Læsetid: 3 min.

’De har gjort det godt’

Der er ingen politisk indsigt med danske specialstyrker, når de tilbageholder personer under militære indsatser
19. maj 2004

Vores krig VI
De har gjort det godt...
Det er det eneste, medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg ifølge Per Kaalund (S) kan få oplyst om indsatsen fra de 102 danske specialsoldater, der i første halvår af 2002 deltog i den militære indsats mod terrornetværk i Afghanistan.
Konsekvensen er, at der ikke er den mindste politiske indsigt endsige kontrol med de danske specialstyrkers gøren og laden, når de er udsendt i militære operationer på nationens vegne. Som tidligere omtalt i Information har Forsvarskommandoen (FKO) mørkelagt resultatet af specialstyrkernes indsats. Indtil videre er det derfor ukendt for offentligheden:
*Hvor mange personer, de danske specialstyrker har hjulpet de amerikanske styrker med at tilbageholde under kampene i Afghanistan.
*Hvad der siden er sket med disse personer.
*Hvor mange personer de danske specialstyrker på egen hånd har tilbageholdt og interneret.
*Hvor længe personerne har været tilbageholdt.
FKO begrunder mørkelægningen med hensynet til specialstyrkernes sikkerhed og til operationssikkerheden ved fremtidige indsatser. Havde der derimod som i Irak været tale om konventionelle soldater, havde FKO ikke haft problemer med oplysningerne, har presseofficer, orlogskaptajn Torben Martinsen meddelt.

To, syv eller 14 fanger…
Regeringspartierne er godt tilfredse med ikke at vide noget: »Når bare det foregår efter de spilleregler og det mandat, soldaterne er sendt af sted på og efter de internationale konventioner, så har jeg ikke noget behov for detailviden om, hvad de danske soldater har lavet,« siger f.eks. Ulrik Kragh (V).
Helge Adam Møller (K) går ud fra, at danske specialstyrker holder sig til reg-lerne: »Specialstyrkerne skal lige som alle andre overholde krigens love og Genèvekonventionerne, men jeg kan ikke se, at det gør nogen forskel, om jeg ved, om de har taget to, syv eller 14 fanger,« som han siger.
Derimod mener Per Kaalund, at der er behov for mere åbenhed om specialstyrkerne: »Jamen, det kan jo siges meget, meget kort: Jo mere åbenhed, jo færre chancer for, at der sker noget galt,« siger han med henvisning til den ulovlige behandling af irakere i amerikansk varetægt.
Derfor vil Kaalund nu tage kravet om mere åbenhed om specialstyrkerne med til forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig: »Åbenheden skal være større,« siger Kaalund og henviser til, at såvel Norge som Australien ikke arbejder med samme mørkelægning i forhold til deres specialstyrker.

Frit lejde for overgreb
Samme melding kommer fra Morten Helveg Petersen (R): »Vi forhandler om at forhøje antallet af specialstyrker, og vi skal altså bruge flere penge på det, og så er det naturligt at vide, hvad pengene bruges til. Så vi vil se positivt på mere åbenhed, selv om der vil være visse hensyn at tage til operationssikkerheden,« siger han.
Heller ikke Peter Skaarup (DF) er umiddelbart tilfreds med, at end ikke antallet af tilbageholdte personer i en militær operation for to år siden ikke kan oplyses: »Jeg forstår ikke begrundelsen. Jeg tror, at forsvaret må vænne sig til en større grad af åbenhed,« siger han og understreger dog, at »der måske kan være et problem i forhold til andre lande, vi samarbejder med.«
Villy Søvndal (SF) betoner, at mørkelægningen også medvirker til at fjerne »krigens gru« fra befolkningens bevidsthed. »Hvis man kommer igennem med, at hverken politikerne eller befolkningen kan få noget som helst at vide, når det drejer sig om specialstyrker, så er der jo frit lejde for overgreb,« siger han.
Søren Søndergaard (EL) »har det ikke godt med«, at specialstyrkernes operationer totalt mørkelægges. »Og slet ikke, når man tænker på udtalelserne fra den tidligere leder af Jægerkorpset, Poul Dahl, der forsvarer brug af tortur,« tilføjer han.
Preben Bonnén, der er sikkerhedspolitisk forsker og tilknyttet Københavns Universitet, mener, at mørkelægningen af specialstyrkernes indsats i høj grad skyldes vanetænkning i forsvaret.
Men ifølge Bonnén er større åbenhed nødvendig, især hvis den danske befolkning fortsat skal kunne identificere sig med indsatsen. Og her kunne Danmark lære en del af andre lande.
»I Australien er det f.eks. op til den enkelte specialsoldat at afgøre, om han vil fortælle medierne om sine oplevelser,« siger Bonnén.

*Artiklerne på denne side er del af serien Vores krig i Afghanistan. Øvrige artikler på tema.information.dk/voreskrig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her