Læsetid: 3 min.

Euro-’grundlov’ får endnu et slag

Italien fik i går to måneder ekstra til at få styr på underskuddet på landets offentlige budgetter. Økonom erklærer euroens såkaldte stabilitets-pagt for død
12. maj 2004

BRUXELLES – Italienske topdiplomater har de sidste dage arbejdet på højtryk for at få de øvrige EU-lande overbevist om, at EU-Kommissionens forudsigelse om et italiensk underskud på 3,2 procent af BNP for 2004 slet ikke har noget på sig. Det vil holde sig nydeligt på 2,9 procent, og i øvrigt har vi ’betimelige og specifikke tiltag’ til at kontrollere underskuddet, lovede den italienske finansminister Giulio Tremonti sine EU-kolleger i Bruxelles.
Det lyder måske trivielt, men med kun en måned til Europa-Parlamentsvalget skulle den højreorienterede excentriske italienske ministerpræsident og mediebaron Silvio Berlusconi ikke nyde noget af en advarsel fra sine EU-kolleger for at overtræde reglerne i unionens stabilitets- og vækstpagt, også kendt som euroens ’grundlov, der foreskriver maksimale underskud på tre procent af BNP.
For tænk, hvis det italienske finansministerium her lige før juni måneds valg ville blive bedt om at foretage ubehagelige besparelser eller udskrive upopulære skatter?
Men Berlusconi og finansminister Tremoni kan ånde lettet op, for taktikken lykkedes: Kommissionens henstilling til de øvrige finansministre om at give Italien en såkaldt ’tidlig advarsel’ blev ikke efterkommet.
»Stabilitetspagten går ikke ud på at slå hinanden ihjel,« som den danske finansminister Thor Pedersen bagefter sagde til Ritzau. Nu får Italien i første omgang et par måneders udsættelse, og så vil ministrene diskutere sagen igen. På den sikre side af Europa-Parlamentsvalget.

Trukket på kreditten
Og økonomiprofessor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet mener, at den italienske regering har trukket på den politiske kredit hos de øvrige lande.
»Det er formentlig en tak for hjælpen fra Frankrig til Italien,« siger den tidligere overvismand Vastrup med henvisning til, at det netop var finansminister Tremonti, der i egenskab af formand for Ministerrådet sidste efterår, hvor Italien var EU-formandsland, fik samlet flertal for at bøje reglerne, så Frankrig og Tyskland for tredje år i træk kunne budgettere med for store underskud. En beslutning, som Kommissionen har trukket for EF-Domstolen.
»De snyder på vægten, og det har de så åbenbart fået især Frankrig til at acceptere,« siger Vastrup. Ifølge Financial Times udlagde også den franske finansminister, Nicolas Sarkozy, beslutningen som en solidaritetsgestus fra Frankrig og Tysklands side. På Handelshøjskolen i København mener økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen dog, der er en forskel, fordi italienerne siger, at de kan nå at rette op på underskuddet inden årets udgang, mens tyskerne og franskmændene i november sidste år på forhånd tilkendegav, at de i år ikke ville holde sig indenfor de aftalte tre procent af BNP.
»Dermed står vi med en anden situation end med Tyskland og Frankrig, fordi de sagde, de på forhånd ville bryde reglerne. Det er en væsentlig forskel,« siger Blomgren-Hansen.

Skaden er sket
Selv om Ministerrådets beslutninger ifølge Vastrup har undergravet stabilitetspagten, mener han ikke, at rådet kunne gøre så meget andet.
»Det er selvfølgelig ødelæggende for moralen, men skaden er sket,« siger Vastrup. »På den anden side er der ikke noget fornuftigt grundlag for at kræve en væsentlig opstramning på finanspolitikken i Tyskland, Frankrig og Italien. Europa er i øjeblikket meget langsomt kørende,« siger Vastrup og peger på høj arbejdsløshed.
»Der er høj vækst i verdensøkonomien bortset fra Europa, som klart halter bagefter – og det skyldes især disse tre store lande,« siger han.
En del af misæren ligger ifølge Vastrup i, at de tyske, franske og italienske arbejdsmarkedslove gør det svært og omkostningsfuldt at afskedige medarbejdere. Lovene er lavet for at sikre arbejdstagerne mod massefyringer, men de betyder omvendt, at virksomhederne er meget tilbageholdende med at ansætte folk selv under opsving. Vastrup mener derfor, at lande som Italien og Tyskland, mens der for nogle år siden var opsving, burde have brugt den økonomiske vækst til at reformere disse arbejdsmarkedslove. »Dermed kunne man muligvis have undgået i hvert fald en så langvarig stagnation og underskud på de offentlige finanser.«
Vastrup opfordrer til, at EU’s finansministre snarest ændrer stabilitetspagtens regler, så de bliver mere fleksible i situationer med lav vækst og høj arbejdsløshed, som Europa er plaget af i øjeblikket. For så ville der være større chance for, at reglerne i det mindste blev overholdt. »Stabilitetspagten,« siger Vastrup, »er jo reelt allerede død.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her