Læsetid: 3 min.

Voldens onde spiral

Der er både slagkraft og tankegods i den suverænt velspillede filmatisering af Jan Guillous kostskole-bestseller, ‘Ondskaben’
30. april 2004

Ny film
Hvad stiller man op med en voldelig overmagt? Skal man vende den anden kind til eller slå igen? Det er spørgsmålet, som den svenske forfatter Jan Guillou rejser i sin roman Ondskan (Ondskaben) fra 1981. Den er baseret på forfatterens opvækst med en voldelig far og især på hans ophold på kostskolen Solbacka i 1950’erne. Den er blevet læst, analyseret og diskuteret i årevis, og nu foreligger en filmversion, som er mere entydig end romanen, men ikke desto mindre en af de mest seværdige og velspillede svenske film i lang tid.
»Der findes kun et ord for sådan nogle som dig: Ondskab! Ondskab i sin reneste form!«
16-årige Erik Ponti er igen endt i et slagsmål i skolegården, og nu har rektor fået nok: Du er bortvist! Eriks mor er fortvivlet, og som et sidste forsøg på at skaffe Erik en eksamen sendes han på kostskolen Stjärnsberg med besked om at holde sin sti ren og vende den anden kind til.
Men det er ikke nemt, for skolen er regulært rædselsregime med sine helt egne love og regler. Lærerne har overladt den daglige magtudøvelse til de ældste elever. ‘Kammeratopfostren’, kaldes systemet. Et bandeord ved middagsbordet udløser prompte et slag på issen med skaftet af en bordkniv. Nægter synderen at tage imod slaget, tildeles han strafarbejde og arrest i weekenderne.

En moderne James Dean
Som ny elev skal Erik Ponti naturligvis sættes på plads, men han er ikke typen, som finder sig i urimeligheder. En psykologisk magtkamp mellem elevlederen Otto Silverhielm og Erik Ponti starter. Hvem blinker først? Otto straffer, Erik tager sin straf. Han lader sig brænde af en cigaret, får hældt skoldende vand over sig og bliver ydmyget på det groveste. Men de knækker ham ikke.
Instruktøren Mikael Håfströms har skabt et præcist tidsbillede. Kostskolen Stjärnsberg emmer af overklasse, autoritet og traditioner, mens spisesalen med de lige rækker af borde og rangorden efter adel og formue leder tankerne hen på fascismen, som stadig lurede under overfladen i 1950’erne.
I rollen som Erik Ponti er Andreas Wilson en perfekt personificering af den utilpassede yngling, en moderne James Dean, rebel without a cause. Cool, stærk, følsom og med en indre vildskab, der når som helst kan eksplodere. Andreas Wilson er et kup, og det samme er Stellan Skarsgårds søn, Gustaf, i rollen som den magtfulde, men på bunden ynkelige Otto Silverheim.
Lyssætningen og den udsøgte kameraføring giver filmen patina, mens volden som kontrast er ekstremt realistisk. Ondskab er ikke en film for tøsedrenge, den gør ondt. Men den leverer også stof til eftertanke med sin beskrivelse af voldens onde spiral: Eriks far afstraffer sin søn med piskeslag, mens moren dulmer nerverne ved flygelet, hvorefter den frustrerede knægt uddeler tærsk i skolegården. Samtidig aner man konturerne af et hierarkisk samfundssystem, der opdeler borgerne i herskere og tjenere og på den måde legitimerer volden og måske ligefrem har sat ondskaben i
system.

Paradokser
Ondskab fortæller Eriks udviklingshistorie. På kostskolen lærer den socialdemokratiske gymnastiklærer ham at målrette sin energi og kraft, værelseskammeraten og læsehesten Pierre åbner hans øjne for Oscar Wilde og ører for Charlie Parker, og den finske køkkenpige Marja giver ham en forsmag på kærligheden. Han ædles som menneske, men bliver samtidig sårbar, og det udnytter hans modstandere.
Skal vold bekæmpes med modvold? Tja, i modsætning til bogen er Erik en renskuret helt i filmen, og hans vold er uproblematisk. Her taber Ondskab tematisk dybde, og man kan hævde, at der er et indbygget paradoks i, at filmen både hylder demokratiets spilleregler og dyrker Erik som et overmenneske, giver publikum forløsende vold og prædiker humanisme.
Disse forbehold bør dog ikke overskygge det væsentlige: Ondskab er en film, der fortjener at blive set og diskuteret.

*Ondskab. Instruktion og manuskript: Mikael Håfström. svensk (Grand, Palads og Palladium i København og flere biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu