Læsetid: 4 min.

EU-mus, mænd og myg

21. maj 2004

DE kan underligt nok fortsat more sig i EU’s ministerråd. Det sås i starten af denne uge, hvor medlemslandene genoptog forhandlingerne om EU’s forfatningstraktat. Under forhandlingerne, som var hårde, umorsomme og ikke flyttede meget, slog den britiske udenrigsminister Jack Straw flere gange i bordet og understregede, at traktaten ikke bliver til noget, hvis ikke de britiske såkaldte ’røde linjer’ blev respekteret.
Briternes smertetærskel handler dels om flertalsafgørelser i udenrigspolitikken, sociale spørgsmål og skat dels strafferet, hvor briterne frygter, at flertalsafgørelser i EU-regi kan få indflydelse på den britiske habeas corpus, om blandt andet domsafgørelser ved nævningeting og regler for bevisførelse. Hvad det sidste angår, ser det dog ud til at problemet kan løses med en ’appelmulighed’ – reelt en national nødbremse i form af et veto, der automatisk hæver afgørelsen til det europæiske råd, i daglig tale kaldet EU-topmødet, hvor der kræves enstemmighed.
Briterne står delvist isoleret med deres synspunkter, og Straw, som blev bidt af summende myg i mødelokalet, mens han talte, erklærede under mødet, at insekterne syntes at være »anti-britiske.« Det gav den irriterede tyske udenrigsminister Joschka Fisher en anledning til at slå igen. »Det er faktisk pro-europæiske myg,« bemærkede han til mødets moro. Fishers og Straws franske kollega, Michel Barnier, sagde, at der jo også fandtes tse-tse fluer, hvis bid kunne sende Europa ind i dvalen – endnu en henvisning til den sneglefart, som den britiske EU-linje anklages for i Paris og Berlin.

MYG eller mænd. Det er et faktum, som også rapporteret i denne avis tirsdag og onsdag, at forhandlingerne synes at have nået et lidet produktivt dødvande. Slagsmålet om antallet af kommissærer, som optager størstedelen af den danske presse med forudsigelig kedsommelighed, er i virkeligheden lidt af et vildspor, eftersom regeringen for længst har signaleret med stille opbakning fra hovedparten af oppositionen, at den kan leve med en rotationsordning, hvor alle lande indstiller en kommissær lige ofte.
En anden tidsrøver er rapporter fra den europæiske rygtebørs om den kommende Kommissionsformand, hvor Informations britiske søsteravis The Independent torsdag mente at vide, at britiske Tony Blair ønsker at kæmpe i kulissen for sin ven og meningsfælle, den næsten lige så forslåede Anders Fogh Rasmussen til posten.
Det kan man godt glemme alt om. Lande – som Storbritannien eller Danmark – der har støttet USA i Irak-krigen, og som tilmed har valgt vigtige dele af EU-samarbejdet, euroen eksempelvis, fra, kan ikke regne med den slags poster. Heller ikke selv om en toppost i EU-systemet kunne være en tiltrængt hjælp til både Danmark og UK (den britiske EU-kommissær Chris Patten er en anden kandidat, som er blevet nævnt) i forhold til at vinde en kommende folkeafstemning om forfatningen.
Tværtimod blev både Benelux-landene, Tyskland og Frankrig mere og mere irriterede på briterne efterhånden som udenrigsministermødet skred frem. Holdningen blandt EU's grundlæggerlande er, at briterne allerede har fået i pose og sæk med den nye forfatning, og at det, at der nu skal være en britisk folkeafstemning om den endelige tekst, har fået briterne til at stramme kravene yderligere.
At det tilmed har lagt nyt pres på den franske præsident Jacques Chirac om at honorere et halvbagt, gammelt løfte om en fransk afstemning, hvilket han ikke har spor lyst til, gør blot sagen mere betændt.
Derfor voksede de velkendte fransk-tyske toner i løbet af ugen om, at de lande, som er klar til at uddybe den europæiske integration, må have ret til at gå videre ad den vej uden partout at skulle have de mere lunkne lande med. Kerne-Europa igen-igen.

TEATERTORDEN siger mange europæiske iagttagere, som ikke desto mindre forregnede sig i december sidste år, da forfatningen sidste gang brød sammen i stedet for at blive vedtaget som planlagt. Men faktum er, at der lige nu er udskudt så mange afgørelser, at irerne måtte indkalde til nyt, ekstraordinært udenrigsministermøde igen på mandag, og at det meget vel kan ende galt.
EU-formand, Bertie Ahern, rejser fortsat rundt i denne uge til et udvalg af medlemslandenes hovedstæder. Det forventes, at han vil sige, at landene nu må til at stramme ballerne. Der skal være Europa-Parlamentsvalg til juni. Meningsmålinger i flere lande viser, at valgdeltagelsen vil blive rekordlav.
Man kan pege på det paradoksale i, at jo mere magt Europa-Parlamentet får, des færre gider stemme. Man kan pege på, at mange af de folkevalgte EU-politikere er ’sekunda-varer’, som en dansk professor gjorde det herhjemme i en kommentar i går.
Hvad der imidlertid er sikkert er, at endnu et skandaletopmøde i EU, hvor de europæiske stats- og regeringschefer demonstrerer deres manglende politiske vilje til at indgå de nødvendige kompromisser for at få forfatningen – som de alle erklærer for vigtig, hvis det udvidede EU skal kunne fungere – er det sidste den europæiske union har brug for.
Uret tikker. Den 17.-18. juni er deadline.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu