Læsetid: 4 min.

USA har evakueret Saddam

Amerikanerne holder den irakiske eksdiktator fængslet i Qatar. Retssagen imod ham ventes udskudt til efter USA’s præsidentvalg i november
10. april 2004

BAGDAD – I al hemmelighed har USA fløjet Saddam Hussein ud fra Irak og fængslet ham under enorme sikkerhedsforanstaltninger på den kæmpemæssige amerikanske flybase i det arabiske emirat, Qatar.
Efter sin tilfangetagelse i december blev Saddam først fløjet i helikopter til et amerikansk hangarskib i Den Persiske Golf for at blive underkastet et grundigt forhør.
Efter langvarige afhøringer blev den irakiske eksdiktator ikke fløjet tilbage til Irak, men til Qatar. End ikke den lille golfstats emirfamilie blev underrettet om Saddams overførsel til qatarsk territorium.
Samtidig med at de blodige opstande i Irak fortsætter blandt både sunnimuslimer og shiamuslimer, nægter USA fortsat at kommentere, hvor de tilbageholder Saddam. Mange irakere tror stadig, at deres eksdiktator er i Irak ved den store amerikanske base i Balad, 75 km nord for Bagdad på hovedvejen til Tikrit, Saddams hjemby.

Frygt for flugt
De stadigt mere sofistikerede guerillaangreb mod besættelsesmagten har fået amerikanerne til at frygte for, at Saddam-tro oprørssoldater vil forsøge at gennemføre en spektakulær fangeflugt for Saddam. Dette kan være grunden til, at Qatar blev valgt som det sikreste sted at tilbageholde ham i Mellemøsten.
Ifølge international lov og Genève-konventionerne er det lovligt for en besættelsesmagt at føre en krigsfange ud af det land, hvori han er statsborger.
Det er formentlig derfor, at amerikanerne valgte at give Saddam status af krigsfange – en beslutning som i sin tid vakte forbløffelse både blandt amerikanske politikere og medlemmer af det irakiske regeringsråd.
Omgivet af tusinder af amerikanske tropper og hundredvis af efterretningsfolk er Saddam så velbevogtet, som han ville være i Guantanamo Bay.
Beklageligvis for amerikanerne har de gentagne forhør af Saddam ikke kastet nogen videre interessant indsigt af sig.
Saddam ønsker angiveligt ikke at hjælpe FBI’s og CIA’s forhørsledere og svarer kun med vage replikker på de mange spørgsmål, han bombarderes med. Som oftest gentager han bare den irakiske regerings officielle positioner i forhold til Iran-Irak-krigen, invasionen af Kuwait, FN’s sanktioner osv.

45 advokater
Flere af FBI’s afhøringsfolk har heraf konkluderet, at Saddam var omgivet af så mange spytslikkere under sit diktatur – som kun sagde, hvad deres hersker ønskede at høre – at han ikke havde nogen reelle begreber om, hvad der gik for sig uden for Irak.
Selv om der kun gik seks uger fra Saddams tilfangetagelse, til der blev oprettet et krigsforbrydelsestribunal i Bagdad – med 15 dommere, 45 irakiske advokater og et hold af amerikanske jurister til at bistå dem – oplyser irakiske retskilder, at den amerikanske regering er stadigt mere modvillig over for at indlede sagen mod eksdiktatoren før det amerikanske præsidentvalg til november.
Samme modvilje gør sig gældende i forhold til sagen mod Tariq Aziz, Saddams tidligere udenrigsminister og viceministerpræsident, som holdes fængslet af amerikanerne ved Bagdads lufthavn.

Prekært vidneudsagn
Begge mænd, pointerer samme kilder, har et dybtgående kendskab til Washingtons vedvarende støtte til Baath-regimet i 1980’erne og vil utvivlsomt søge at unddrage sig ansvaret for deres krigsforbrydelser ved at holde taler i retten, som røber pinlige enkeltheder for USA i det nære forhold mellem regimet og skiftende amerikanske regeringer.
Saddam mødtes personligt med USA’s nuværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i 1983 – på et tidspunkt, da irakiske styrker brugte giftgas mod iranere i Iran-Irak-krigen, og Rumsfeld, som var sendt på mission af Ronald Reagan for at forbedre USA’s relationer til Irak, mødtes også senere med Tariq Aziz.
Rumsfeld udtalte sidste år, at han ved deres møde i 1983 advarede Saddam imod at gribe til kemisk krigsførelse. Amerikanske journalister har siden dokumenteret, at der i referaterne fra mødet, intet kan findes, som tyder på, at Rumsfeld fremsatte sådanne kommentarer.
Rumsfeld rettede efterfølgende til, at han havde advaret Tariq Aziz det følgende år.
Om det holder stik eller ej, har den nuværende amerikanske regering formentlig meget stor ulyst til at verdensoffentligheden sætter fokus på dette prekære emne ved en domstol i Bagdad umiddelbart før præsidentvalget.

Kemiske Ali
Den eneste større krigsforbrydersag, der ventes at finde sted ved tribunalet i nær fremtid, er sagen mod Saddams fætter, Ali Hassan al-Majid med tilnavnet ’Kemiske Ali’.
Han vil blive tiltalt for gasningen af kurderne i landsbyen i Halabja i 1988.
Eftersom han også står til at blive tiltalt for krigsforbrydelser mod shiamuslimerne i Syd-Irak, vil sagen imod Ali Hassan have støtte fra to af Iraks store befolkningsgrupper på et tidspunkt, hvor USA og det irakiske overgangsstyre må kæmpe for at hindre modstandskampen i at sprede sig fra de sunnimuslimske byer i det centrale og nordlige Irak.
De mindre fisk vil således få deres femten minutters berømmelse i retsalen, længe før deres tidligere hersker får mulighed for at komme til.
Saddam Husseins optræden i sagen om ’alle krigsforbrydelsers moder’ kan stadig ligge et godt stykke ud i fremtiden.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her