Læsetid: 6 min.

Cul i Cannes

En bestøvlet kat, en usikker, overvægtig pige og en mand på hævntogt har sørget for de bedste oplevelser i Cannes – og så har politiet endelig fået noget lave
17. maj 2004

Af Informations udsendte medarbejder
CANNES – Umiddelbart ånder alt fred og ro, men kigger man godt efter, finder man snart ud af, at tonen mellem de strejkende arbejdere fra underholdningsbranchen – de såkaldte intermittents du spectacle – og filmfestivalen i Cannes er blevet skærpet.
På et af toiletterne i festivalpalæet har en solidarisk sjæl klistret et stykke papir med ordene ’Abrogation du protocol’ – hvilket betyder noget i retning af ’afvigelse fra protokollen’ og hentyder til konfliktens omdrejningspunkt, ændringer i arbejdernes understøttelse – mens et knapt så sympatisk menneske har tilføjet sætningen, ’mon cul’ – ’min røv.’
Sikkerheden i Cannes er blevet skærpet voldsomt i forhold til sidste år, men de mange urobetjente, der sidder i fuld kampuniform og i en lang række biler i nærheden af festivalpalæet, har ikke haft meget at lave.
Det havde de i hvert fald ikke indtil lørdag eftermiddag, hvor de strejkende på fredelig vis blokerede en af de mindre markedsbiografer i byen, Star på Rue d’Antibes, som siden blev stormet af både uropatruljen og betjente i civil, der angiveligt tævede løs med deres stave på såvel strejkende som uskyldige forbipasserende.
Dagen begyndte ellers fint med en festlig demonstration gennem Cannes’ gader, hvor blandt andet Michael Moore mødte op og gav sin uforbeholdne støtte til de strejkende, hvilket bestemt heller ikke skadede den i forvejen voldsomme medieinteresse, der er omkring hans nye film, Fahrenheit 911, der første gang bliver vist i dag.

Hævntogt
Men nu er det jo det, der sker i biograferne, som trods alt er det mest spændende, og ud over hvad man man læser i aviser, brancheblade og på toilettet, er det faktisk ikke meget, man hører til disse intermittents du spectacle.
Fredag aften vistes Park Chan-Wooks Old Boy, den første af hovedkonkurrencens to koreanske film og endnu et bevis på, at det efter Kina, Hong Kong og Japan i høj grad nu er i Sydkorea, at det rykker på filmfronten. Den karismatiske skuespiller Choi Min-sik leverer en kraftfuld og dog underspillet præstation som en mand, der efter 15 års indespærring søger hævn.
Oh Dae-su (Min-sik) er en kontorfuktionær, der både taler og drikker for meget. En aften bliver han kidnappet og indespærres med et fjernsyn og snigende vanvid som eneste selskab. Han får mad, men ikke at vide hvem, der holder ham fangen, eller hvorfor, og han må holde sig i live ved at træne boksning og kampsport, som han ser på tv’et, der bliver hans skole.
Da Oh Dae-su efter 15 lange år endelig slippes ud, tænker han kun på hævn og udfordres af sin usynlige fjende til at finde ud af hvorfor.
Det fører til en blodig, men også tørt vittig og følelsesmæssigt barsk tur tilbage til Oh Dae-sus fortid, hvor Park Chan-Wook hiver alle de visuelle tricks ud af ærmet, som man også har kunnet nyde i to af hans øvrige film, Joint Security Area og Sympathy for Mr. Vengeance.
Selv om handlingen bliver en smule indviklet og måske lidt for smart til slut, kan man ikke komme udenom, at Old Boy er en forrygende og original film, der fortjener at blive vist i en dansk biograf – og som måske kunne vinde en Guldpalme.

Ung og forvirrret
Forhåbentlig kommer også den franske skuespiller og instruktør Agnès Jaouis anden film, Comme une image, til Danmark. Efter den fine De andres smag, der med Morten Piils ord var en »en mildt satirisk fuldtræffer om moderne klasseskel,« fortsætter Agnès Jaoui med både humoristisk og indfølt at udforske forskelle mellem klasser, kulturer og mennesker.
Hovedpersonen er den usikre og overvægtige unge kvinde Lolita (Marilou Berry), datter af en selvoptaget og indflydelsesrig forfatter og forlægger, Etienne (Jean-Pierre Bacri, der har været med til at skrive begge Jaouis film) og ved at uddanne sig til sangerinde.
Ingen synes rigtig at interessere sig for Lolita, der er fuld af ironi og foragt – over for sit liv og ikke mindst sin far, som hun alligevel ikke kan frigøre sig fra. Hun er vant til, at folk kun gider have med hende at gøre, fordi hendes far er rig og berømt, hvilket ofte også er tilfældet.
Men da hun møder den nyuddannede journalist Rashid, der kalder sig selv Sebastien, fordi det på mange måder klinger bedre, synes tingene at se lysere ud – selv om Lolita har svært ved at tro på det.
Comme une image er en god film, veldrejet, velskrevet og vedkommende, der også kunne fortjene en pris hernede.
Det er ikke svært at sætte sig i Lolitas sted, for hvem har ikke været ung, følt sig forvirret og forkert og ude af stand til at kommunikere med sine forældre?
Marilou Berry, der nok er kraftig, men også køn, spiller Lolita som lige dele hysterisk teenager og viljestærk, voksen kvinde, og Jean-Pierre Bacris Etienne er både morsom og usympatisk, som regel på andres bekostning, og – uden hverken selv at lægge mærke til eller lære af det – sårer han både sin unge kone og Lolita.
I en sidehistorie møder vi forfatteren Pierre, der får et gennembrud takket være Etienne, og Pierres kone, Sylvia (Agnès Jaoui selv), der er Lolitas sanglærer. Det er den samme slags svære problemer, alle personerne kæmper med, og hvor Lolita skal lære at stole på sig selv og ikke ligger under for sin far, skal Sylvia og Pierre finde ud af, hvor meget de vil ofre af sig selv og deres tidligere, mere beskedne liv for at få succes og tækkes ikke mindst Etienne og det øvrige kulturelle parnas.
Agnès Jaoui er eminent til på en vedkommende, seriøs og samtidig underholdende måde at skildre rigtige mennesker, stærke som svage, der kæmper med livet, og det gør hendes film relevante for de fleste.

Velskabte figurer
En film, jeg ved, kommer op i en dansk biograf, er den computeranimerede Shrek 2, anden del af Dreamworks’ vellykkede fortælling om den grønne trold Shrek, det talende æsel, Æsel, og Shreks kone, prinsesse Fiona, der som spæd blev forbandet og nu også er en trold.
Den opfindsomme Shrek fik en masse sjov ud af respektløst at citere fra og omskrive klassiske eventyr – alt lige fra Pinocchio til Tre blinde mus og Disneys tegnefilm – og Shrek 2 er meget mere af det samme. Hvilket på ingen måde er en dårlig ting.
Faktisk er Shrek 2 tæt på at være lige så god og sjov som den første film, selv om den indlysende ikke kan være lige så banebrydende – det meste er jo set før. Den er fuld af rap dialog, timingen er perfekt, animationen endnu bedre og figurerne virkeligt skægge.
Shrek 2 begynder, hvor den første film slap: Shrek (Mike Myers) og Fiona (Cameron Diaz) er blevet gift og bor i sumpen sammen med Æsel (Eddie Murphy). Efter bryllupsrejsen er de dog nødt til at rejse til kongeriget Langt, Langt Borte, hvor Fionas forældre regerer, og præsentere dem for deres nye svigersøn.
Det går naturligvis ikke stille for sig. Fionas far (John Cleese) kan ikke acceptere, at Shrek er en trold, og han konspirerer med Den Gode Fe (Jennifer Saunders), der gerne vil have sin søn, Drømmeprinsen (Rupert Everett), gift med Fiona. De prøver på listig vis at skaffe Shrek af vejen, men sammen med Æsel, De Tre Små Grise, Pinocchio og Den Bestøvlede Kat (filmens store hit, der har stemme af Antonio Banderas) tager vores allesammens yndlingstrold kampen op.
Og hvordan kan man andet end elske en film, hvor Kaptajn Klo spiller klaver på et værtshus med navnet Det Forgiftede Æble; hvor Den Gode Fe er en snu forretningskvinde; hvor Langt, Langt Borte er en slet skjult parodi på Hollywood; og hvor både Tornerose og Snehvide bor i store, velbevogtede villaer?
Dreamworks’ animationschef, Jeffrey Katzenberg, der tidligere var hos Disney, og hans animationsfolk forsømmer ikke muligheden for at gøre grin med Disney.
Jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor Shrek 2 deltager i konkurrencen, men det er en af den slags luftige og forførende film, man lærer at holde af på en filmfestival som Cannes.

* Flere artikler fra Cannes på tema.information.dk/cannes 2004

* www.festival-cannes.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu