Copenhagen Consensus
Det var som at høre Lomborg om igen, da statsminister Anders Fogh Rasmussen fik ordet til åbningen af konferencen Copenhagen Consensus.
»Det nytter ikke noget at smide penge i blinde,« sagde statsministeren blandt andet og hilste dermed det allerede både roste og udskældte koncept bag konferencen velkommen.
I løbet af den kommende uge skal otte økonomer på baggrund af en række videnskabelige papirer således lave en prioriteret liste over, hvorvidt klimaændringer, smitsomme sygdomme, konflikter, uddannelse, finansiel ustabilitet, korruption, sult, migration, kloakering og vand eller subsidier og handelsbarrierer hører til blandt verdens største, andenstørste, tredjestørste osv. udfordringer. Det skal sikre, at politikere ikke »smider penge i blinde«.
Prioriteringen skal ske ud fra cost-benefit betragtninger. Det vil sige ud fra betragtninger om, hvor stort et afkast det kan give at bruge penge på en given udfordring.
Bjørn Lomborg, direktør for Institut for Miljøvurdering, skriver i materialet til konferencen:
»Politikere tager beslutninger hver dag. De vælger en mulighed på bekostning af en anden; de prioriterer.«
Lomborgs pointe er, at disse beslutninger lige så godt kan ske på basis af så meget viden som muligt, og at de bør ske eksplicit i stedet for implicit.
»Listen kan hjælpe politikere til at se på, hvor pengene bedst bruges eller om ikke andet vil det blive nødvendigt for dem at finde argumenterne frem, hvis de synes at nummer 10 på listen skal prioriteres over nummer to,« sagde Lomborg. Konferencen er altså tænkt som en hjælp til politikerne, og det er en hjælp statsministeren gerne tager imod.
»Vi lever i en kompleks verden, hvor der ikke findes enkle løsninger, men like it or not, så kan cost-benefit hjælpe os til at handle mest optimalt,« sagde Fogh.
Skepsis
Den fremmødte presse fra både ind- og udland var mere skeptisk.
Hvorfor er der næsten kun amerikanske økonomer med?
»75 procent af Nobelpriserne går til amerikanske forskere,« svarede Lomborg og påpegede, at det blot viser the way of the world. Ligesom han mente, at det på glimrende vis illustrerer skævheden i uddannelsesmulighederne i verden.
En af økonomerne, Jagdish N. Bhagwati, professor på Columbia University, supplerede:
»Jeg føler mig mere som økonom end som amerikaner,« sagde han og gav udtryk for, at han med sin indiske oprindelse, desuden bragte både i- og u-landsperspektiver med sig.
Hvorfor er der kun én kvinde og syv mænd blandt de deltagende økonomer?
Tavshed
Så tog Nancy L. Stokey, professor ved University of Chicago, ordet.
»Som den eneste kvinde blandt deltagerne på konferencen, vil jeg svare på det spørgsmål. Der findes én kvindelig økonomisk ekspert for hver ottende mandlig. Derfor svarer fordelingen meget godt til virkeligheden, uanset man måtte ønske sig, at det var anderledes.«
Hvorfor er ligestilling ikke et af de 10 punkter?
Så var det Douglass C. North, professor på Washington University i Saint Louis: »Jeg ønskede, at det emne skulle være med blandt de 10, vi nu skal prioritere imellem, men sådan blev det desværre ikke.«
Hvortil Thomas C. Schelling, professor på University of Maryland, sagde:
»Vi vælger ikke nødvendigvis mellem de 10 vigtigste udfordringer, men måske snarere mellem de 10, vi tror, vi kan løse.«
Lomborg medgav desuden, at prioriteringerne fra konferencen er behængt med usikkerhed.
