Læsetid: 3 min.

Halvstejl kælling

17. maj 2004

»Det er, som om ingen tør sætte en dagsorden, hverken regeringen eller oppositionen. Heller ikke SF. Sandheden er vel, at Dansk Folkeparti har påvirket næsten alle de andre partier i retning af en formynderisk statskonservatisme. Og skræmt dem fra at udtrykke visioner i Europa-politikken.«

Tidligere Venstre-minister
Britta Schall Holberg i Information i fredags

REN BESKED. En fremtrædende Venstre-politiker revser sit eget og andre partier: De lader sig kue af Dansk Folkeparti.
Jae, vil nogen sige, men Schall Holberg er jo forhenværende, og så er det nemt nok at sige sandheder. Dertil er svaret: Jovist, hun er forhenværende i den forstand, at hun var indenrigs- og siden landbrugsminister fra 1982 til 1987. Men den 62-årige er også en kommende, for hun er blevet stillet op til Folketinget som afløser for Peter Brixtofte i den fynske Otterup-kreds, der har det med at give V-valg. Britta Schall Holberg er tilmed aktuel som medforfatter til bogen Hvorhen Danmark? Den sætter kritisk lys på VK-regeringens forslag til kommunalreform – et forslag, som Britta Schall Holberg her i Information har kaldt »galimatias« og »hul i kasketten«, fordi forslaget ofrer nærdemokratiet.
I interviewet i fredagsavisen stiller Schall Holberg et spørgsmål, der nu om stunder lyder underligt i en Venstre-politikers mund:
»Hvorfor kommer det ikke et folkeligt oprør?«

SIT OPRØR begrunder Britta Schall Holberg således: »Det har med hele forløbet omkring kommunalreformen at gøre. Det har givet mig en overvejelse om folkestyrets fremtid overhovedet.«
Hun undrer sig over, at et forslag, der vil mere end halvere antallet af folkevalgte i Danmark, ikke vækker mere højlydt protest, heller ikke fra Socialdemokraterne:
»Nej, det er kun et par halvstejle kællinger som Birthe Rønn Hornbech og jeg, der tør sige noget. For de andre er det bare en pinlig sag, der skal lukkes hurtigst muligt. De, der er imod, tør hverken stå frem eller stå ved deres modstand.«
Hvorfor er der dog ikke nogle flere halvstejle kællinger i dansk politik? Britta Schall Holberg ser talentmangelen i sammenhæng med partiernes skrumpen: »Når partierne bliver mindre, bliver adgangsvejene ind i et politiske system også færre og snævrere.«
Hun mener, at de stærkt øgede statstilskud, der angiveligt skulle peppe partierne op, har haft den modsatte virkning: »Jeg er meget skeptisk over for den professionalisering, der er resultatet af partitilskuddet. Man kan sige, at partierne havde brug for pengene for at kunne matche lobbyorganisationerne, men nu har partierne ikke længere brug for vælgerforeningerne.«
Samme sløvende virkning har den mangedoblede indsprøjtning af tipsmidler haft på foreningslivet: »Heller ikke foreningerne behøver længere deres bagland,« fremhæver Schall Holberg.

PINAGTIGT FOR Schall Holberg er selvsagt spørgsmålet om Venstres rolle i denne udvikling. Direkte adspurgt:
– Kan Venstre blive rammen om folkelighedens genkomst?
vælger hun et indirekte svar:
»Et velfærdssamfund er for mig et samfund, som kalder på initiativ og medvirken fra alle de mærkelige mennesker, et samfund er gjort af. Den fandenivoldskhed kan man ikke dirigere med. Den skal man leve af.«
Man kan nå den konklusion, som Schall Holberg undlader, ved at svare på spørgsmålet: Ser statsminister
Anders Fogh Rasmussen ud, som om han lever af
fandenivoldskhed?
Det er her, noget er markant anderledes nu end i det sidste halve århundredes danske politik: Venstre er vitterligt – med Schall Holbergs ord – blevet formynderisk statskonservativt. Statsministeren kan knapt åbne munden uden at moralisere.
Tidligere har frisind, åbenhed, rummelighed været en del af Venstres selvforståelse og udtrykt af lederskikkelserne: Erik Eriksen, Poul Hartling, Henning Chris-tophersen, Uffe Ellemann-Jensen. Sidstnævnte må endda tåle den hæder, at Søren Krarup går rundt og kalder ham kulturradikal.
En sådan beskyldning ville ingen finde på at rette mod Anders Fogh Rasmussen. Hans sindelag er efter Søren Krarups hovede. I sin sammenstilling af de to Venstre-ledere går Krarup i et interview i Politiken i november så vidt som at inddrage arveanlæg. Krarup siger:
»Anders Foghs far, som i øvrigt blev konfirmeret af min far i Hammelev kirke, er tydeligvis rodfæstet i kristendom og danskhed (…) Uffe Ellemanns far havde været radikal redaktør.«
I interviewet satte Krarup flere navne på sine borgerlige fjendebilleder: »Poul Schlüter kunne sagtens alliere sig med kulturradikalismen, og hele hans verdensbillede var jo kulturradikalt. Og det gælder også folk som Britta Schall Holberg…«
Godt, du slår igen, Britta. Gi’ både ham og Fogh.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her