Læsetid: 3 min.

De gode mod de onde

12. maj 2004

»En statsmagts ret til at kaste en mand i fængsel uden at formulere en anklage over for retten (...) er højest modbydelig, og en sådan handlemåde er grundstenen i ethvert form for totalitært styre, nazistisk eller kommunistisk.«
Winston Churchill

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har – efter en uges betænkningstid – besluttet, at når han mødes med George W. Bush om to uger i Washington vil han skrue bissen på. Anders Fogh vil indskærpe over for den amerikanske præsident, at han skal sikre den »allerhøjeste standard« i de amerikansk ledede fængsler i Irak.
Uha, hvor Bush må ryste i bukserne over udsigten til sådan en opsang fra sin loyale danske allierede. Når først Danmarks egen Anders sådan tager bladet fra munden, så skal der nok blive ryddet op i de kritisable forhold i de irakiske fængsler.
Tidligere skosede højrefløjen med rette visse dele af venstrefløjen for retfærdiggøre såkaldte ’demokratiske undtagelser’ i kampen for det socialistiske tusindårsrige.
Men siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 er det højrefløjen – også i Danmark – der aktivt har støttet ’demokratiske undtagelser’, paradoksalt nok i kampen for det demokratiske tusindårsrige.
Ræsonnementet har været, at demokratiet er under så stærk en trussel fra terror og antidemokratiske kræfter, at det må beskytte sig selv ved at skrue ned for den retssikkerhed for individerne, som ellers kendetegner velfungerende retsstater.

Det startede med vedtagelsen i USA af den såkaldte ’patriot act’ som har ført til hemmelige tilbageholdelser af over tusinde personer under mistanke for terrorisme.
Det fortsatte, da USA nægtede at anerkende fangerne fra Afghanistan som krigsfanger, der var beskyttede af Geneve-konventionen. I stedet kaldte man de internerede fanger på Guantanamo-basen i Cuba og Bagram-basen udenfor Kabul for noget helt nyt. De var såkaldte ’illegale kombattanter’.
USA lod forstå, at når de gode kæmpede mod de onde, så måtte man samtidig sætte retsstaten og internationale spilleregler helt eller delvis ud af kraft. Derfor havde fangerne ikke krav på at få en advokat og blive stillet for en dommer ligesom rigtige krigsfanger. De havde kort sagt ikke gjort sig fortjent til at blive behandlet som mennesker. Alt sammen handlemåder, der jævnfør Churchill-citatet oven for er kendetegnende for en glidebane hen imod totalitære styreformer.

Men den danske regering har fra starten valgt at undlade at protestere højlydt over disse ’demokratiske undtagelser’. Og selv nu finder Anders Fogh Rasmussen trøst i, at der kun er tale om nogle »få afstumpede soldaters overgreb på irakiske fanger«.
Desværre tyder et bjerg af indicier og afsløringer på, at denne optimistiske udlægning er usand. Afsløringen af en ’manual’ med 20 godkendte forhørsteknikker på Guantanamobasen viser, at tortur i form af høje lyde, stærkt lys, ingen søvn og fanger, der blev tvunget til at stå i timer, var metoder godkendt af Pentagon.
Herfra er der en glidende overgang til billederne fra Irak. Også den sendrægtige amerikanske indsats for at opklare og bremse grusomhederne i Abu Ghraib, og placere et ansvar der hvor det hører hjemme, nemlig på aller højeste sted, taler sit eget forstemmende sprog.

I sig selv er det tortur og brud på krigens og folkerettens regler at spærre folk inde i årevis uden at præsentere dem for en anklage. Og det giver sig selv, at fanger, der tilbageholdes uden rettigheder og i mange tilfælde i hemmelighed, er særligt udsatte for at blive behandlet med umenneskelige og ulovlige metoder.
Retsstaten, demokratiet og overholdelse af internationale konventioner var engang sunde borgerlige mærkesager.
I denne sag må vi konstatere, at Fogh ikke evnede at sige fra over for sin allieredes demokratiske undtagelser, mens tid var og derfor har påtaget sig et medansvar for sin allieredes handlinger. Rigtige venner siger fra.

je

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her