Kommentar
Den tidlige forårssol strålede. Luften var kold og klar.
Den fremmede syntes ikke påvirket af vejret. Han var klædt i en lang kjortel med vide ærmegab. På fødderne bar han sandaler. Håret var skulderlangt, udseendet let sydlandsk.
»Her har I mig tilbage!« udbrød han, idet han med udbredte arme nærmede sig min bænk. Af hans forventningsfulde udtryk kunne jeg forstå, at jeg burde vise overraskelse og gensynsglæde.
Umiddelbart lignede han et offer for sindssygeforsorgens udflytning til distriktspsykiatrien. Men samtidig virkede han bekendt. Det gjorde mig i et kort øjeblik usikker: Kendte jeg ham fra medierne? Var han en new age livsstilsprofet? En udflippet miljøaktivist? Talsmand for Christiania? Hurtigt fik jeg dog min mistanke om hans mentale tilstand bekræftet. Han sagde: »I 2000 år har jeg længtes efter at komme i gang med min opgave at frelse verden!«
Jeg koncentrerede mig demonstrativt om udsigten over parken, mens jeg tog en bid af min Big Mac. Viste ham min fuldstændige mangel på interesse for verdens frelse. Han satte sig uanfægtet ved siden af mig og fortsatte ivrigt: »Jeg er kommet for at sætte en stopper for forureningen af luft og vand, rovdriften på naturens ressourcer, drivhuseffekten og nedsmeltningen af polerne. Det skal være slut med statssubsidier og urimelige toldbarrierer, udryddelsen af pandabjørne og hvide næsehorn, med produktionen af burhøns og svinetransporter i tre etager, udbytningen af den Tredje Verden, de kunstigt høje medicinpriser og den skæve fordeling af verdens goder, fremmedhadet, udstødelsen af de nedslidte, småbørnsforældrenes forjagede familieliv, forringelserne i den kollektive trafik og udliciteringen af hjemmeplejen. Slut med krig og undertrykkelse!«
Du er udvalgt
Hans øjne strålede: »Og du, min søn, skal bistå mig ved fuldførelsen af mit værk! Tænk engang, udvalgt blandt Jordens seks milliarder mennesker!«
Nej, der var ingen tvivl. Manden var splittergal. Jeg rykkede mig lidt på bænken.
Han fortsatte: »Sammen skal vi standse forbrugerræset, den grasserende egoisme og kommercialiseringen af menneskelige relationer, forråelsen i trafikken og pornoficeringen af det offentlige rum. Vi skal nedlægge den kemiske industri, produktionen af masseødelæggelsesvåben, handelen med narkotika og den amerikanske tv-underholdningsindustri. Slut med discountkultur, platte realityprogrammer og fjollede docu-soaps. Slut med overfladiskhed og tomhjernet jagt på åndløst tidsfordriv.« Han sluttede begejstret: »Fryd dig, min sjæl! Tusindårsriget er nær!«
Det var Jesus
Solen gik bag en sky - og så skete det. Jeg fik øje på glorien! Indtil da havde den været skjult i det blændende sollys. I ét svimlende nu gik det op for mig, at det var Jesu genkomst, jeg bevidnede! Jeg indså straks sagens alvor, og en isnende rædsel greb mig. Det var hele vores vestlige livsform, der stod på spil. Vores højt udviklede civilisation, møjsommeligt tilkæmpet ved utallige ofre gennem tusinder af år.
Hvem ved, hvad der skjuler sig i et menneske? Hos mig afsløredes en hidtil uset handlekraft, drevet frem af min desperation. Jeg sprang op og gjorde front mod den hvidklædte skikkelse på bænken, hævede min halvt tømte cola i udstrakt arm foran mig og messede besværgende: »Texaco tænker på dig! ...« Han blegnede. Jeg så forbløffelsen i hans ansigt. Jeg fortsatte med stadigt højere stemme: »Boller fra Kohberg!... Vi ses i Biva!... Hvem ka? Bilka!... Kig ind mere action, mindre mormor!... Det handler om at være tryg!... Nokia connecting people!... «
Virkningen var tydelig. Han vendte blikket mod himlen. Jeg satte hele min åndelige styrke ind: »LOreal Plenitude Because you are worth it!!!... «
Siden da
Så forsvandt han. Med et lille puf. Der stod kun lidt blå røg tilbage i den klare luft. Verden var reddet!
Tiden siden da har været én lang nedtur. Jeg har forsøgt mig alle steder. Samtlige ugebladsredaktioner, tv og radio, Ekstra Bladet, ja selv den lokale sprøjte. Andre behøver bare at dumme sig i Robinson Ekspeditionen eller vise deres tissemand i Big Brother. Så kommer de i medierne. Min historie er der ingen, der interesserer sig for.
Og det er dog trods alt min skyld, at verden fortsat består.
