Læsetid: 2 min.

Fremtidens økonomer lærer mindre

Københavns Universitet sænker kravene til økonomers matematik-kundskaber på grund af gymnasiereformen. DA og DI er skeptiske
12. maj 2004

Økonomisk Institut på Københavns Institut har netop besluttet at sænke niveauet
i matematikundervisningen allerede fra næste studieår. Fremtidens studerende kan dermed blive økonomer uden at have modtaget undervisning i videregående matematik analyse og lineær algebra. Dermed risikerer den gymnasiereform, der blandt andet skulle løfte niveauet i matematik, i stedet at udhule de studerendes faglighed.
Økonomisk Institut vurderer, at gymnasiereformen, der træder i kraft til august 2005, betyder, at det obligatoriske kernestof i gymnasiets matematikundervisning reduceres med 50 procent.
»Vi forbereder os på, at de studerende fra 2008 kan en hel del mindre matematik end de kan i dag,« siger studieleder Peter Erling Nielsen, Økonomisk Institut.
Han er især bekymret over, at universiteterne i fremtiden ikke kan være sikre på de studerendes niveau, fordi ingen ved, hvilke fagpakker de studerende vælger.
»Jeg vil bebrejde undervisningsministeriet, at de kalder reformen et enormt fremskridt uden at kunne vide, hvad der sker. Det er et enormt hop ud i det uvisse. Folkeskolen og universiteterne har fået en opstramning. Gymnasierne er blevet blødt op. Det ligner en folkeskole II,« siger Peter Erling Nielsen.

Kvalitetsfald
Hanne Schou, chefkonsulent i Dansk Industri, er kritisk over at videregående uddannelser sænker kravene.
»Det lyder bekymrende, at uddannelser sænker niveauet og går efter nærmeste fællesnævner, fordi de ikke regner med, de studerende har lært nok i gymnasiet. Vi har opfordret de videregående uddannelser til at hæve adgangskravene.«
Samme toner lyder fra Dansk Arbejdsgiverforening:
»Jeg mener generelt, at de videregående uddannelser skal fastholde deres indgangskrav. Det er på dette grundlag, de videregående uddannelsesinstitutioner skal hjælpe kommende studenter til at træffe kvalificeret valg af studieretning i gymnasiet. På denne måde skal studenterne sikres mulighed for direkte optag på de pågældende uddannelser,« siger uddannelseskonsulent Henrik Casper, DA.
Forklaringen på, at matematik drosles ned i gymnasiet, er, at der bliver brugt timer på blandt andet studieforberedelse og samspil mellem fagene.
Peter Erling Nielsen understreger, at det kan kompensere delvist for reduktionen af kernestoffet i matematik.
»Men det er totalt usikkert, om vi får de synergieffekter mellem fagene, reformen taler om. I værste fald kommer der et lavere fagligt niveau ud af det. Der er elementer af god vilje i reformen. Men det kan ende katastrofalt,« siger Peter Erling Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her