Læsetid: 4 min.

Darwin glemte de homoseksuelle

Darwins teori om seksuel selektion må revideres for også at forklare homoseksualitet, mener biologen Joan Roughgarden – der engang var en mand
15. maj 2004

Blandt de marcherende i en homoseksuel parade en kogende varm sommerdag i San Francisco i 1997 var Jonathan Roughgarden, professor i biologi ved det ansete Stanford University i Californien.
Paraden blev en åbenbaring for professoren, der var overvældet af både antallet af marcherende og af størrelsen på den begejstrede menneskemængde, der stod i seks lag på begge sider af paraden.
Hvordan kan det forklares biologisk, at så mange mennesker ikke passer ind i den skabelon, som videnskaben anser som værende den ’naturlige og normale’, undrede han sig.
Få måneder senere skulle den dengang 52-årige Jonathan Roughgarden påbegynde sin personlige forvandling fra mand til kvinde og lovede sig selv, at hvis han fik lov at beholde sit job efter kønsskiftet, ville han ville forske i køn og seksualitet i dyreriget.
Det fik han – i øvrigt med personlig tilladelse fra præsident George W. Bushs sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, der dengang var forstander ved Stanford – og nu har han som kvinden Joan Roughgarden netop udgivet bogen Evolutions Rainbow. Diversity, Gender and Sexuality in Nature and People.
Der findes mere end 300 arter af hvirveldyr (fisk, krybdyr, padder, fugle og pattedyr, red.), der påviseligt dyrker sex med medlemmer af deres eget køn, og det er for mange undtagelser til, at det kan blive afskrevet som værende »abnormal opførsel«, argumenterer Joan Roughgarden.
Derfor lægger hun op til, at naturforskeren Charles Darwins teori om seksuel selektion må revideres, så den også tager hensyn til dyreverdenens seksuelle mangfoldighed.

Social accept
Ifølge Darwin vælger hunkønsvæsener deres mandlige partnere ud fra ydre karakteristika, der afslører kvaliteten af deres gener og deres evne til at producere afkom. Når f.eks. påfugle af hankøn har store, farvestrålende – og upraktiske – fjerdragter, er det fordi, udstyret tiltrækker det modsatte køn i kampen for formering.
Ifølge Darwin har særheder, der ikke understøtter artens muligheder for overlevelse i naturen, til formål at tiltrække partnere og sikre formering, og sex har afkom som eneste formål.
Roughgardens tese tager udgangspunkt i den tanke, at hvis Darwins teori er gældende, må homoseksualitet være en unaturlig afvigelse, der bør uddø, fordi det ikke er en fornuftig reproduktiv strategi.
Hendes konklusion er den modsatte: Hun mener, at homoseksualitet er en naturlig og levedygtig del af dyreverdenen, og at Darwins teori om seksuel selektion, som er bredt anerkendt af evolutionsbiologer, er »forkert og utilstrækkelig«.
I stedet foreslår hun en teori om ’social selektion’, der argumenterer at en del af den seksuelle adfærd blandt dyrearter, f.eks. homoseksualitet, ikke direkte har formering som omdrejningspunkt, men i stedet handler om at blive socialt accepteret.
Dyr er ifølge Roughgardens teori ikke ude efter hinandens gener – de søger snarere adgang til de ressourcer, som andre kontrollerer, hvilket indirekte fremmer deres muligheder for at få afkom.

Lesbiske aber
Et af de eksempler, hun bruger, er bonobo-aberne, der for begge køns vedkommende dyrker en udpræget biseksuel adfærd. Årsagen til, at bonobo-aber af hunkøn dyrker hyppig sex med hinanden er ifølge Roughgarden, at de har stærke venskaber, at de kontrollerer adgangen til føde, at de deler mad oftere end aber af hankøn gør, og at de danner alliancer, hvor de i fællesskab angriber hankøns-aber.
En bonobo-abe af hunkøn, der ikke deltager i fællesskabet, herunder det seksuelle, får ikke del i gruppens fordele. »For en bonobo af hunkøn er det hasarderet ikke at være lesbisk,« skriver Roughgarden.
Det samme gælder bl.a. de japanske sneaber, hvor lesbisk adfærd er normen snarere end undtagelsen. Fordi aberne undgår incestuøse forhold, ræssonerer Roughgarden, at den homoseksuelle adfærd handler om at fremme sociale relationer uden for ’familien’.
Som transseksuel er Roughgarden båret af et personligt engagement og erkender, at hendes teori ikke kan bevises videnskabeligt, og at bogen mest ligner en debatbog. I sin mission for at bevise, at anerledes seksuel adfærd er naturlig, refererer hun til de forskellige kulturer, der gennem historien har accepteret homo- og transseksuel adfærd og inddrager sågar også Bibelen til formålet. Hun langer ud efter forskerkolleger inden for biologien for at ignorere behovet for at forklare dyrs homoseksuelle adfærd og tilskriver det en uvilje til at gå imod konsensus.
»Det er helt sikkert, at nogle biologer synes, det er pinligt, hvis deres dyr viser sig at være homseksuelle,« fortalte hun New York Times i sidste uge.
Men hun er ikke alene om at stille spørgsmålstegn ved Darwins teori om seksuel selektion. Andre forskere har påpeget, at Darwin skabte teorien som et hurtigt – og dermed ikke tilstrækkeligt grundigt – opstillet forsvar for hans mere brede evolutionsteori om naturlig selektion, der var under kritik for ikke at kunne forklare, hvorfor bl.a. påfugle udvikler egenskaber, der ikke er fremmende for deres overlevelse i naturen.

*Bogen Evolution’s Rainbow. Diversity, Gender and Sexuality in Nature and People er netop udkommet på University of California Press.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu