Læsetid: 4 min.

’Konference vil ændre hele tænkningen om u-landsbistand’

Bjørn Lomborg trækker økonomernes elite til en uges samtaler i København. Deres konklusioner vil sandsynligvis blive trykt i alverdens aviser og for altid ændre på prioriteringen af u-landsbistand, mener Bjørn Lomborg
17. maj 2004

Der hænger et digitalur med 10 cm høje, røde tal på gangen i direktør Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering. Uret tæller ned til konferencen Copenhagen Consensus i næste uge. Her vil blandt andre fire Nobel-pristagere komme med bud på, hvilke statslige investeringer der gavner menneskeheden mest. Allerede før konferencen bliver idémanden Bjørn Lomborg overdænget med verbale knytnæveslag fra folk i ind- og udland.
Fra 24. til 28. maj skal 39-årige Lomborg forsøge at lede nogle af verdens mest garvede og anerkendte økonomer. Ved et bord i Eigtveds Pakhus i København skal ni tal-jonglører både lave teoretiske strækøvelser og komme med svar på, om rige lande ud fra en økonomisk synsvinkel gør klogest i at bruge penge på f.eks. rent vand i u-lande eller at begrænse udledningen af CO2 og dermed global opvarmning.
Fredag den 28.maj fremlægger økonomerne deres vurderinger.
»Det opsigtsvækkende ved vores konference er, at vi til politikerne opstiller en menu over mulige, globale indsatser med priser på. For første gang vil de kunne sammenligne nytteværdien af forskellige tiltag, og det vil gøre det sværere for dem at slippe af sted med at give en masse til nummer 35 i stedet for nummer tre på listen,« siger Bjørn Lomborg.
Der er udgivet10 videnskabelige artikler før Copenhagen Consensus. At dømme efter dem så er miljøbevægelsens darling, som er begrænsning af CO2-udledning, en sandsynlig kandidat til bunden af økonomernes liste. Og det bliver en liste, der får politisk betydning, mener Lomborg:
»Det mest globale økonomiske tidsskrift, The Economist, gør allerede meget ud af Copenhagen Consensus. Og jeg tror, at økonomernes let tilgængelige konklusioner vil blive trykt i aviser verden over. Det vil blive bemærket af rigtig mange politikere og sætte gang i en proces, som formodentlig vil ændre hele tænkningen om u-landsbistand.«
Lomborg har med over fire millioner sponsorkroner fået økonomernes rundbordssamtaler virkeliggjort. Med den opbakning skal der nok blive flere opfølgningskonferencer, mener Lomborg:
»Næste uges konference bliver indledningen til et forløb, hvor økonomer fra hele verden vil begynde at lave beregninger på nytteværdien af globale indsatser. Det vil opkvalificere grundlaget for den næste konference i 2008.«
I oplægget til konferencen har Lomborg bedt om beregninger på, hvordan f.eks. 50 mia. dollar (ca. 300 mia. kr.) ekstra til gavn for menneskeheden bruges bedst. Beløbet svarer til de rige landes årlige u-landsbistand.
Men det er ifølge blandt andre formanden for Det Økologiske Råd, Christian Ege, usagligt at bilde folk ind, at politikerne ikke kan overflytte penge fra landbrugsstøtte og rumforskning til u-landsbistand, hvis de vil.
Hertil siger Lomborg: »Kritikerne af konferencen ser et hav af problemer, som man egentlig allesammen bør gøre noget ved. Men det er urealistisk. Et forsigtigt bud på prisen på alle de investeringer, der med fordel for menneskeheden kan foretages i u-lande, er 1.000 milliarder dollar årligt. Så mange midler bliver der aldrig stillet til rådighed. Der skal prioriteres.«
Lomborg håber dog, at konferencen vil give de rige lande »lyst til at bruge flere penge på bistand – gerne mere end dobbelt så meget – og at de vil blive bedre til at vælge de vigtigste ting først. «

Hitler og Lomborg
Lomborg vækker med Copenhagen Consensus stærke følelser. I Danmark har en række miljø- og u-landsorganisationer stablet et modsvar til Copenhagen Consensus, konferencen Global Conscience (samvittighed) på benene. En af arrangørerne, lektor John Holten-Andersen fra Danmarks Tekniske Universitet, revser Lomborg ved at citere både filosoffen Emanuel Kant og Indiens landsfader Mahatma Gandhi. Om de filosofiske udfald siger Lomborg: »Jeg prøver altid at skelne mellem at gøre godt og så være et godt menneske. Det er som om, arrangørerne af Clobal Conscience blot ønsker at være gode mennesker, som vil sidde i København og sige alle de rigtige ting om f.eks. indsatser i Uganda. Jeg ønsker at gøre godt i Uganda ved at komme med nogle konklusioner, som rent faktisk kan anvendes,« siger han.
Da Lomborg for nylig sagde, at det ville være for dyrt at redde inuitterne i Arktis fra den globale opvarmning, sagde chefen for FN’s Klimapanel, Rajendra Pachauri til Jyllands-Posten: »Lomborg betragter folk som numre. Han mener, at det vil være billigere blot at evakuere folk fra Maldiverne i stedet for at forsøge at forhindre vandet i verdenshavene i at stige, så øriger som Maldiverne eller Tuvalu forsvinder i havet. Men hvor er respekten for mennesker henne?...Hvis man skal følge Lomborgs tankegang, var det måske rigtigt, hvad Hitler gjorde. «
Lomborg har det helt fint med, at han vækker vrede:
»Harmen er jo ofte en indikator for, at man har fat i noget væsenligt. Og det undrer mig altid, når folk ikke har lyst til at blive klogere som f.eks. med Copenhagen Consensus. Det er nu en gang sådan med økonomer, at de ofte siger noget, som folk ikke har lyst til at høre. Men virkelighedens dilemmaer forsvinder jo ikke, bare fordi man ikke snakker om dem.«
Lomborg skæver til armbåndsuret og kvæler et bøvs fra dagens første Coca-Cola Light. Så stiller han op til fotografering, før han iler videre.
Der er lige et par ting, som skal ordnes, før statsminister Anders Fogh Rasmussen byder regnedrengenes verdensmestre velkommen til København.

* www.copenhagenconsensus.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu