Læsetid: 2 min.

Indvandrerklasser er ikke ulovlige

Men begrundelsen skal være pædagogisk
22. maj 2004

Det er motiverne, der afgør, hvorvidt opdelingen af elever efter etnicitet er ulovlig eller ej. De skoler, der i et forsøg på at tiltrække danske forældre samler alle danske børn i samme klasse, bryder både loven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det fastslår et nyt juridisk notat, som Uddannelsesstyrelsen har udarbejdet. Kontorchef Henrik Pedersen understreger dog, at opdelingen er lovlig, såfremt den er pædagogisk og sagligt begrundet.
»Det er fuldt accepteret, hvis man forskelsbehandler for at fremme en minoritetsgruppes integration og muligheder i samfundet,« siger han.
»Det afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde. Hvis en skole eksempelvis har erfaring med, at en sådan opdeling er til alle elevers fordel, må det vurderes hverken at være ulovligt eller i strid med menneskerettighedskonventionerne.«
Den slags erfaringer har man på Frederikssundsvejens Skole i Københavns Nordvestkvarter. Her har man de seneste seks år placeret de få etnisk danske elever i samme klasse, mens parallelklassen er forbeholdt tosprogede elever.
Opdelingen er foretaget ud fra børnenes sproglige baggrund, så hvis fem elever har arabisk som modersmål, kommer de i samme klasse. Det samme er tilfældet, når der er fem elever med dansk som modersmål, forklarer skoleleder Bjarke Huss.
»Vi opfatter de dansk-sprogede som en sproggruppe nøjagtig som de albansk-, tyrkisk- og arabisksprogede,« siger han og begrunder opdelingen.
»Når de har et stærkt eget-sprog, kan de meget hurtigere lære dansk som andetsprog.«
En opdeling som på Frederikssundsvejens Skole stemmer i øvrigt overens med Københavns Kommunes princip om at samle børn med samme etniske baggrund i samme klasse og integrere gruppevist.

Spred de tosprogede
Nyheden om, at indvandrerklasser kan være ulovlige, har fået kommunale politikere i København til at ville have dem afskaffet.
Louise Frevert (DF) ser gerne, at man går ind i de skoledistrikter med stor koncentration af indvandrere og flytter de sprogligt svageste børn til andre skoler. En metode, der bliver benyttet i Albertslund.
»Man bør finde nogle løsninger med kvoter og busninger af børnene, og det bør man gøre rent lovgivningsmæssigt. Det her er for stort et problem til at løse i kommunalt regi,« siger Louise Frevert.
Hun sidder i Uddannelses- og ungdomsudvalget med blandt andre Jakob Hougaard (S). Han ser positivt på Albertslunds forsøg med at sprede de tosprogede elever og taler derudover for at skabe såkaldte magnetskoler. Det går ud på at investere en masse penge i skoler med mange tosprogede elever, så områdets danske forældre ikke vælger skolen fra.
»For at komme videre i København og vende den her udvikling med danske forældres fravalg skal vi dels lave magnetskoler og dels finde en metode til at sprede eleverne,« siger han.
På Frederikssundsvejens Skole er skoleleder Bjarke Huss mest tiltalt af ideen om magnetskoler, men han mener ikke, at det løser problemerne på længere sigt.
»Det vil kun være lappeløsninger. Politikerne bliver nødt til at tage fat om nældens rod og kigge på boligpolitikken. Der er brug for at indvandrerfamilierne bliver bedre fordelt i stedet for de her hovsa-løsninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu