Læsetid: 2 min.

Forskolen er aflivet

Socialministeriets ekspertgruppe afliver tanken om, at pædagogiske læreplaner skal bruges til at sende små børn tidligt i skole. Men danske institutioners brug af fri leg skal nu suppleres med pædagogstyret læring
24. maj 2004

De pædagogiske eksperter, der netop har leveret det tankegods, der skal gøre det muligt for pædagoger at formulere læreplaner for landets nul til seks-årige, afliver mange skeptikeres store skræk – de kære små skal ikke begynde tidligere i skole, når læreplanerne bliver et must fra den 1. august. Men en større del af legen skal fremover repræsentere en systematisk og evaluerbar pædagogisk bag- og omtanke.
»Læreplanerne er et opgør med filosofien om, at børn helst kun skal lege. Der venter krav om næste hjørne og resten af livet,« siger Kirsten Poulsgaard, koordinator for ekspertgruppen, og leder af Udviklings- og Videnscenteret på Center for Videregående Uddannelse – CVU Jelling.
Dermed kan læreplanerne repræsentere et snigende pædagogisk paradigmeskifte for den danske børnehavetradition, hvor det er udbredt at se på barnet som et individ, der i sig bærer kimen til det voksne menneske.
»Mange pædagoger og forældre tror, at børn lærer mest, når de leger selv, men der skal være tale om et vekselspil. De voksne skal udfordre den fri leg og interessere sig for den og introducere noget for børnene. For børn lærer rigtigt meget, når de er engagerede i gøremål med voksne,« siger Kirsten Poulsgaard.

Velkomment skifte
Det skifte hilses velkomment i dele af det pædagogiske miljø, hvor mange har efterlyst pædagoger, der ikke bare lader børnene lege som de har lyst til.
»I alt for mange år er danske pædagoger trådt tilbage og har overladt scenen til børnene. Jeg håber, at læreplanerne vil accelerere en udvikling, hvor pædagogerne går i samspil med børnene,« siger Stig Brostrøm, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet . Og netop det er også ekspertgruppens forhåbning.
»Det vigtigste er, at vi nu får slået fast, at der ikke bare er tale om pasning, men om et pædagogisk forløb, der har betydning for børns udvikling,« siger Pernille Hviid, forsker i udviklingspsykologi på Københavns Universitet og medlem af ekspertgruppen.
Selv om forskolen ikke er indført, vil intensiveret læring kunne udløse et mindre ramaskrig, fordi både forældre og pædagoger i dag forsvarer børnehaven og vuggestuen som et sted, der beskytter barnet mod den brutale virkelighed, som læreplanerne nu skal ruste dem til. Flere institutionsledere fremhæver over for Information, at læreplanerne er første skridt mod en mere skematiseret pædagogik, hvor barnets iboende behov undertrykkes.
Thomas Moser, forskningsleder på Learning Lab Denmark, har skrevet ekspertgruppens afsnit om krop og bevægelse. Han er født i Østrig og har i mange år arbejdet i Norge.
»I begyndelsen fandt jeg den danske diskussion lidt latterlig. Men efterhånden forstod jeg, at det bliver seriøst diskuteret, om leg og læring er to vidt forskellige ting. I Danmark enten lærer eller leger man, derfor er de pædagogiske læreplaner blevet identificeret med undervisning, som om undervisning er den eneste måde at lære på,« siger Thomas Moser.
Den øgede faglige udfordring vil kunne genoplive pædagogernes faglighed, der i dag er nærmest ikke-profileret.
»De pædagogiske læreplaner vil betyde en større markedsføring af arbejdet i børnehaven. Og dermed forbedres arbejdet i børnehaven gennem personalets større motivation,« siger Thomas Moser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her