Læsetid: 4 min.

Drengen der ikke kender til frygt

Norske Magnus Carlsen kan blive verdensmester i skak
11. maj 2004

Skak
Han ligner en almindelig skoledreng, en lille kvik fyr fra en hvilken som helst sjetteklasse. Han er født den 30. november 1990, hedder Magnus Carlsen og kommer fra Bærum, en snes kilometer nordvest for Oslo. Hans forældre hedder Sigrun og Henrik, og så har han tre søstre. Han kan lide at stå på ski og spille fodbold. En såre almindelig gut... når man ser bort fra, at han lige nu er det hotteste navn i verdensskakken, og at hans partier bliver kommenteret og analyseret i skakblade og på hjemmesider over hele kloden.
Information fik (som eneste avis) lejlighed til at tale med Magnus og hans mor Sigrun midtvejs i den prestigefyldte Sigeman-turnering, der også i år er delt mellem Malmø og København. Det indebar en fridag mellem femte og sjette runde, og så var der plads til at gøre en undtagelse. Forældrene forsøger ellers, fornuftigt nok, at skåne Magnus for al det mediehalløj, der følger med. Og Magnus er p.t. noget »sliten« efter et helt eventyrligt 2004. For et eventyr har dette år været, både for Magnus og hans familie. Et eventyr om en dreng, der drog ud i den vide verden for at lære frygten at kende – fra det vinterdisede Holland til det hede Arabien – men »mellem alle kæmper ham tyktes ingen stor...«

Den store rejse
Det begyndte med, at hans forældre besluttede at kombinere en drøm om et sabbatår med at få afprøvet drengens indlysende evner på de 64 felter. De fremlejede deres hus i Bærum, bilen blev solgt, spareskillingerne hævet, og så gik det ud i den vide verden. Og efter en række udmærkede præstationer i efteråret brød Magnus for alvor igennem i 2004. Først i den berømte Corus-turnering i hollandske Wijk aan Zee, hvor han vandt C-gruppen og tog den første norm til stormestertitlen. Dernæst i Moskva, hvor han i Aeroflot Open scorede 5,5 af 9. Ny GM-norm og en ny markant stigning i ratingtallet. Magnus var pludselig Norges næststærkeste spiller, kun overgået af sin træner Simen Agdestein. Og efter en noget showpræget turnering i Reykjavik, hvor Magnus i et hurtigparti pressede selveste Kasparov for til sidst dog at måtte nøjes med remis, takkede familien ja til en invitation til Dubai, og i sikker stil sikrede Magnus sig endegyldigt stormestertitlen, da han blev en delt nr. to blandt de godt 140 deltagere, heriblandt en række etablerede stormestre.
»Det er svært at sige, hvilken turnering, der var bedst for mig,« fortæller Magnus.
»Førstepladsen i Holland var jo sikker, men der var flere svage modstandere i feltet. Det var vældigt spændende at opleve Moskva, jeg mødte bl. a. Vassily Smyslov (83-årig eksverdensmester og en af de helt store i skakhistorien, red.), som gav mig både gaver og gode råd. Men jeg tabte altså også tre partier derovre, til gengæld vandt jeg fem, så det var vel okay, men den sidste turnering i Dubai, ja, der var jeg svært fornøjet med at gå ubesejret gennem de ni runder.«
Magnus har altid haft klisterhjerne (som det hedder på norsk). Og han har fra helt lille syntes, det var sjovt at lære sig en masse ting udenad. Men i sammenligning med at ungarske Judit Polgar lærte sig spillet, inden hun var fyldt tre, kom Magnus relativt sent i gang. Han lærte først reglerne, da han nærmede sig de seks, og deltog i sin første turnering som otte-årig.
»Og da spillede jeg ganske elendigt.«

Elsker komplikationer
Man tør roligt sige, at der er kommet andre boller på suppen. Og når Magnus er et frisk pust i en undertiden »remis-skrantende« skakverden, hænger det ikke bare sammen med, at han er verdens yngste stormester, men også med hans spillestil, som er kompromisløs indtil det halsbrækkende.
»Ja, jeg er ikke bange for at gå ind i komplikationer. Jeg ser praktisk på det, jo sværere jeg gør det for modstanderen, jo større chancer har jeg for ikke at måtte nøjes med remis. Og jeg spiller ikke skak for at få remis. Når jeg er udhvilet, kan jeg slå hvem som helst...«
Magnus mener, at han træner en fire, fem timer hver dag. Hans mor understreger dog, at han ikke gør det efter noget fast skema, kun når han har lyst. Det har han til gengæld årle morgen og silde kvæld... Men det er ikke blot Magnus’ unikke talent for spillet, der en skønne dag kan medføre, at VM-titlen havner i Bærum i Norge.
Det handler også om ikke at kende til frygt, uanset hvem han sidder overfor – som her i mødet med Peter Heine Nielsen i torsdags (Magnus Carlsen havde hvid):
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.Sc3 dxc4 5.a4 Lf5 6.Sh4 Lg4 7.h3 Lh5 8.g4 Lg6 9.Sxg6 hxg6 10.e3 e6 11.Lxc4 Lb4 12.Ld2 Sbd7 13.g5 Sd5 14.e4 S5b6 15.Lb3 a5 16.De2 c5 17.d5 c4 18.Lxc4 Sxc4 19.Dxc4 0–0 20.0–0–0 Tc8 21.De2 exd5 22.Kb1 Lxc3 23.Lxc3 Sc5 24.Txd5 De8 25.f3 b6 26.De3 Sxa4 27.Ld4 Tc4 28. h4 - så ruller det hvide angreb - Dc6 29.h5 gxh5 30.Txh5 Tc8 31.Th1 Tc2 32.g6! - (truer 33.Th8+, fulgt af 34.Dh6+ og mat på g7!) - f6 33.Tdh5! Kf8 34.Da3+! Ke8 35.Th8+ Kd7 36.Txc8 Kxc8 37.De7! Dc7 38.De8+ Kb7 39.Dxa4 - haps! -Tc4 40.Dd1 - og sort opgav.
Det er den slags partier, der har fået en hel skakverden til at tage gutten fra Bærum til sit hjerte. Næste udfordring bliver skak-VM i Libyen i næste måned – Magnus har nemlig fået et wild card fra FIDE-præsidenten Kirsan Iljumzhinov og skal repræsentere de norske farver blandt de 128 deltagere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her