Læsetid: 3 min.

Kan indvandrere sikre velfærden?

Velfærden kan sikres, hvis flere indvandrere kommer i arbejde i fremtiden. Men det kan kun lade sig gøre, hvis folkeskolen bliver bedre til at styrke de svageste elever
6. maj 2004

Velfærdsanalyse
I forbindelse med den aktuelle diskussion om indvandrernes situation på arbejdsmarkedet har det været fremført, at indvandring faktisk kan være med til at løse aldringsproblematikken – altså det forhold, at den etniske danske befolkning bliver ældre, og om 30 år er der alt for få i den arbejdsduelige alder til at forsørge det stigende antal ældre.
Indvandrerne er nemlig yngre og får flere børn end den etniske danske befolkning.
Problemet er blot, at hvis indvandrernes situation på arbejdsmarkedet ikke ændrer sig, så vil de forøge snarere end reducere forsørgerbyrden. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er, hvorvidt det vil lykkes at integrere andengenerations-indvandrerne, altså børn født i Danmark af indvandrere.
Andengenerationsindvandrerne er endnu meget unge, og derfor ved vi ikke så meget om, hvordan de vil klare sig på arbejdsmarkedet, men vi ved lidt om, hvordan de ældste af dem klarer sig i uddannelsessystemet. Dette emne har været analyseret af flere forskergrupper, både på Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommuners Forskningsinstitut samt på Handelshøjskolen i Aarhus og på Aarhus Universitet.
Desværre klarer de sig ikke særligt godt, men det er måden altså, at de ikke klarer sig godt på, som er interessant. De påbegynder nemlig både ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser i samme omfang som danske unge, hvilket er vældigt positivt, givet at deres forældre gennemsnitligt er dårligere uddannet og mindre erhvervs-aktive and etniske danske unges forældre.
De gennemfører bare ikke uddannelserne i samme omfang som de etniske danske unge. Deres frafald i uddannelsessystemet er i nogle tilfælde katastrofalt højt. Værst står det til på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor 60 procent af de andengenerationsindvandrere, som begynder en uddannelse ikke gennemfører denne.

Gymnasiet det samme
Tilsvarende falder omkring 30 procent af de etni-ske danske unge fra. De etniske danske unge påbegynder så i vid udstrækning en anden uddannelse, men det ser ikke ud til at gøre sig gældende for andengenerationsindvandrerne i nær samme omfang. Også på de gymnasiale uddannelser er frafaldet større end for etni-ske danske unge, men på et betydeligt lavere niveau. På de videregående uddannelser er det endnu for tidligt at sige noget sikkert, men det ser ud til, at frafaldet også her er ekstraordinært stort for andengenerationsindvandrerne. Umiddelbart ser problemet dog ud til at være størst på de erhvervsfaglige uddannelser. Summa summarum er, at andengenerationsindvandrerne ender med at være dårligere uddannede end etniske danske unge.
Det næste skridt i analyserne er så at se på, hvorfor det forholder sig sådan. Den gode nyhed er jo tilsyneladende, at der gøres et forsøg på at bryde den sociale arv i den forstand, at de unge faktisk begynder på en uddannelse. Den dårlige nyhed er, at forsøget mislykkes på grund af det store frafald, som også i et vist omfang skyldes social arv. Det er nemlig sådan, at frafaldet er størst for andengenerationsindvandrere blandt de etniske grupper, hvor forældrene er dårligst uddannede og klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet.
Den nyligt offentliggjorte PISA undersøgelse af unges læse- og regne-færdigheder viste blandt andet at en af årsagerne til, at Danmark klarer sig dårligt i en international sammenligning er, at vi er relativt dårlige til at lære de svageste elever at læse og skrive.
Undersøgelsen viste, at omkring 18 procent af de unge var funktionelle analfabeter, altså ude af stand til at klare sig i daglig skrift og tale. Det svarer for de etniske danske unge nogenlunde til den andel af en ungdomsårgang som ikke får sig nogen uddannelse.
Niels Egelund fra DPU har på basis af PISA undersøgelsen beregnet, ganske vist på basis af et beskedent talmateriale, at det tilsvarende tal for indvandrerunge er 49 procent, hvilket er både foruroligende og uacceptabelt højt. Det kunne betyde, at årsagen til det store frafald skal søges i utilstrækkelige boglige kundskaber blandt de unge andengenerationsindvandrere.
En anden væsentlig forklaring er praktikpladssituationen, hvor det er betydeligt sværere for unge med anden etnisk baggrund end dansk at få en praktikplads, enten på grund af diskrimination eller manglende faglige kundskaber. I den sammenhæng kan det vise sig at være yderst problematisk, at man har besluttet at skære i skolepraktik-ordningen, som i stor stil har været anvendt af andengenerationsindvandrerne.
Den væsentligste pointe er imidlertid, at udvikling går i retning af, at uddannelse bliver stadigt mere vigtig, og derfor må den højeste prioritet være at få de svageste unge bragt op på et niveau, hvor de har de kvalifikationer som skal til for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette kan formentlig bedst gøres i folkeskolen.

*Michael Rosholm er professor ved Aarhus Universitet og tilkyttet Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut samt Akademiet for Migrationsstudier i Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her