Læsetid: 4 min.

Forskere skal profileres

Danske forskere optræder sjældent i udenlandske medier – og fire af de 10 mest omtalte er døde. Janteloven skal ud, og de bedste forskere profileres, mener Forsknings-styrelsens direktør
29. maj 2004

Danske forskere lever en stille tilværelse i udenlandske medier. Af de 10 mest internationalt omtalte danske forskere inden for de seneste 10 år er de fire døde, og to arbejder i udlandet. Fysikeren og nobelprismodtageren Niels Bohr, der døde i 1962, topper listen efterfulgt af statistikeren og miljøforskeren Bjørn Lomborg, der dermed indtager pladsen som den mest omtalte nulevende danske forsker.
Det fremgår af en undersøgelse lavet af Ugebrevet Mandag Morgen. Undersøgelsen omfatter over 500 artikler i engelsksprogede dagblade og ikke-videnskabelige tidsskrifter, der i perioden 1994-2004 har refereret til en dansk forsker.
Den lave omtalefrekvens hæmmer Danmarks muligheder for at tiltrække såvel investeringer som de bedste hjerner og netværk til forskningsmiljøerne, siger Jens Morten Hansen, der er direktør i Forskningsstyrelsen. Derfor bør Danmark aktivt skubbe forskere frem i rampelyset, mener han.
»Det er vigtigt at markedsføre forskere, fordi forskningen er international. Omtale er vigtig for at gøre opmærksom på, at vi kan noget her i landet. Det skaber tillid til, at der er et frugtbart intellektuelt miljø i Danmark, som er værd at beskæftige sig med,« siger han.
Når en dansk forsker bliver internationalt kendt, smitter det positivt af på Danmarks forskningsmæssige brand, siger også Søren Wenneberg, der er leder af Institut for Politik, Ledelse og Filosofi på Handelshøjskolen i København. Derfor er også en kontroversiel, men kendt, forsker som Bjørn Lomborg god for dansk forskning, mener han.
»Bare det, at der er synlighed omkring, at der findes danske forskere, der har noget at byde på, mener jeg klart er et plus for hele forsknings-Danmark. Det er ærgerligt, at der er så få, der er synlige,« siger Søren Wenneberg til Mandag Morgen.
Forskernes manglende profilering bunder i en indgroet dansk kultur, mener Jens Morten Hansen: »Janteloven kommer jo fra Danmark. Mange forskere opfatter det som direkte karriereskadende, hvis de stikker snuden frem og siger noget om, hvad de har fundet ud af. Det skal man ikke. Man skal holde sin kæft og passe sit arbejde. Den kultur finder man ikke i udlandet,« siger han.
Han foreslår blandt andet, at forskningsrådene profilerer og hædrer udvalgte forskere:
»Man kunne gøre reklame for et par af årets største bevillinger alene som udtryk for, at vi har stor tillid til, at vi her har et talent af verdensformat og på den måde skabe nogle forbilleder. Men forskningsrådsmedlemmerne viger tilbage for at tage den slags beslutninger, for de ved, at vi lever i jantelovens hjemland, og at det kan give de pågældende flere problemer end fordele.«

Topforskere og bærere
At det skal gøres til et plus for karrieren, når forskere formidler deres viden, er også blandt anbefalingerne fra Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, som netop har udgivet en rapport om forskningsformidling. Tænketanken anbefaler blandt andet, at to pct. af alle forskningsmidler afsættes til kommunikation af forskning til offentligheden.
Universiteterne er kritiske over for ideen om at afsætte et bestemt beløb af deres midler til formidling, mens Jens Morten Hansen peger på, at de to procent – som svarer til ca. 200 mio. kr. årligt – ikke er meget set i forhold til, hvad andre typer virksomheder bruger.
»At afsætte to procent til forskningsformidling kunne se ud som et stort fremskridt, men det er en meget beskeden ambition, som allerede er opfyldt. Der er ingen erhvervsvirksomhed med respekt for sig selv, der bruger under 10 pct. på markedsføring,« siger han.
Der skal en massiv indsats til for at få eksponeret danske topforskere og forskningsmiljøer bedre internationalt, mener Jens Morten Hansen og peger på en anden barriere, der udspringer af en særlig dansk kultur.
»Man skelner ikke her i landet mellem topforskere og vandbærere, selv om verden nok er skruet sådan sammen. Hvis man ser på publikationslister, laver10-20 pct. af forskerne mere end halvdelen af de internationale artikler, 20-40 pct. har ikke synlige resultater hvert år, og den store mellemgruppe laver mindre end halvdelen. Men de får allesammen stort set det samme i løn, selv om de ikke producerer lige meget.«
Men viljen til at belønne eliten hæmmes af forskerne selv, mener Hansen.
»De fleste forskere har traditionelt tilhørt venstrefløjen, hvor alle skal være lige, og derfor er der en skævhed ift. resten af befolkningen i betimeligheden af løndifferentiering. Der er utrolig mange retfærdighedsforestillinger i den offentlige danske forskning,« siger han.
Ifølge Mandag Morgens undersøgelse optræder danske forskere typisk i lange artikler, men trækker sjældent overskrifter, og artiklerne tager for det meste ikke udgangspunkt i den danske forskning eller forsker.

FAKTA
De mest omtalte
*De mest omtalte danske forskere i ikke-videnskabelige engelsk-sprogede medier 1994-2004:

1. Niels Bohr (død 1962), fysik
2. Bjørn Lomborg, miljøvurdering
3. Niels Erik Skakkebæk, medicin
4. Steen M. Willadsen, kloning og fertilitet
5. Valdemar Poulsen (død 1942), telefontekniker
6. August Krogh (død 1949), fysiologi og medicin
7. H.C. Ørsted (død 1851), fysik
8. Minik T. Rosing, geologi
9. Lene Vestergaard Hau, fysik
10. P. Ole Fanger, indeklima og miljø

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu