Læsetid: 4 min.

’Vi vil være borgere i Europa og verden’

Vi vil ud af isolationen, siger flertallet af tyrkisk-cyprioterne. Når der kaldes til demonstration i Nord-nicosia er der seks gange så mange tilhængere som modstandere på gaden
24. april 2004

NICOSIA – Selve pladsen ved byporten Kyrenia Gate er fyldt til bristepunktet. Næsten lige så mange har kravlet op på bymuren og gjort det gamle bolværk til en levende mur. Andre igen står på taget af husene, fordi beboerne har åbnet døre og trapper, så folkemængden kan komme op.
»Evet, Nai, Yes«. Budskabet er enslydende på tyrkisk, græsk og engelsk på de skilte og flag, som 15.000 tyrkisk-cyprioter vifter og vajer med.
På denne sidste aften for manifestationer før lørdagens folkeafstemning om Annan-planen for genforening af Cypern, lader fremmødet ingen tvivl om, hvad et flertal af tyrkisk-cyprioterne ønsker: Et ja til planen og dermed et ja til, at de også selv kan komme med i EU sammen med græsk-cyprioterne i syd.
»Vi vil være borgere i EU og i verden,« siger 35-årige Mehmet Ibrahim, som selv står med et eksemplar af aftenens altdominerende blå flag med gule stjerner.
»Vi vil ud af isolationen.«
Mehmet Ibrahim ønsker, at den selvudråbte udbryderrepublik Nordcyperns Tyrkiske Republik (TRNC) ophører med at eksistere, og at delingen af øen efter Tyrkiets invasion i 1974 ophører. I stedet går han ind for den genforeningsplan, som FN-generalsekretær Kofi Annan har sendt til separate folkeafstemninger hos tyrkisk-cyprioterne i nord og græsk-cyprioterne i syd.
At et flertal af græsk-cyprioterne ser ud til at ville afvise planen ødelægger imidlertid ikke stemningen ved demonstrationen, som nærmest har karakter af en stor fredsfest med trillefløjter, trykluftshorn og rytmisk musik.

Græsk solidaritet
Mange græsk-cypriotiske ja-sigere er også kommet over fra det sydlige Nicosia for at vise solidaritet med de tyrkisk-cyprioter, som hellere vil leve i en genforenet forbundsstat end at være under kontrol af militær fra Tyrkiet. Oppe på scenen er der cypriotisk folkedans med dansere fra begge befolkningsgrupper. Og kigger man op i himlen, har månen netop i aften form som halvmånen i det tyrkiske flag. Som om halvmånen kigger på – uden at kunne gøre noget ved de forandringer, der sker på jorden.
Men Tyrkiets regering støtter faktisk denne gang de ja-sigende demonstranter og har lovet at stå ved den gradvise tilbagetrækning af de 40.000 udstationerede soldater på øen, sådan som Annan-planen foreskriver. Der er dog stadig nogle her i det nordlige Cypern, som kæmper imod med næb og klør.
Lidt tidligere på aftenen har 2.500 modstandere af planen således samlet sig ved den centrale busterminal, hvor den tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Denktash har raset mod Annan-planen i det, der måske kan vise sig at være hans sidste offentlige optræden.
Han har plæderet at ville gå af som ’præsident’, hvis planen vedtages. Men denne aften har han fortsat støtte hos en del ældre tyrkisk-cyprioter, bosættere fra Tyrkiet og de såkaldte ’Grå Ulve’ – nationalister, som er kommet over fra Tyrkiet og som er blevet beskyldt for at stå bag voldelige overfald på unge tyrkisk-cypriotiske ja-sigere i den forløbne uge.
En mindre flok på cirka 100 går videre gennem byen, mens de vajer med det tyrkiske flag og flaget for TRNC. Politiet sørger dog for, at de ikke kan komme i nærheden af ja-demonstrationen, hvor Denktash’ navn også bliver nævnt.
»Denktash vil aldrig igen blive i stand til at påstå, at han er repræsentant for det tyrkisk-cypriotiske folk,« siger den nyvalgte tyrkisk-cypriotiske ministerpræsident Mehmet Ali Talat, da han er kommet på scenen.
Fra scenen kan Talat se et banner med påskriften: »Vi vil aldrig tilgive jer AKEL«. En klar reference til det græsk-cypriotiske kommunistparti, som alle troede ville anbefale et ja til planen. Men som i stedet har anbefalet et ’moderat nej’, hvilket betragtes som en afgørende faktor for, at græsk-cyprioterne sandsynligvis vil afvise planen.

’Kun en vej for os’
Talat undlader dog at tale om konsekvenserne af et muligt græsk-cypriotisk nej. I stedet fastslår han, at tyrkisk-cyprioterne gennem deres indsats vil bringe fred til Cypern. Til sidst lover han mængden, at tyrkisk-cyprioterne snart bliver borgere i Europa. Det er svært at få folk til at forholde sig til muligheden for et græsk-cypriotisk nej og den efterfølgende usikkerhed: Vil der komme en ny chance og nye forhandlinger efter det?
»Vi vil helst ikke være pessimistiske. I hvert fald får vi vist græsk-cyprioterne og verden, at vi ønsker fred. Det kan måske bane vejen for, at de stoler mere på os,« siger Soner Engin, en 54-årig tyrkisk-cypriotisk restaurationsejer.
»Hvis ellers Tyrkiet holder, hvad det lover, så burde det også være muligt at finde en løsning senere. Blandt os tyrkisk-cyprioter er processen i hvert fald ikke til at stoppe. Der er kun en vej for os, og det er at komme med i EU sammen med græsk-cyprioterne.«
At tyrkisk-cyprioterne – selv de statsansatte i TRNC – er uigenkaldeligt på gled er klart denne aften, da jeg bevæger mig tilbage mod overgangen til det sydlige Nicosia. I en sidegade tæt ved bufferzonen står en flok tyrkisk-cypriotiske politifolk og snakker, mens endnu en bus med politi ankommer. Deres opgave er at sørge for ro og orden og forhindre ja-demonstrationen i at bevæge sig over i syd. Men de er helt afslappede. Som om de ved, at det ikke kommer til at ske.
Ved overgangen sidder politifolk indenfor bag glasruden og kigger intenst på den direkte tv-transmission oppe fra demonstrationen. Som om, de hellere ville have været med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu