Det er ikke kun professorer i økonomi, som under konferencen Copenhagen Consensus får mulighed for at prioritere mellem verdens 10 største udfordringer. På Nytorv ved strøget i København, kan interesserede forbipasserende for den nette sum af fem kroner købe en lille blå plastikbold, eller flere efter behag, og putte den eller dem i et eller flere af de 10 gennemsigtige plastikrør, hvorpå der står henholdsvis: klimaændringer, smitsomme sygdomme, konflikter, uddannelse, finansiel ustabilitet, korruption, underernæring og sult, migration, kloakering og vand eller subsidier og handelsbarrierer.
Tanken er, at når Copenhagen Consensus slutter om en uge, så har både økonomer og folk og fæ lavet en prioriteret liste over verdens 10 største udfordringer. Eller i hvert fald de 10 udfordringer, som konferencen har udpeget, som de 10 største.
Pengene ud af pungen
Ifølge Anja Skjoldborg Hansen, som er projektleder på denne del af konferencen, skal boldene, rørene og plancherne visualisere konceptet bag Copenhagen Consensus. Nemlig at der ikke er penge nok til alt, og at der derfor må vælges. Det er også derfor, at der skal gives penge for at gøre sin stemme gældende.
»Vi vil gerne have, at folk skal mærke på deres egen pengepung, hvad det vil sige at prioritere mellem de her udfordringer,« siger Anja Skjoldborg Hansen og gør opmærksom på, at alle indsamlede penge går til FN, som vil bruge dem i overensstemmelse med resultatet af bolde-prioriteringerne.
Mens Anja Skjoldborg Hansen fortæller, er de sidste plancher ved at blive sat op på betonklodser, og en betonsokkel er ved at blive fyldt med »systemmørtel, strandsand 2 mm,« som skal holde plastikrørene på plads.
Flere nysgerrige med barnevogne, klapvogne, cykler, rygsække og guidebøger i hænderne defilerer ligeså langsomt forbi plancherne og læser.
Købt stemme
Henrik Westergaard er første forbipasserende, som ikke bare læser men også køber bolde. 100 kroner ryger der i bøtten til FN. Tyve bolde ryger der i hænderne på Henrik Westergaard. Han er ikke i tvivl om, hvor boldene skal i. Han fordeler dem i Handelsbarrierer og subsidier, Vand og kloakering og Klimaændringer.
»Vi giver 17 kroner i tilskud til hver ko i EU. Det mener jeg er sygt, for sådanne subsidier betyder, at andre lande ikke har en chance for at være med,« siger Henrik Westergaard. Han er utilfreds med, at VK-regeringen er med til at opretholde sådanne subsidier ved landbrugsstøtte.
Henrik Westergaard synes, at det helt fint, at han skal give penge for at gøre sin stemme gældende.
»Vi er belæsset med penge. Der er ikke nogen i Danmark, der ikke kan undvære 100 kroner,« siger han.
Ballade om boldene
Fire unge nydeligt kortklippede og i det hele taget nydelige mænd går rundt på strøget og deler flyers ud for at gøre opmærksom på muligheden for at gøre sin stemme gældende.
De er klædt i sandfarvede sweatshirts med logo på. Det er tilsyneladende politiet, der har udbedt sig, at det skal være synligt, hvem der er hvem, hvis der skulle opstå ballade omkring boldene og plastikrørene.
Gert Larsen køber fire bolde. En ryger i klimaændringer. En i underernæring og sult. En i vand og kloakering og en i smitsomme sygdomme.
»Jeg mener, at de vestlige lande bærer et stort ansvar for klimaændringer, og derfor overrasker det mig ofte, hvor lidt danskerne interesserer sig for miljø,« siger Gert Larsen.
Han kan for eksempel ikke forstå, at miljø slet ikke var en del af debatten, da hastighedsgrænsen på de danske motorveje blev hævet til 130 km/t.
»Vi har jo forpligtet os til at nedbringe udslippet af CO2,« siger han og henviser til Kyoto-aftalen.
»Sult og underernæring fik en bold, fordi goderne er så skævt fordelt. Vand og kloakering fordi jeg lige har læst mig til at det spreder smitsomme sygdomme. Smitsomme sygdomme fordi jeg engang har læst, at det kun koster et par ører at vaccinere mod for eksempel malaria.«
Bolde og plastikrør står ugen ud.
FAKTA
Dagens top-3
*1. Subsidier og handelsbarrierer
*2. Manglende uddannelse
*3. Global opvarmning og klimaændringer
*10. Finansiel ustabilitet
