Læsetid: 4 min.

10.000 fanger tilbageholdes i USA’s gulag

Den amerikanske krig mod terror trækker et spor af fangelejre og afhøringscentre efter sig
13. maj 2004

Næsten 10.000 fanger fra præsident Bushs »krig mod terror« holdes indespærret rundt omkring i verden i hemmelige amerikansk ledede fængsler og afhøringsscentre meget lig det berygtede Abu Ghraib-fængsel. Nogle af disse interneringsanstalter er så hemmelige, at selv de mest højtstående medlemmer af den amerikanske kongres ikke har nogen anelse om, hvor de befinder sig.
Fra Irak til Afghanistan til Cuba er dette amerikanske gulag drevet frem af ønsket om at indsamle »operationaliserbare« informationer fra indsatte, som holdes fanget af de amerikanske styrker.
Den systematiske praksis med at holde fanger tilbage uden adgang til advokater eller familie og den overlagte brug af ’moderat tvang’ i forhørsteknikker mere end antyder, at den mishandling, som fandt sted i Abu Ghraib fængslet, er normen, snarere end den undtagelse, som Bush regeringen påstår. Ifølge en rapport fra den internationale menneskeretsgruppe Human Rights Watch, er Irak blevet et regulært amerikansk gulag, hvor USA holder mennesker fra 21 forskellige lande indespærret.
Det amerikanske militær har fordelt fangerne på 10 centre, som for de flestes vedkommende blev benyttet af Saddam Husseins regime. Det samlede antal fanger var i januar 8.968. Alt tyder på, at tallet er vokset siden.
Fanger fra bl.a. følgende lande holdes indespærret: Algeriet, Egypten, Indien, Iran, Irak, Palæstina, Jordan, Libanon, Libyen, Malaysia, Oman, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Sverige, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, Storbritanien og Yemen.
En undersøgelse foretaget af Washington Post, har afsløret, at op mod 8.000 irakiske fanger holdes indespærret i Abu Ghraib-fængslet. Myndighederne siger, at fangerne rangerer fra personer, der er sigtet for mindre forbrydelser, til indsatte, som menes at stå bag angreb på amerikanske styrker, selv om det bliver stadig mere tydeligt, at mange hundrede er simple, civile irakere, som blev fejet med, da de amerikanske og britiske soldater rykkede frem.
Ifølge militære og diplomatiske kilder blev der overført et vist antal fanger fra Afghanistan til Irak. I Afghanistan holder det amerikanske militær stadig 300 eller flere indespærret i Bagram, som ligger nord for Kabul og på militæranlæg i Kandahar, Jalalabad og Asadabad. Samtidig bestyrer CIA et efterforskningscenter i det centrale Kabul som for specialstyrkerne og andre går under navnet The Pit (Hullet).

Fortsat fængslet
I lejren i Guantánamo Bay er flere end 600 fanger fra hele verden fortsat fængslet, mere end to år efter de blev pågrebet i efterdønningerne af USA’s operation mod Taleban. I sidste uge indrømmede USA, at to vagter i lejren var blevet idømt disciplinærstraffe for »overdreven brug af vold mod fanger«.
Michael Ratner, der er vicepræsident for retshjælpsorganisationen Centre for Constitutional Rights i New York, som repræsenterer flere af Guantánamo-fangerne, øjner et klart mønster: »For mig at se er det tydeligt, at de handler i modstrid med både international og amerikansk ret. Behandlingen af disse fanger er åbenlyst ulovlig,« siger han. »Det sætter hændelserne i Irak i perspektiv. At dette skulle være udtænkt af nogle få soldater vil jeg betragte som udelukket. Det kommer fra et meget højt regeringsniveau. Påstanden om, at dette var en isoleret hændelse, der kun involverer nogle få ’rådne æbler’, er latterlig.«
Det advokathold, der repræsenterer Lynndie England, den 21-årige kvinde fra 372. militærpolitikompagni, som ses på flere af billederne af seksuelt ydmygede hættetildækkede irakiske fanger – på ét af dem holder hun en fange i en hundesnor – insisterer på, at hun blot adlød ordrer. At der blev taget fotos var en overlagt del af ydmygelsen, hævder de.
»Menig England fik besked på at hive i hundesnoren og smile, så de kunne vise billederne til de næste fanger,« siger advokat Carl McGuire. En af Englands advokater, Rose Mary Zapor, siger. »De håndplukkede hende, fordi de hun var den mindste, yngste og lavest rangerende kvinde, de kunne finde – for derved at maksimere ydmygelsen for de irakiske mænd.«

Begyndte 11. september
Nogle af mishandlingerne kan muligvis spores helt tilbage til umiddelbart efter terrorangrebene den 11. september, da Bush-regeringen med fuldt overlæg besluttede, at Guantánamo-fangerne ikke var ’krigsfanger’ – og dermed havde de rettigheder, som Genève-konventionen giver sådanne – men ’ulovlige kombattanter’.
Som CIA’s tidligere chef for terrorismebekæmpelse Cofer Black udtrykte det over for Kongressen: »Alt, hvad man behøver at vide, er, at der var et ’før 11. september’, og der er et ’efter 11. september’. Efter 11. september tog vi handskerne af.«
Iagttagere vurderer, at det er i afhøringscentrene i fjerne lande som Pakistan og Afghanistan, at disse »handsker« krænges hurtigst af. Tidligere efterretningsmedarbejdere skønner, at op til 36 personer, der mistænkes for at være ledende terrorister, heriblandt de to formodet højstående al-Qaeda-folk, Ramzi bin al-Shibh og Khalid Sheikh Mohammed, aktuelt tilbageholdes.
Tilsyneladende føres stadigt flere fanger i hemmelighed ud af USA til venligtsindede lande for at blive afhørt af disses efterretningstjenester. Blandt disse lande er Jordan, Saudi-Arabien, Egypten og Marokko, som alle er blevet kritiseret for deres brug af tortur. Kongresafhøringer tyder på, at CIA alene fra 1999 til 2000 overførte 24 af sine fanger til sådanne lande. Saudi-Arabien, hvorfra 15 ud af de 19 selvmordsflykaprere fra 11. september kom, holder aktuelt 800 terrormistænkte interneret. Afhøringerne af disse forestås af et fælles amerikansk-saudi-arabisk efterforskningshold, hvis medlemmer tæller både CIA- og FBI-folk.

© The Independent og Information
*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her