Læsetid: 2 min.

Hvorfor?

17. maj 2004

Som en pt. fast læser af Information, Jyllandsposten, Weekend Avisen og Kristeligt Dagblad er det interessant at se hvordan de ureflekterede, politisk korrekte meninger om indvandringen af muslimer er på retur.
Med mit empiriske udgangspunkt som sociolog (den sidste positivist!), har manglen på fakta-baseret viden på området været – om ikke overraskende – så iøjnefaldende. Senest har den fundamentalistiske, muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir bragt sindene i bevægelse hos den danske befolkning. Det giver mig lyst til at nævne en række ubesvarede spørgsmål, som man i det store hele er gået udenom som katten om den varme grød i indvandrerdebatten i de seneste årtier (i spredt uorden):
* Hvorfor greb man ikke ind da muslimer i Danmark var involveret i terroraktivitetet allerede i forbindelse med det første terroranslag mod World Trade Center i 1992 (her kan Frank Grevil måske bidrage med inside viden fra FET?)
* Hvorfor har vi ikke fået en forklaring på danske muslimers begejstring for attentatet mod World Trade Center den 11. september 2001? (Spørg evt. PET og FET)
Hvorfor greb man ikke ind da danske muslimer deltog i den muslimske terror i Bosnien? (Spørg evt. PET og de danske muslimer)

Hvorfor kommer de?
* Hvordan kan man begribe at de unge under 25 år, der udgør mere end halvdelen af de arabiske landes befolkninger, for halvdelens vedkommende ønsker at udvandre til Vesten? (Spørg evt. de unge i de arabiske lande)
* Hvorfor afviser muslimske indvandrere i så stor udstrækning de vestlige landes demokratier og materialistiske samfundssyn, når de har ønsket at rejse til de samme lande og modtage materiel støtte? (Spørg evt. de muslimske indvandrere)
* Hvorfor demonstrerede danske muslimer mod fjernelsen af Saddam Hussein i Irak? (Spørg evt. de muslimske indvandrere)
* Hvorfor melder danske forældre deres børn ud af skoler, hvor der er mange muslimske elever? (Spørg evt. de danske forældre, elever og skoleinspektørerne)
* Hvorfor taler man om brune og sorte, når man taler om diskrimination af indvandrere, når de fleste af dem er lysere end mig og en hel del andre etniske danskere?

Antisemitisme
* Hvorfor taler man om antisemitisme, når arabere giver udtryk for antijødiske holdninger eller jødehad. Araberne er jo selv semitter og ikke til at skelne fra jøderne mht. udseende og genetik? (Spørg genetikerne og Dansk Sprognævn).
* Hvorfor ønsker danskere ikke at bo, hvor der bor mange muslimer? (Spørg evt. boligkøberne og ejendoms-mæglerne)
* Hvorfor er de danskere, der i sin tid ønskede militær indgriben mod apartheid-styret i Sydafrika, imod fjernelsen af Saddam Hussein?
* Ser de gamle marxister Osama bin Laden som en ny Lenin og Koranen og Muhammed som Kapitalen og Marx? (Spørg gamle SAP’er, KAP’er, VS’er og DKP’er)

Af Ivan Dybdal
sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ak, ja. Min kommentar 17. maj 2004 er mere aktuel end nogensinde. Bliver Hollywood aldrig klogere? Og de totalitære marxister og venstrefløjs- hoppe-over-hvor-gærdet-er lavest-tænkere? Bliver de aldrig klogere? Ivan Dybdal