Læsetid: 3 min.

Fly-terror stiller Barsebäck i nyt lys

Terrortruslen kortslutter alle hidtidige risikovurderinger for atomkraft, advarer ny rapport
14. maj 2004

To og et halvt minut. Så kort tid er et stort passagerfly om at tilbagelægge de knap 30 kilometer fra Kastrup Lufthavn til atomkraftværket i Barsebäck. Indtil 11. september 2001 en banal trafikal konstatering, men i dag en realitet, der må give sved på panden for selv glødende tilhængere af atomkraft.
Terrortruslen kortslutter nemlig alle hidtidige risikoberegninger for sikkerheden på verdens atomkraftværker. Det fastslår en ny rapport på baggrund af en gennemgang af den eksisterende internationale forskning i atomkraftsikkerhed.
»Tidligere anså man et uheld under driften som det mest sandsynlige. Men det har 11. september vendt op og ned på og er siden blevet forstærket af 11. marts i Spanien, der har vist, at terrorisme i stor skala ikke er et eksklusivt amerikansk fænomen,« siger Niels Henrik Hooge, der har udarbejdet rapporten. Han er koordinator for den danske afdeling af Barsebäck-offensiv, efterfølgeren for OOA.
I de sidste 50 år er risikoen for et flystyrt blevet regnet som en såkaldt restrisiko, dvs. en risiko, der anses for så lille, at der ved konstruktionen af atomkraftværker ikke tages hensyn til den. Derfor er langt de fleste atomkraftværker ikke bygget til at modstå flystyrt. Heller ikke Barsebäck.
»Mens det måske tidligere var rimeligt at betragte et fly-styrt direkte ind i en atomre-aktor som så usandsynlig, at det kunne henregnes som en restrisiko, er det billede jo fuldstændig ændret, når personer sigter efter målet, som de gjorde med tvillingetårnene i New York,« siger Hans Henrik Hooge.

Farlige scenarier
Og konsekvenserne af et fly direkte ind i Barsebäckreakto-ren kan være katastrofale. Det tyske strålebeskyttelsesinstitut, BfS (Bundesamt für Strah-lenschutz), der er en uafhængig offentlig myndighed, forlangte i februar 2004 lukning af fem af Tysklands ældste kernekraftreaktorer, fordi de ikke kan modstå et terrorangreb i form af et flystyrt, i nogle tilfælde end ikke fra mindre fly. Tre af disse reaktorer har samme alder som Barsebäck 2, de er også kogevandsreaktorer og er ligesom Barsebäck ikke bygget til at modstå flystyrt fra selv mindre passagerfly.
I en betænkning har BfS beregnet fem skadesscenarier ved flynedslag i reaktorer af denne type. Selv når der er tale om mindre fly ved lav hastighed, er der i kun ét af de fem skadesscenarier tale om et kontrollerbart hændelsesforløb. I de fire øvrige scenarier vil der, ifølge BfS, ske større eller mindre udledninger af radioaktivitet og i to tilfælde forventes der en »tvivlsom beherskelse af hændelsesforløbet«.
Andre eksperter peger på, at ikke blot et flystyrt i selve reaktorbygningen, men også i de eksterne elektriske- og nedkølingsfaciliteter, der i de fleste tilfælde befinder sig i ikkeforstærkede bygninger, vil kunne udløse en nedsmeltning af reaktorkernen. Om kernekraftværker af samme type som Barsebäck skriver den tyske forsker Helmut Hirsch i en rapport fra november 2001, at selv om »det er mere eller mindre sandsynligt, at kun begrænset skade vil opstå i det tilfælde, et mindre fly styrter ned, kan dette ikke antages at ville ske, hvis det drejer sig om et passagerfly«. Og i tilfælde af mere omfattende ødelæggelser af de eksterne bygninger er der stor sandsynlighed for et scenario, hvor det radioaktive udslip er sammenligneligt med Tjernobyl-katastrofen.

Ødelagt reaktorsystem
I et notat af 21. september 2001 om følgerne i Danmark af en eventuel terroraktion mod Barsebäckværket i form af et flystyrt konstaterer den danske Beredskabsstyrelse, at »et styrt af et fuldt tanket større trafikfly eller et militært kampfly vil – hvor selve reak-toren rammes – imidlertid formentlig kunne forårsage, at reaktorsystemet ødelægges.«
En udelukkelseszone med en radius på 30 kilometer svarende til den, der fortsat findes omkring Tjernobylværket, vil komme til at omfatte hele Københavns Kommune, Frederiksberg og Amager.
Den danske beredskabsstyrelse opererer endda med udelukkelseszoner med op til 50 kilometers radius, hvis den værst tænkelige ulykke skulle indtræffe på Barsebäck. Beredskabsstyrelsen oplyser, at terrorbilledet efter 11. september ikke har givet anledning til at justere risikovurderingen for Barsebäck.
»Vi baserer vores trussel-svurdering på efterretninger fra politiets og forsvarets efterretningstjenester, og de har ikke givet meldinger til os, om at truslen skulle være større efter 11. september og terrorangrebet i Madrid,« siger Stig Hammerhøj, souschef i Beredskabsstyrelsens nuklearberedskab.
»Hvis man som terrorrist skal lave et direkte angreb med fly på Barsebäck, skal man være ufattelig heldig for både at ramme reaktor, kølesystemer osv. Desuden er atomkraftværker bygget i solide mursten, og der er en lang række sikkerhedssystemer, så vi opfatter det som meget lidt sandsynligt, at et fly kan forårsage et umiddelbart udslip. Men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det,« siger Stig Hammerhøj.
Han betragter et terroristangreb fra landjorden som et mere risikofyldt scenario.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu