Ingen dansk åbenhed
Mens offentligheden gerne må få at vide, at de danske soldater i Irak frem til i dag har overdraget i alt 156 fanger til britiske eller irakiske myndigheder, har Forsvarskommandoen (FKO) mørkelagt alle tilsvarende oplysninger fra den militære indsats mod terrornetværk i Afghanistan.
Det eneste, FKO ønsker at oplyse, er, at »danske styrker har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde personer.«
I første halvår af 2002 deltog 102 soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset i en række aktioner i Afghanistan, hvor der blev taget fanger. I hvert fald én af de tilbageholdte, som danske soldater var med til at fange den 14.
februar 2002, endte på Guantanamobasen i Cuba. Det var den højtstående taleban-leder, mullah Karullah Kahirkhawa, således som det er fremgået af Informations serie om krigen i Afghanistan.
Danskernes medvirken i tilgangetagelsen af Mullah K er flere gange offentligt bekræftet af Robert Howard, chef for den særlige Task Force K-Bar, hvori de danske specialstyrker indgik. FKO afviser pure at oplyse, hvad der siden er sket for de personer, danske soldater har samarbejdet med amerikanerne om at »tilbageholde«.
Samlebetegnelse
Forsvaret foretrækker at anvende termen tilbageholdte personer, selv om den ikke kendes fra Genevekonventionernes bestemmelser om krigsfangers rettigheder. Men ifølge en militær kilde giver det »færre forpligtigelser« at tale om tilbageholdte personer frem for krigsfanger.
Tilbageholdte personer er ifølge militærjuridisk rådgiver hos FKO, Jes Rynkeby Knudsen, »en samlebetegnelse«, der både dækker deciderede krigsfanger, internerede civile og personer, der er »mistænkt for kriminalitet«.
De danske specialstyrker har også på egen hånd »tilbageholdt« personer, meddeler FKO: »Alle personer tilbageholdt af danske styrker er efterfølgende blevet frigivet i Afghanistan.« Men FKO ønsker ikke at uddybe, hvor mange personer, der er tale om, eller hvor længe de har været interneret, før de blev givet fri.
Presseofficer, orlogskaptajn Torben Martinsen fra FKO beklager, at FKO ikke kan fortælle mere: »Det er af hensyn til vore politik for specialstyrker,« siger han og henviser til FKOs notat om »Informationspolitik om åbenhed om specialstyrkerne«, som Forsvarsministeriet har for nylig godkendt.
»Af hensyn til de operationer, der er gennemført, og af hensyn til fremtidige operationer oplyser vi ikke om, hvordan vi opererer. Det her kommer så tæt på, så det kan vi ikke heller ikke af hensyn til vores allierede,« siger Martinsen.
Presseofficeren tilføjer, at hvis der ikke havde været tale om specialstyrker, men derimod om konventionelle danske soldater som de, der er udsendt til Irak, havde FKO gerne oplyst mere detaljeret.
Vi hjælper bare
FKO vil også gerne medgive, at de danske specialstyrker »har deltaget i efterstræbelsen af en vis Mullah Karullah«. Men fordi de danske soldater ikke har »deltaget i en fysisk pågribelse« af mullah Karullah Kahirkhawa, har Danmark ifølge FKO ingen folkeretlige forpligtigelser i forhold til mullahen.
»Kun i en situation, hvor danske styrker alene har taget krigsfanger, har Danmark et ansvar jævnfør den III. Geneve Konvention,« meddeler FKO.
Kontorchef i Forsvarsministeriets folkeretskontor, Birgitte Juul, bakker op om FKOs vurdering: »Man skal have lagt hånd på manden, før konventionsansvaret slår til,« siger hun og afviser at udtale sig om specialstyrkernes indsats i Afghanistan.
Synspunktet møder kritik fra docent i folkeret ved det juridiske fakultet ved Lunds Universitet, Gregor Noll: »Så kategorisk kan man ikke udtale sig. Der findes ingen enkle tommelfingerregler, når det drejer sig om den humanitære folkeret og Genevekonventionerne,« siger han.
Ifølge Noll er det nødvendigt med en konkret analyse af hver enkelt operation, hvor der tages fanger, ikke mindst fordi soldater i dag ofte opererer i team:
»Man er nødt til at analysere, hvor meget dansk aktivitet eller passivitet har bidraget til eventuelt at krænke hver enkelt fanges rettigheder. Kun derved kan man fastslå rækkevidden af ansvaret for hver enkelt deltagende land,« siger Noll og tilføjer: »Det er alt for kategorisk at mene, at kun den nation, hvis soldat fysisk lægger hånd på en person, også bærer det fuldstændige konventionelle ansvar. Det er simpelthen ikke korrekt at tale om enten den ene eller anden nation, der står med hele ansvaret.«
Når Forsvarskommandoen afviser at oplyse om detaljer, bliver det umuligt at afgøre, om Danmark har et folkeretligt ansvar eller ej?
»Korrekt. Men det er ikke tilstrækkeligt til at afvise muligheden for et dansk medansvar.«
Så det står og blafrer, om Danmark har et ansvar?
»Ja, præcis. Det, man kan gøre, er at nedsætte en særlig kommission, der under tavshedsforpligtigelse analyserer, hvad der er sket,« siger Goll.
*Dette er en del af serien Vores krig i
Afghanistan. De foregående artikler mv. kan ses på tema.information.dk/voreskrig
