham, alle orienterede sig efter.

Andet geled
Og måske var det det. Van Petegems og Museeuws fravær som gyldige orienteringspunkter, der gjorde løbet herreløst og anarkistisk for folk fra andet geled. For det var dem, der skabte det. CSC havde planmæssigt en mand, den unge Thomas Bruun Eriksen, med i morgenhugget og havde også Kurt Asle Arvesen med i gruppen mellem det tidlige udbrud og feltet med favoritter. Og samme repræsentation havde det tyske telefonselskab, hvis cykelsponsorat nu skal sælge mobiltelefoner og hedder T Mobile.

T-Terminator
Tyskernes belgiske chef, Walter Godefroot, der som rytter har vundet Flandern to gange, havde taktik og ryttere til at vinde. Jan Schaffrath var med i det tidlige hug, Andreas Klier og »Terminator« Ivanov, gik med i alle forfølgelser, og Godefroots på forhånd meldte trumf spillede sig selv ud på Gerardsbergen, hvor løbet blev nulstillet, tilsyneladende, efter 240 kilometer.
Mange faldet fra, men alle udbrud hentet, og favoritterne klar til mandjævning på Muur, på Grammont eller, hvad man nu skal kalde den djævelske brostensbakke. Tilsyneladende nulstillet, for 240 kilomter kører et felt med nok så mange favoritter ikke med højhastighed i stærk modvind og sidevind i den ofte uorganiserede og derfor krafttærende jagt på et talstærkt udbrud, der er kommet lidt for langt væk.
Og favoritterne hentede udbryderne for sent, en lillebitte brøkdel for sent, til at de også kunne komme først ind på stigningen, og så slap alligevel den unge belgier Leif Hoste fra morgenhugget først over sammen med Dave Bruylandts, der også havde ligget på mellemhånd. Og sammen med Steffen Wesemann, hvis historie er en anden.
Som den eneste i favoritfeltet trådte han fra beskyttelse og læ uden om alle fra en ottende-position før det stejleste og var med Hoste og Bruylandts uindfangeligt først på nedkørslen og de 17 kilometer over Bosberg til mål.
Med en næsten givet afgørelse. Fredsløbsvinderen er hurtig i en spurt, og den slidte Hoste og den spurtsvage bjergstærke Bruylandts, kunne kun spille deres chance ved at slippe væk før den sidste kilometer. Men Wesemann spillede oven i købet poker, da han iskoldt lod Hoste lukke et hul efter Bruylandts, som han selv efter alle bøger burde have lukket, og så var det derefter ingen sag for tyskeren.
I favoritfeltet oversprintede Frank Høj Museeuw og Bettini til en ottende-plads. Fint for ham personligt og lovende for søndagens Paris-Roubaix, men skuffende for CSC’s satsning på stjernen Bartoli – vinder i 1996 – der kørte et helt anonymt løb.

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her