Læsetid: 6 min.

’Glem alt om at give op’

Ja, genopbygningen er gået i stå. Og ja, sikkerhedssituationen bliver værre og værre. Men der er ingen vej udenom – vi må fortsætte til projektet i Irak er fuldført, mener Henrik Nedergaard, netop hjemvendt efter seks måneder i landet
21. maj 2004

Vejen ud
»Virksomheder og nødhjælpsorganisationer flygter fra Irak.« »Produktionen af strøm i Bagdad halveret siden august.« »Irakere forfærdede over torturbilleder.« »Flere end 50 dræbt i nye kampe mellem koalitionsstyrker og irakere.«
Overskrifterne den seneste måned har dag for dag overgået hinanden i rædsel.
Og ja, situationen i Irak har udviklet sig fatalt. »Men,« siger Henrik Nedergaard, der netop er hjemvendt efter seks måneder i Bagdad, »det betyder ikke, at vi skal give op«. Det er projektet simpelthen for dyrebart til, mener han.
»Det her er den vigtigste og mest komplicerede proces, vi har kastet os ud i siden Anden Verdenskrig. Der står så meget på spil, i og med at det er det vigtigste, vi ejer – vores demokratiske principper – vi forsøger at ’sælge’, så derfor SKAL det lykkes,« siger Nedergaard og ryster på hovedet over alternativet:
»Det vil være fatalt, hvis vi svigter, inden projektet er fuldendt. Så vil det være forbi. Så har vi sat os selv skak-mat i en uhyggelig grad, og så er vi sat endnu længere tilbage, end vi var, før den her krig. Hvordan skal vi fremover kunne overbevise folk rundt om i verden om, at tage de demokratiske principper til sig, hvis vi svigter i Irak?«

Ser fremad
Henrik Nedergaard var sådan set imod krigen på det grundlag, som forelå, og havde gerne set mere tålmodighed i forhold til opbygningen af en større koalition, der også inkluderede arabiske lande. Alligevel valgte han efterfølgende at sige ja tak til jobbet som vicedirektør i Rådet for International Koordination under den amerikansk-ledede civile administration (CPA) i Irak. Efter tidligere at have tilbragt tre år i landet for Internationalt Røde Kors, mens Saddam Hussein var ved magten, kendte Nedergaard irakisk mentalitet, kultur og sprog, og han valgte derfor at indtage den holdning, at der nu skulle ses fremad og genopbygges. Den holdning har han stadigvæk, på trods af at han erkender, at genopbygningen af landet – og dermed den belønning, som skulle få irakerne til at tage det vestlige demokratiprojekt til sig – ikke er gået efter planen.
»Vi kan lige så godt indrømme, at vi ikke er nået nær så langt, som vi havde planlagt. Vi er fanget i en ’catch 22’-situation, som betyder, at i og med at der er så stor usikkerhed, så kan vi ikke komme i gang med arbejdet, og dermed kan vi ikke overbevise irakerne om vores projekt, og så er vi inde i en spiral, hvor utilfredsheden bliver større og større,« siger han.
»Der betyder dog ikke, at alle muligheder er udtømte,« fortsætter han.
»Vi må nu fokusere mere på den politiske proces end på den fysiske genopbygningsproces, fordi den et eller andet sted i øjeblikket er halvumulig. Måden at overbevise irakerne på i øjeblikket kan i sagens natur ikke være ved at gå ud og bygge op de næste tre måneder – det gør ingen forskel. Nøglen til succes ligger i det politiske arbejde lige nu og her.«

Må være realistiske
Henrik Nedergaard, der har en både militær og akademisk baggrund, mener, at koalitionen må være realistisk i forhold til, hvor lang tid det vil tage at skabe demokrati i Irak.
»Man må gøre sig klart, at det her er et langtidsprojekt. Vi bliver nødt til at give det her måske 10 år, så derfor skal vi lave en plan, som er realistisk. Der er jo ikke noget ved at lave en plan, som vi et eller andet sted har gjort nu, hvor vi skruer forventningerne op, og derefter undlader at indfri dem. Så bliver vi alle sammen frustrerede.«
Henrik Nedergaard mener, at vi ud over at acceptere, at projektet vil tage mange år, også må affinde os med, at det ikke bliver et demokrati i vestlig forstand. Derudover må vi ikke lade os slå ud af, at vejen til et demokratisk Irak sandsynligvis ikke vil være lineær.
»Man skal være klar over, at der kan komme tilbageslag – det kan være, at det vi ser de første tre til fem år er noget halvfundamentalistisk. Men vi har så muligheden for at påvirke det indefra – hvad vi ikke havde før – og en mulighed for at bruge nogle redskaber til at påvirke processen. Men det vil komme til at gå op og ned,« siger han.
’Redskaberne’ er først og fremmest de mange penge, som verdenssamfundet har lovet at pumpe ind i landet.
Gennem en slags omvendt sanktionering, hvor irakerne belønnes økonomisk for, f.eks. at opbygge demokratiske institutioner, sikre ytringsfrihed og lighed mellem kønnene m.v., mener Nedergaard, at det er muligt at styre processen i demokratisk retning.
»Vi skal ikke være imperialistiske eller diktatoriske. Vi skal være parate til at indgå kompromisser og acceptere, at vi ikke altid vil være enige med irakerne om, hvad der er den vigtigste prioritering. Vi skal være strategiske i forhold til det og give køb på nogle af vores prioriteter, trække os tilbage, forsøge at få en dialog i gang, som måske ikke vil give pote med det samme, være villige til at investere i noget, som vi måske ikke ser som en prioritet, og så håbe, at tredje gang kommer vi ind med det, som vi mener er en prioritet.«
For at det politiske projekt skal lykkes, skal især amerikanerne overveje nøje, hvad det er for nogle folk, de sender til landet, mener han.
»Det er diplomatiske værktøjer, vi skal bruge nu, og det betyder, at de mennesker, vi engagerer på højt plan i Irak, skal være diplomater af den bedste skuffe. 99 procent af et diplomatisk engagement foregår mellem parterne bag lukkede døre, og det er modsat det engagement, som i særdeleshed amerikanerne har haft hidtil. Hvad enten det har været militæret eller den civile administration, har der ofte været en tendens til en retorik, som irakerne slet ikke kan forstå, fordi den ofte er så sort-hvid.«
De seneste måneders eskalering af volden mellem irakere og koalitionsstyrker har fået flere og flere til at se USA som del af problemet frem for del af løsningen. Ikke Nedergaard. Men han synes, det er fint, at der allerede nu gøres tanker i London og Washington om, hvordan styrkerne på et tidspunkt kan trækkes hjem.

Tropper skal blive
»Hverken amerikanerne eller danskerne skal trække sig ud. Så får vi en borgerkrig – totalt kaos. Det er jeg helt overbevist om. Men vi i Danmark har qua vores loyale engagement i koalitionen opnået en god portion politisk indflydelse, som f.eks. kan bruges i forbindelse med statsministerens møde med præsident Bush til at drøfte muligheden for at amerikanske soldater i det omfang, det er muligt, trækker sig væk fra gadebilledet og virkelig holder lav profil,« siger Nedergaard, der mener, at de positive erfaringer, som danske og britiske soldater har høstet ved at være mere usynlige, bør gives videre, så koalitionen kan lære af hinanden.
Han mener, at det netop er ved at bygge på de – om end få – positive historier, at vi nu kommer videre.
»Jeg tror ikke, vi skal gå i selvsving over, at det går så dårligt. Siden november, hvor mit kontor fik at vide, at vi skulle være klar til at overdrage magten til irakerne den 30. juni, har det været klart for mig, at det ind til den dato ville blive værre og værre. Der er i øjeblikket et politisk vakuum i Irak, hvor alle vil positionere sig for at komme til magten, når den dag kommer, så det overrasker mig ikke,« siger han.
»Lad os have is i maven, tro på det vi gør, erkende vores fejl og rette dem, bygge på det positive. Se fremad. Det her projekt er så vigtigt, at alle gode kræfter – også her i Danmark – bør glemme det politiske fnidder-fnadder og tage sig sammen og sige: ’Hvordan får vi det her til at lykkes?’«

Fakta
Vejen ud
*Hvad er vejen ud af Irak-konflikten? Skal USA trække sig ud som i Vietnam? Kan FN overtage og skabe legitimitet og sikkerhed? Vil Irak gå mod demokrati, mod præstestyre eller mod borgerkig og deling?

*Information taler i en serie med indsigtsfulde fagfolk om veje ud af konflikten, som p.t. kun synes at byde på dårlige løsninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her