Læsetid: 4 min.

Finland bryder europæisk atom-pause

Mens resten af Europa har trukket i a-bremsen, har Finland indledt byggeriet af en ny atomreaktor – byggeriet risikerer at sætte gang i reaktorplaner over hele Europa
13. maj 2004

Mens resten af Europa har trukket i a-bremsen, har Finland indledt byggeriet af en
ny atomreaktor – byggeriet risikerer at sætte gang i reaktorplaner over hele Europa

Ny kraft
Udgravningen er lige startet. 450.000 kubikmeter jord og sten skal fjernes for at kunne støbe fundamentet til det, der bliver den største atomreaktor nogensinde i verden.
Finland bryder med reaktorbyggeriet mere end 10 års pause i nybygning af atom-
reaktorer blandt EU-landene. Med Tjernobyl-ulykken i 1986 blev der sat en brat stopper for udbygningen af de europæiske atomkraftanlæg. Og med en produktion på 1.600 megawatt bliver den nye finske reaktor større end alle eksisterende atomreaktorer i verden – de fleste producerer under det halve, som Barsebäcks Reaktor 2 på 600 megawatt.
Officielt starter byggeriet først i 2005. Men mens anlægsprojektet er til høring i disse uger, er man allerede begyndt at støbe fundamentet til reaktoren, der placeres i forbindelse med det eksisterende Olkiluoto værk på den finske vestkyst. Den forventes at kunne levere strøm fra 2009.

Kædereaktion
Iagttagere frygter, at det finske reaktorbyggeri vil sætte gang i nybyggerier i andre europæiske lande.
Henning Bo Madsen, projektmedarbejder og tilknyttet NOAH’s energigruppe, mener, byggeriet allerede har opmuntret til nybyggerier rundt om i Europa.
»Det har allerede fået stor betydning – der refereres konstant til det finske eksempel i EU-sammenhæng og i flere af medlemslandene. F.eks. i Frankrig, hvor det har været med til at sætte fornyet liv i planerne om at bygge en tilsvarende reaktor i Frankrig,« siger Henning Bo Madsen.

Fuld kraft
Diskussionen om kernekraft som energikilde kører for fuld kraft i EU-sammenhæng – ikke mindst i forbindelse med hvordan man kan opfylde klimaforpligtelserne i Kyoto-aftalen. EU’s energikommissær, Loyola de Palacio, har ved flere lejligheder givet udtryk for, at en øget satsning på den CO2-neutrale kernekraft kan blive nødvendig, hvis Kyoto-målene for CO2-reduktion skal overholdes, og i den forbindelse henvist til det finske eksempel.
Selv om der i de seneste år for første gang er lukket flere reaktorer, end der er åbnet, stiger energi- og elproduktionen fra kernekraft fortsat. Siden Tjernobyl-ulykken er produktionskapaciteten af el fra verdens atomkraftværker steget med 25 procent, og der er aldrig blevet produceret så meget a-kraftstrøm som i dag. Verdens elproduktion fra a-kraft dækker knap en femtedel af det globale elforbrug – i EU er atomkraften oppe på at levere 35 procent af strømforsyningen. Stigningen skyldes ikke alene nybygninger, men også en bedre udnyttelse af gamle værker.
At netop Finland bryder det europæiske atom-stop, forklarer Henning Bo Madsen med, at Finland i mange år har satset stærkt på atomkraft i sin energipolitik, og at der i Finland er langt mindre folkelig modstand mod kernekraft end i mange andre lande, f.eks. Tyskland og Sverige.
»Den forholdsvis store folkelige opbakning til atomkraften hænger blandt andet sammen med, at man i Finland traditionelt nødig har villet være afhængig af Rusland. Det umiddelbare alternativ til a-kraft har været at importere naturgas fra Rusland,« siger Henning Bo Madsen.

En central kraft
Andre peger på, at forklaringen skal søges i den centralistiske finske energisektor, hvor stærke kræfter i den finske industri presser på for at udbygge kernekraften.
»Atomkraften trives i centralistiske systemer, imens den vedvarende energi næsten pr. natur er decentral. Eksempelvis var der i Sydthy Kommune i 2000 lige så meget vindkraft som i Finland, Frankrig og Belgien tilsammen – alle tre fremtrædende atomkraft-lande med en centralistisk energistruktur,« siger Preben Maegaard, forstander for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Atomkraftmodstanderne er rasende over udbygningen. De gør opmærksom på, at Finland har bedre muligheder end de fleste andre lande for at omlægge elproduktionen til alternative energikilder såsom vind, vandkraft og biomasse.
»Det er jo dybt foruroligende, at et så rigt land med så gode muligheder for at forsyne sig via alternativ energi, vælger at fortsætte udbygningen af kernekraft,« siger Preben Maegaard.

Grøn afgang
Den finske rigsdag havde ellers i 1993 besluttet at stoppe for udbygningen af atomkraft. Men ni år senere vedtog et rigsdagsflertal, at der skulle opføres en ny atomreaktor. Udbygningen blev dengang begrundet med, at den skulle garantere energiforsyningen på langt sigt, begrænse landets afhængighed af Rusland samt nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Skarpe protester
Beslutningen blev mødt af skarpe protester fra organisationer som Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening. Og det grønne lys for en ny reaktor blev samtidig afgangssignal for partiet De Grønne, der forlod regeringen i protest.
Med beslutningen om at sætte ny damp på atomkedlerne synes finnerne at have skelet mere til sine naboer mod øst. Rusland og Østasiens nyindustrialiserede lande vælger nemlig i disse år at trække en del af deres accelererende strømforbrug fra nye kernereaktorer.
I Japan er syv nye reaktorer under opførsel og yderligere otte er bestilt.
Kina har de sidste par år taget fire nye kernekraftværker i brug og er i færd med at opføre fire mere. Sydkorea sluttede to nye værker til strømnettet i 2002 og har to yderligere under opførsel. Og Rusland har planlagt opførslen af 23 nye reaktorer i løbet af de næste 20 år. I alt 25 nye atomkraftværker er lige nu under opførsel forskellige steder i verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu