Nicolas Sarkozy er Frankrigs populæreste minister. Det forpligter. Adspurgt om han nogensinde spekulerer på det kommende præsidentvalg i 2007, har han tidligere henkastet forklaret, »ja, en gang imellem, når jeg barberer mig.« Og det gør han hver dag. Og nu har han lige gjort det igen i USA.
For en måned siden efter regional- og kantonalvalgene, hvor venstrefløjen degraderede højrefløjen til en blå prik på et rødt landkort blev Sarkozy opgraderet.
Med sin hårde linje som indenrigsminister er han blevet kendt som Frankrigs første-strisser.
Nu er turen kommet til økonomi- og finansministeriet, hvorfra han skal trimme de øvrige ministeriers budgetter.
Efter at have rundsendt anmodninger til sine kolleger om at skære milliarder af euro og have modtaget visse uvillige tilbagemeldinger, landede han fredag i Washington, omgivet af et halv dusin bodygaurds.
Det blev til en sviptur på to dage, hvor han kom farligt vidt omkring.
Et tiltrængt klimaskift. Programmet var kompakt. Men, som altid, tog han sig tid til i pauserne at reflektere over sin fremtid og så begivenhederne i sin nærmeste fortid:
»Jeg er blevet finansminister, det er sådan noget, der sker, selv om det måske ikke var helt tilsigtet...« Ligesom den franske økonomi, var også dens frelser tydeligvis presset. Men finansminister Sarkozy der oprindeligt i funktion af indenrigsminister var blevet inviteret af The American Jewish Committee, men mente invitationen fulgte manden havde andet at tænke på.
Fik journalisterne indtrykket, at deres landsmand var utilpas i rollen som finansminister, overbeviste samme herres store smil dem til gengæld om, at han var veltilpas i det amerikanske.
Så Sarko var stål og panser og ikke til at skyde igennem. Inden en G7-middag, den officielle del af rundturen, oplyste finansministeren med glimt i øjet, at sådanne sammenkomster er spændende: »Beslutningerne er allerede blevet taget tre dage i forvejen, men folk debatterer for at diskutere dette og hint kommas placering.«
Langt mere givtigt var derimod Sarkozys møde med jøderne, der hædrede ham med medalje for sin indsats mod antisemitismen i Frankrig:
»En mand med karisma, med visioner, med mod, med dynamik...«
Og den tidligere indenrigsminister - en mand, der ikke hviler på laurbærbladene forsikrede, at Frankrig kun intensiverer kampen mod antisemitismen.
Der blev også tid til en lovtale over den positive særbehandling praktiseret i USA et tema, som tidligere har bragt ham på kant med den franske præsident Chirac:
»Schwarzenegger, det er ligesom Sarkozy (ungarsk, red.), et svært navn at udtale. I USA får alle en chance. Ingen bliver bedømt på deres navn eller på deres udseende.« Han talte for en ny fransk socialpolitik centreret omkring amerikanske værdier: pragmatisme, optimisme og sansen for succes.
Stemningen var tilforladelig og den franske minister der tidligere havde luftet sin utilfredshed med Chiracs kritik af USAs krig mod Irak og anden fransk antiamerikanisme lod sig gendøbe »Sarkozy, The Americain.«
Under mottoet »vaner er til for at blive brudt« skaffede han sig møder med såvel Colin Powell som George Bushs nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice personer, der sædvanligvis ikke byder sig til for finansministre. Snakken faldt bl.a. på det amerikanske ønske om fransk ophævelse af den irakiske gæld og de franske fanger på Guantanamo. Og finansministeren måtte bagefter indrømme sin beundring for Powells militære løbebane: »Under vores møde sagde jeg til mig selv, at selv med jamaicanske forældre kan man udrette noget.«
Selv om Chirac har tildelt Nicolas Sarkozy en ny rolle som finansminister, der i praksis gør ham til premierminister B, diskuteres hans ihærdige fremmarch i det franske.
Har han overspillet sin rolle? Kørte han sig selv i position? Blev han modtaget eller inviteret af Powell og Rice? O.s.v. Selv nedtoner Sarko sit fremstød: »Man må jo brede sig i livet, ik?« Måske. Sarkozy er tilbage i Paris, og her går det heller ikke stille for sig. Som en karikaturtegner opridser situationen:
Chirac står og barberer sig, altimens han fra vinduet i sit palæ betragter en lille skikkelse, der ikke kan få armene ned, som stormer gennem gården med et kæmpe Stars & Stripes højt hævet over hovedet.
