Læsetid: 1 min.

FOLK

5. maj 2004

Anne Dorte Michelsen
*Deltager kl. 16.30 sammen med Sanne Salomonsen, Ivan Pedersen, Fuzzy, Jens Rohde og Mette Frederiksen i paneldebat i dag om komponisters og sangskriveres vilkår i Luftkastellet på Christianshavn.

Afro-humorister
*Afrika fik i fjor en humorfestival. I dag åbner den så for andet år i Dakar i Senegal. Vartegnet er en banan, for dels kommer man til at skraldgrine, hvis nogen glider i en bananskrald, dels
uddeles æresprisen Den gyldne banan.

Georg Stage
*Go’e gamle Georg ’Skoleskib’ Stage stævner kl. 13 ud med kurs mod Isefjord. Nye elever skal lære at få riggen til at fungere.

Søren Fauli
*De laver alle sammen reklamefilm: Lone Scherfig (Sqaash), Susanne Bier (Spis fisk), Anette K. Olesen (Top Danmark), Bille August (BG Bank og Ny Bolig) og Lars von Trier (Ekstra Bladet), men Søren Fauli (Polle fra Snave og Kims) har vundet flest priser, fremgår det af Børsen, som skriver, at man kan tjene op til 150.000 kr. for to ugers arbejde.

Monty Python
*Da Life of Brian for 25 år siden blev vist i Sverige, stod der i annoncerne, at »denne film er så morsom, at den er forbudt i Norge«. Nu relanceres Life of Brian, fordi man vil ride med på bølgen efter Mel Gibsons succesfulde Jesus-film.

Öcelan
*En høring indledes i dag i Strassbourg i sagen om kurderlederen Abdullah Öcelan og Tyrkiet, som således er bragt for domstolen for menneskerettigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu