Læsetid: 3 min.

’Demokrati er for de gamle’

Hvad er vel mere ynkeligt end popkulturens forsøg på at mokke de unge ind i stemme-boksen, når der er valg? Tøjkæden Urban Outfitters får hug for at sige sandheden
29. maj 2004

New York
Forleden fik den amerikanske tøjkæde Urban Outfitters et dampende vredt brev fra den højeste sagkundskab udi politikkens verden, en professor fra det velanskrevne Harvard universitets Institute of Politics.
Kæden havde formastet sig til at sælge en T-shirt påtrykt budskabet »At stemme er for de gamle« (Voting is for old people), og det faldt professoren for brystet, for det var da det helt forkerte signal at sende til de unge.
I brevet viste professoren præcist, hvor ude af trit med virkeligheden universitetet er, og hvor forbløffende belæst en professor på et af landets bedste universiteter kan være.
Han sluttede således brevet med at foreslå – for man skal jo være konstruktiv i sin kritik – at Urban Outfitters skiftede teksten ud med »At stemme rykker for vildt« (Voting rocks!).
Han kunne ligeså godt have foreslået, at folk iførte sig den klassiske »spark mig« T-shirt eller en hvor der står, »jeg er en kraftidiot«.
For alt andet lige, så er Urban Outfitters budskab, ironisk eller ej, fuldstændig på højde med sandheden. Præsidentvalg er ikke cool.
Ifølge valgstatistikker og meningsmålinger blæser de fleste unge på stemmesedlen og føler sig dybt fremmedgjorte af den politiske proces. Ved det seneste valg til præsidentembedet i USA i år 2000 stemte kun 42 procent af de 18 til 24-årige.
Men måske professorens hukommelse bare var lidt rusten, for hvem husker ikke Nancy Reagans fatale kampagne mod narkotiske stoffer i 80’erne, »Just Say No to Drugs«?
Der findes næppe det pothoved, der ikke ville give sin yndlingsbong og den halve rygeklump for sådan en t-shirt. Kampagnen blev latterliggjort i USA og verden over, og den virkede ikke.
At vi nu skal til at høre folk som rapperne 50 Cent, Eminem og andre popstjerner besynge demokratiets herligheder gør det ikke bedre.
De samme folk, som slæber homoseksuelle, kvinder og anderledes tænkende gennem sølet i deres tekster, kan vi nu se på MTV, som har bedt d’herrer hjælpe USA’s unge med at indse, at demokratiet er vigtigt; at vi aldrig er mere end en generation fra frihedens forfald (som Ronald Reagan sagde), og at der intet alternativ er til at engagere sig.
»Kvinder er nogle ludere, og husk nu at stemme til november...«
De unge, der måtte købe rappernes falbelader, har formentlig allerede sagt yes to drugs og nej til alt andet.
Men hvis folk trækker på skuldrene af MTV og rap-guruen Russel Simmons demokrati-initiativer – og det er nemt at forestille sig – hvad gør man så?
Når folk i min vennekreds siger, at politik ikke interesserer dem, så plejer jeg at spørge om de ville være ligeglade, hvis der en dag kom saltsyre ud af vandhanen.
Meget få har sagt »ja«. Og så er de jo, strengt taget, interesserede i politik.
Efter samme princip kunne en skræmmekampagne måske være sagen. De eneste effektive tv-kampagner mod narkotiske stoffer har været dem, der viste følgevirkningerne.
Tv-reklame: »Min storebror blev ikke narkoman efter at have røget hash. Han blev ikke afvist af vennerne. Han blev ikke kriminel. Han blev overhovedet ingenting, for han gad ikke røre sig ud af flækken (billede af storebror, der stadig bor hjemme i forældrenes kælder)«.

Måske de bekymrede politter kunne lave en skræmmekampagne om følgevirkningerne ved ikke at stemme ved præsidentvalget til november. Det ville ovenikøbet være helt vildt nemt.
Man kunne starte med at kopiere Urban Outfitters T-shirt »Voting is for old people« og så tilføje: Dying in wars is for young people.
Kynisk måske, men rappere spændt for den sjaskede mor-bekymring, som man kan se på MTVs Rock the Vote er så naragtig og falsk, at den må karakterises som kynisme og ligegyldighed i højeste potens.
Virkeligheden for USA’s underprivilegerede er i hvert fald, at det er dem, der dør ved fronten i Irak og Afghanistan. Det er dem, der dør i de forfaldne indre byer, der hjemsøges af vold og narkokriminalitet, og det er dem, der fylder fængslerne.
Faktisk behøver man ikke lave nogen kampagne. Den er lavet og kan ses hver aften i tv og hver morgen på avisernes forsider.
Hvad sker der, når USA’s unge overlader demokratiet til de gamle? Bush. Irak. Farvel til centrale frihedsrettigheder. Tilbageholdelse af amerikanske statsborgere uden dom og uden adgang for familie og advokater. Underminering af Geneve-konventionen, tortur og fornedrelse.
De unge er det eneste håb, og kun de kan udgøre forskellen mellem de løgne, deres kammerater dør for, og de værdier, der er USA’s og dens vestlige verdens: respekt for menneskerettigheder, internationale love og konventioner. Forhåbentlig er de endnu uspolerede nok til at indse, at alle slag vil være tabt på forhånd, hvis ikke de værdier er repræsenteret i landets højeste embede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu